Landbrugets hemmelige guldgrube under angreb: “Den skal fjernes”

Diskussionerne om en ny beskatning af landbrugets CO2-udledninger kører for fuld skrue i disse dage.

Men nu gør nogle af landets førende økonomer opmærksom på et mere overset område, hvor landbruget længe har nydt særlige privilegier.

Nærmere bestemt argumenterer en ny rapport forfattet af formandskabet for De Økonomiske Råd for, at den såkaldte bondegårdsregel fra 1916 giver landbruget uretmæssige fordele sammenlignet med det øvrige danske erhverv.

Bondegårdsreglen betyder ganske simpelt, at værdien af landbrugsjord vurderes at være markant lavere, end den i virkeligheden er. Når landbrugene så skal betale grundskyld, skal de derfor betale mindre end alle andre jordejere.

Frigast-udvalget, som rapporten henviser til, anslår, at landbrugets jord på grund af bondegårdsreglen er blevet vurderet til kun en tredjedel af den egentlige markedsværdi - og altså at landbruget nyder en skatterabat på omtrent 67 procent sammenlignet med alle andre danske jordejere.

Det er et landbrug, der får mere end en milliard i offentlig støtte om måneden

Dertil kommer, at grundskylden på landbrugsjord også beskattes til en meget lavere promille end al anden jord. Således kan landbrugsjord ikke beskattes til mere end 7,2 promille, mens parcelhuse kan beskattes til hele 30 promille.

På den måde sparer landbruget altså både ved, at deres jordværdi bliver vurderet kunstigt lavt, og ved at de betaler en lavere promille.

SF-ordfører: Fjern det

Spørger man SF’s skatteordfører, Sigurd Agersnap, er han ikke i tvivl om, hvad man skal gøre med den kontroversielle regel.

“Den skal fjernes,” slår han fast over for Netavisen Pio.

Han ser bondegårdsreglen som et ud af mange eksempler på støtteordninger til landbruget, som ikke har til sigte at hjælpe branchen i mål med den grønne omstilling:

“Jeg er helt enig med Frigast-udvalget, der siger, at det (bondegårdsreglen, red.) er en erhvervsstøtte til et landbrug, som i forvejen får rigtig mange erhvervsordninger, og som bør fjernes. Det er et landbrug, der får mere end en milliard i offentlig støtte om måneden, og det her er jo en af de ordninger, der overhovedet ikke er målrettet til dem, der er grønnest.”

Lignende toner har overvismand Carl-Johan Dalgaard ladet lyde fra sig i Berlingskes spalter, hvor han har forsvaret sin og resten af rådets anbefaling om at gøre det af med bondegårdsreglen.

Her afslører han ligeledes, at han ser timingen som meget passende i en tid, hvor der i forvejen forhandles om en CO2-beskatning af landbruget.

“Så hvis man skal begynde at indfase det, kunne der være logik i at samtænke det med den CO2-beskatning, der alligevel skal gennemføres,” observerer han over for dagbladet.