Landbruget stritter imod - men CO2-afgift virker

De erhverv, som skal betale CO2-afgift, har reduceret deres udledninger med 17 procent over de sidste to år.

Det viser en beregning, som DR har foretaget på baggrund af nye data fra Europa-Kommissionen.

Ifølge Dansk Industris klimachef, Anne Højer Simonsen, er forklaringen på udviklingen ganske simpelt, at CO2-afgiften har fået mange virksomheder til at finde på mindre omkostningsfulde måder at fortsætte deres produktion på.

“Virksomhederne kan se ind i, at det bliver dyrere at udlede CO2 fremadrettet. Så derfor gør de noget,” siger hun til DR.

De nye tal står i kontrast til nogle landbrugsstemmers argument om, at en CO2-afgift ikke vil hjælpe på den grønne omstilling.

Blandt dem er landbrugsorganisationen Bæredygtigt Landbrug, som repræsenterer den mere yderligtgående del af dansk landbrug. De har længe argumenteret for, at en CO2-afgift vil sænke landbrugets grønne omstilling.

Afgift på vej

I disse dage er den såkaldte grønne trepart, som består af SVM-regeringen, og en række grønne organisationer og organisationer med tilknytning til landbruget, i gang med at udforme den CO2-afgift, som regeringen har lovet at pålægge landbruget.

Det gør de med udgangspunkt i Svarer-rapportens tre modeller for en afgift.

Den model, som sidestiller landbruget med al øvrig industri og pålægger en afgift på 750 kroner pr. ton udledt CO2, forventes at ville føre til 8.000 færre årsværk (økonomisk udtryk for, hvad der svarer til en fuldtidsstilling, red.) i landbruget. Dog, estimerer rapporten, vil en sådan afgift også føre til 8.000 nye årsværk i andre erhverv.