Landbruget er - tilsyneladende - ligeglade med danske arbejdspladser

Klimamålene må ikke koste arbejdspladser i landbruget.

Det er budskabet både på Danmarksdemokraternes Co2-rallies og internt i regeringen, hvor landbrugslobbyens foretrukne parti Venstre kæmper med næp og klør for at friholde landbruget for sin del af regningen for den grønne omstilling.

Frygten for tab af arbejdspladser er landbrugsinteressernes supervåben i kampen om, hvordan fremtidens Danmark skal se ud.

Vil danskerne have orden i klimaregnskabet, vild natur og mulighed for at fange en fisk i fjorden, så koster det en tur på arbejdsformidlingen.

Det er ren spin. Sandheden er, at landbruget er ligeglade med arbejdspladser.

Og Inger Støjberg, der ellers er så aktiv på de sociale medier? 

Hun er foreløbig tavs om det katastrofale tab af arbejdspladser, der sker i den provins, hun foregiver at kæmpe for.

Forgifter mere end blot vores indre farvande

Det landbrugsejede Danish Crowns beslutning om at lukke slagteriet i Ringsted, som vil koste 1200 slagteriarbejdere deres job, er en kold illustration af, hvordan landbrugets kortsigtede eksportstrategi forgifter mere end bare vores indre farvande.

Lukningen understreger for 117 gang, at lukrative eksportmuligheder prioriteres på bekostning af danske arbejdspladser og miljømæssig bæredygtighed.

Landbruget har længe argumenteret for sin egen nødvendighed og sin rolle som rygraden i den danske økonomi, men virkeligheden viser et andet billede.

Danish Crown pakker disse beslutninger ind i retorikken om nødvendighed og fremtidssikring af virksomheden

Eksporten af levende smågrise har overhalet leverancerne til danske slagterier, hvilket medfører en drastisk reduktion i slagtegriseproduktionen og dermed også i antallet af arbejdspladser på slagterierne.

I løbet af de sidste 25 år er 29 svineslagterier og forædlingsvirksomheder lukket, og 9.700 danske arbejdspladser er blevet nedlagt.

Om kort tid fødes der 40 millioner grise på danske gårde uden at give jobs til mere end 5.000 slagteriarbejdere.

Dansk svin burde være en delikatesse

Danish Crown pakker disse beslutninger ind i retorikken om nødvendighed og fremtidssikring af virksomheden.

Men realiteten er, at det er en strategi præget af kortsigtet tænkning og profitmaksimering, hvor miljømæssige og sociale omkostninger bliver ignoreret.

Hvis landbruget oprigtigt bekymrede sig om tabet af danske arbejdspladser, så ville man ikke satse på en forretningsmodel, hvor landbruget i et af verdens tættest befolkede lande avler millioner af smågrise til eksport.

Så skulle man satse på at forædle produktet herhjemme. Gøre dansk svin til en velforarbejdet delikatesse, frem for massekonsum til sultne kinesere.

Hvis landbruget fortsat skal fylde lige så meget i landskabet, som de gør i dag, så skal branchen genoverveje sin forretningsmodel.

Vi skal kræve mere af vores landbrug

Et erhverv, der modtager så meget i statsstøtte, som landbruget kan ikke køre på frihjul.

Der må politisk handling til. Det er nødvendigt, at politikerne sætter ind med reguleringer. For eksempel med loft over antal timer på dyretransporter.

Vi skal kræve mere af vores landbrug. Og indtil de forstår det, skal vi sikre en af samfundets eneste gevinster af at 60 procent af vores land er udlagt til landbrug.

Nemlig at arbejdspladserne bliver i landet. Det kan gøres ved at sætte en tidsbegrænsning på lange dyretransporter.

Naturligvis også for at levende grise ikke skal slutte deres liv tæt pakket i timevis på tyske motorveje - men hos en dansk faglært slagter.