☰
☰
Annonce
Landbrugets hemmelige guldgrube under angreb: “Den skal fjernes”
Landbruget har nydt godt af den lukrative regel i over 100 år
Diskussionerne om en ny beskatning af landbrugets CO2-udledninger kører for fuld skrue i disse dage.
Men nu gør nogle af landets førende økonomer opmærksom på et mere overset område, hvor landbruget længe har nydt særlige privilegier.
Nærmere bestemt argumenterer en ny rapport forfattet af formandskabet for De Økonomiske Råd for, at den såkaldte bondegårdsregel fra 1916 giver landbruget uretmæssige fordele sammenlignet med det øvrige danske erhverv.
Bondegårdsreglen betyder ganske simpelt, at værdien af landbrugsjord vurderes at være markant lavere, end den i virkeligheden er. Når landbrugene så skal betale grundskyld, skal de derfor betale mindre end alle andre jordejere.
Frigast-udvalget, som rapporten henviser til, anslår, at landbrugets jord på grund af bondegårdsreglen er blevet vurderet til kun en tredjedel af den egentlige markedsværdi - og altså at landbruget nyder en skatterabat på omtrent 67 procent sammenlignet med alle andre danske jordejere.
Det er et landbrug, der får mere end en milliard i offentlig støtte om måneden
Dertil kommer, at grundskylden på landbrugsjord også beskattes til en meget lavere promille end al anden jord. Således kan landbrugsjord ikke beskattes til mere end 7,2 promille, mens parcelhuse kan beskattes til hele 30 promille.
På den måde sparer landbruget altså både ved, at deres jordværdi bliver vurderet kunstigt lavt, og ved at de betaler en lavere promille.
SF-ordfører: Fjern det
Spørger man SF’s skatteordfører, Sigurd Agersnap, er han ikke i tvivl om, hvad man skal gøre med den kontroversielle regel.
“Den skal fjernes,” slår han fast over for Netavisen Pio.
Han ser bondegårdsreglen som et ud af mange eksempler på støtteordninger til landbruget, som ikke har til sigte at hjælpe branchen i mål med den grønne omstilling:
“Jeg er helt enig med Frigast-udvalget, der siger, at det (bondegårdsreglen, red.) er en erhvervsstøtte til et landbrug, som i forvejen får rigtig mange erhvervsordninger, og som bør fjernes. Det er et landbrug, der får mere end en milliard i offentlig støtte om måneden, og det her er jo en af de ordninger, der overhovedet ikke er målrettet til dem, der er grønnest.”
Lignende toner har overvismand Carl-Johan Dalgaard ladet lyde fra sig i Berlingskes spalter, hvor han har forsvaret sin og resten af rådets anbefaling om at gøre det af med bondegårdsreglen.
Her afslører han ligeledes, at han ser timingen som meget passende i en tid, hvor der i forvejen forhandles om en CO2-beskatning af landbruget.
“Så hvis man skal begynde at indfase det, kunne der være logik i at samtænke det med den CO2-beskatning, der alligevel skal gennemføres,” observerer han over for dagbladet.
Kommentarer
Men kan landmændenes mundvige overhovedet vende mere nedad end nu, uden at det bliver til en cirkel?
Tænker at dækningsbidraget pr. M3 er noget forskelligt om det er Novo Nordisk der bruger jorden, eller om det er en landmand der dyrker korn, kartofler eller gulerødder på den.
Når så kommunen skaffer jord til by og industri hos landmændene, så køber de det for en slik (lav pris for så at videresælge det til byggegrunde), med stor profit. Det er jo ikke landmanden der får lov til at score kassen.
Altså skal landmænde brand beskattes, skal de vel også have overskuddet bagefter.
Meget kan man beskylde landmændene ror, men at de er "dårlige" købmænd stemmer ikke med den kendskab jeg har til dem. De tager den pris markedet kan bære.
Da jordpriserne for almindelig landbrugsjord til salg for fortsat dyrkning af landbrugsprodukter var på sit højest, kostede 1 hektar (10.000 m2) kr. 300.000,00. Jord til byggegrunde var i et helt andet prislag.
At kommunerne tjener "styrtende" ked penge for opkøb af landbrugsjord til udstykning er lidt overdrevet, der er jo udgifter til byggemodning med veje og kloak incl. vand og El til hver byggegrund. Det har også tit betydet ekstra udgifter til kommunen når nye beboere med børn flyttede ind, der skal etableres skoler, børneinstitutioner så i første omgang betød det ofte merudgifter for de pågældende kommuner indtil der måske kom flere skatteindtægter.
Man må heller ikke glemme, at er der noget landmænd ikke bryder sig om, så er det at betale skat, så hellere investere i en ny traktor eller mejetærsker som kunne afskrives og dermed nedsat skattebetaling, nej dårlige købmænd er landmændene ikke, bare se på minkavlerne hvor erstatningen løber op i 30 milliarder, minkavlerne får jo også kompensation for tabt erhvervsindtægt i 10 år.
Helt enig, især minkerstatningen er årtiers skandale.
Den sidste gruppe til at opdage, at Danmark ikke længere er og skal være et landbrugsland, - det er jo landmændene. Alle andre faggrupper og erhverv har måttet tilpasse sig udviklingen, og for nogen erhverv har det betydet enten nyorientering eller afvikling (ex. trykkeribranchen og digitaliseringen). Når vi så tillige står i så enorme miljøproblemer, som ca. 1:1 kan henføres til intensiv dyrkning, og vi i øvrigt kommer i enorme problemer med EU´s vandrammedirektiv, som vi selv har tiltrådt, så er tiden vist på alle måder virkelig kommet til at gøre landbruget mindre og vores fælles gode miljø større...
Inden man nedlægger landbruget og dermed udfaser køer, grise og får, skal man lige havde befolkningen omstillet til at leve som veganere, men det løser sig nok, hvis man kun kan købe div. grøntsager og "urtedrikke" i supermarkederne.
Minkskandalen var en af mettes hovsaløsninger, som hun ikke ville tage ansvar for.
Spørger man SF’s skatteordfører, Sigurd Agersnap, er han ikke i tvivl om, hvad man skal gøre med den kontroversielle regel.
“Den skal fjernes,” slår han fast over for Netavisen Pio.
Han ser bondegårdsreglen som et ud af mange eksempler på støtteordninger til landbruget, som ikke har til sigte at hjælpe branchen i mål med den grønne omstilling.
Sigurd Agersnap, født 2. marts 1993 i København, bosiddende i Lyngby, søn af biolog Kim Gustavson og kulturgeograf og fhv. mf for SF Hanne Agersnap.
Sigurd Agersnap blev uddannet cand.scient.pol. i statskundskab fra Københavns Universitet i 2020. Han har siden 2020 arbejdet som konsulent hos Danmarks Radio.
Lad os sammenligne to generationer på en gård med to generationer af familien Agersnap.
Hvad har de modtaget i offentlig støtte:
Landbrugets støtte er efterhånden med Sigurd Agersnaps hjælp offentlig kendt…
Men hvad med familien Ager-snap, der for længst forlod landbruget:
3 gange en gratis universitetsuddannelse
3 gange SU
3 gange boligsikring
Og Sigurd Agersnap aflønnes af Danmarks radio, som er ren skatteyderfinansieret!
Pas på med at kaste med sten når man selv bor i et glashus!
Hertil kommer så alle de billige danske fødevarer som familien Agersnap har nydt godt af i alle årene hvor landbruget “fik Agersnap støtte”.
Sjovt at statskundskabsstudiet bibringer den studerende et så indsnævret forståelse for alle de økonomiske sammenhænge ikke blot i Danmark og EU, men i vores samhandel med alverdens lande.
At dansk landbrug har klaret sig ret godt og bidraget til at flere og flere kom på universitetet, ja, den forståelse kan man tilsyneladende ikke få som biolog, kulturgeograf eller cand.scient.pol. i statskundskab.
Sigurd Agersnap kan sin Danmarkshistorie om landbruget:
“Nærmere bestemt argumenterer en ny rapport forfattet af formandskabet for De Økonomiske Råd for, at den såkaldte bondegårdsregel fra 1916 giver landbruget uretmæssige fordele sammenlignet med det øvrige danske erhverv.”
Spørgsmålet er så blot hvad der sker nær vi ser på historien bag Agersnappernes danske erhverv:
Hvor stod universitetsverden i Danmark i dag, hvis ikke samfundet, skatteyderne betalte hele kildet!
Offentlig økonomisk støtte til unge under uddannelse blev indført i Danmark i 1952. Før da var studerende på universiteter og andre læreanstalter henvist til at modtage penge fra familie, skaffe sig en indkomst gennem erhvervsarbejde og/eller søge midler hos private legater og fonde.
Det har i årtier været en målsætning at give alle danske børn og unge fri og lige adgang til uddannelsessystemet og at støtte de unge, der går i gang med en uddannelse efter grundskole og gymnasium. Derfor er det gratis for den enkelte at tage en uddannelse i Danmark.
Hvis du er udenlandsk statsborger fra et EU/EØS-land, skal du ikke betale for uddannelsen i Danmark, men kan som udgangspunkt ikke få dansk SU, da det er forbeholdt danske statsborgere.
SU'en blev indført ved lov i 1970, og har siden da udviklet sig til en som en universel, retsbaseret overførselsindkomst.
Omkring 1720 tog kong Frederik 4. initiativ til, at der på rytterdistrikterne skulle opføres særlige skoler, hvis formål først og fremmest var undervisning i kristendommen samt at give børnene en god opdragelse i loyalitet mod kongen og fædrelandet.[11] I det område, det nuværende København dækker, blev rytterskoler oprettet i bl.a. Valby (1722), Lyngby og Hvidovre. Undervisningen omfattede Katekismen og læsning samt - mod betaling - skrivning og regning.
Under Christian 6. indførtes konfirmationen i 1736. Den blev en betingelse for at fæste en gård eller blive gift. Derved måtte også de børn, som tidligere var blevet unddraget undervisning af deres forældre, gå i skole.[14] I slutningen af århundredet (1789) nedsattes ydermere Den store Skolekommission, hvis arbejde førte til folkeskolelovene af 1806 og 1814.
Folkeskolen blev i København, som i resten af landet, oprettet i 1814, som konsekvens af arbejde igangsat i 1780'erne,[16] indtil 1899 under navnet almueskolen eller rytterskolen og fik senere navnet Borger- og Almueskolen. Fra 1814 var undervisningspligten 7 år, hvilket blev fastholdt til ca. 1973.[17] Klassekvotienter var ligeledes noget højere end i dag, i 1899 blev klassekvotienten fx sat ned til 35 i købstæderne, herunder København. På landet var klassekvotienten 37.
Siden 1937 har undervisningsmidlerne været gratis, ofte formidlet gennem skolebibliotekerne. Siden 1953 har Grundloven yderligere fastslået, at undervisning i Folkeskolen skal være gratis.
1850 blev studentereksamen flyttet fra universitetet til latinskolen.[43] Et stort antal fag medførte, at latinskolen i 1871 i de to øverste klasser blev delt i en sproglig-historisk og en matematisk-naturvidenskabelig linje, mens de to nederste klasser bortfaldt. En voksende del af undervisningen blev i de følgende år varetaget af private latinskoler, specielt i København, hvor kun Metropolitanskolen var statslig. I 1903 blev latinskolen i hele landet erstattet af en fireårig mellemskole og et treårigt gymnasium for både drenge og piger.[43]
En række reformer af gymnasierne har moderniseret indhold og struktur, men gymnasiet skabt i 1903 har i store træk overlevet til i dag. I de tidlige år var gymnasiet, også i København, forbeholdt de få, mens det særligt efter 1970'erne blev en meget større procentdel af en årgang, der gik på gymnasiet.
Det første universitet i København og Danmark er Københavns Universitet. Det blev indviet 1. juni 1479 af kong Christian 1., efter at denne i 1475 ved en pavelig bulle havde opnået tilladelse fra pave Sixtus 4. til oprettelsen. Universitetet havde fire fakulteter: teologi, jura, medicin og filosofi.[66]
Frem til reformationen i 1536 var Københavns Universitet en del af den romersk-katolske kirke, og derfor førte Roskildes biskop tilsyn med universitetet. I forbindelse med reformationen blev universitetet mere selvstændigt og fik af skiftende konger tildelt jord og penge til at finansiere universitetet. Fra grundlæggelsen og frem til begyndelsen af det 20 århundrede havde universitetet et vidtgående selvstyre, som bl.a. medførte, at det ikke var underlagt det normale retsvæsen, men derimod havde egne love og domstole og eget ordens- og fængselsvæsen. Fra begyndelsen af det 20. århundrede havde universitetet svært ved at finansiere undervisningen pga. stigende omkostninger og universitetet blev i højere grad underlagt staten.
Nærmere bestemt argumenterer en ny rapport forfattet af formandskabet for De Økonomiske Råd for, at den såkaldte bondegårdsregel fra 1916 giver landbruget uretmæssige fordele sammenlignet med det øvrige danske erhverv.
Videnstunge danske erhverv får ti gange større støtte end bondegårdsregelen fra 1916 giver landbruget!
Universitetsuddannelser har været betalt, totalt understøttet af den danske statskasse i 100 år!
Udregn hvilken statsstøtte det løber op i!
I alle erhverv!
Nej, SFere har dansk landbrug i samme kikkert som Hitler havde jøderne under 2. verdenskrig!
Forureneren betaler!
Synd og skam at forureneren reelt er alle universitetsstuderende der får statsstøttet uddannelse, statsstøttet SU og statsstøttede billige fødevarer!
“det her er jo en af de ordninger, der overhovedet ikke er målrettet til dem, der er grønnest”
Uden statsstøtte til universitetsstuderende ville den grønne dagsorden fremmes gevaldigt!
1. De ville kun have råd til kartofler og ris. Spare co2 fra kødproduktionen.
2. De ville bo i mindre værelser og lejligheder. Spare på opvarmning! Og co2 udslip.
3. De ville ikke flyve på den årlige charterrejse. Spare luksus co2 udslippet.
4. De ville lynhurtigt blive færdige uden svinkeærinder. Godt for co2 på den lange bane.
5. De ville ikke få råd til fritidsinteresser, koncerter og alt det andet der skaber co2 udslip i et moderne samfund.
Asketisk levevis uden co2 udslip!
Hvor befriende for en SF, hvis familie har nydt godt af de lukrative uddannelses-regler i lille Danmark i over 100 år.
“De skal fjernes”
Jo tak!
SF ved vi hvor vi har!
Partiet på støtten!
Men de kender ikke historien!
SF bliver stiftet i 1959 af Aksel Larsen, efter at han bliver ekskluderet af det kommunistiske DKP for blandt andet at kritisere Sovjets invasion af Ungarn i 1956.
…..
…..
Efter valget af Pia Olsen Dyhr som ny formand lykkes det at skabe ny fremgang. Partiet styrker sin grønne og internationale profil og bliver fuldgyldigt medlem af Det Europæiske Grønne Parti.
Lakaj med universitets-guldgruben af statsstøtte. Kommunismen gennemført ad bagvejen.
Kunstig intelligens og kvantecomputeren bliver SFs største udfordring!
Den udregner i løbet af 0,5 sekunder alle støtteordninger i lille Danmark og EU ud!
Familien Agersnap står kvartiler over dansk landbrug i statsstøtte!
I alle årene!
Vi har brug for landbruget, både her og i resten af den vestlige verden! Vi skal ikke være afhængige af andre lande!
I den verden vi lever i dag, skal vi være selvforsynende med så meget som muligt! Alt andet er tosset!