☰
☰
Annonce
Er landbruget for dyrt for Danmark?
Landbruget er uholdbart i sin nuværende form, mener Jens Anton Tingstrøm Klinken
Tørker, skovbrande og oversvømmelser. Sådan var sommeren i Europa og i Danmark.
Det er på grund af de menneskeskabte klimaforandringer. Og landbruget står for den største del af Danmarks CO2-udledninger.
En død havbund, ingen fisk og ingen planter. Sådan var situationen i Danmark i efteråret, hvor iltsvind chokerede os.
Det er på grund af den store kvælstofforurening fra landbruget. Og landbruget står for den største del af kvælstofforureningen i Danmark.
Sommerfugle, hasselmus og kirkeugler forsvinder fra vores natur. Sammen med 1900 andre arter. Sådan lød advarslen i foråret fra Biodiversitetsrådet, der dokumenterede vores dårlige naturtilstand.
Det er på grund af den meget begrænsede plads til naturen. Og landbruget optager den største del af Danmark – cirka 60 procent, mens vi kun har cirka to procent natur, som er reelt beskyttet.
Lige nu diskuterer Danmark klimaafgift på landbruget.
Stærke stemmer kæmper helt imod en afgift. Og jeg frygter, at de vinder.
Stærke stemmer kæmper helt imod en afgift. Og jeg frygter, at de vinder.
Der er også en stor risiko for, at lobbyisterne sikrer en meget lille afgift kombineret med stor statsstøtte. Det sidste bliver betalt af os alle sammen via skattens skarpe klo.
Nogen siger, at en afgift er ”dyr” for landbruget.
Men er landbruget for ”dyrt” for Danmark? Er det en myte, at landbruget er grundlaget for vores velfærd og tryghed?
Svaret er nuanceret.
For selvfølgelig bidrager landbruget til dansk økonomi og beskæftigelse. Det kan mærkes hos den enkelte.
Men slet ikke så meget, som mange tror.
Fakta er:
Kun 3 procent af beskæftigelsen kommer fra landbruget. Mange er udlændinge. Den højeste CO2-afgift på 750 kroner vil kun betyde nedgang i 0,25 procent af beskæftigelsen – og der vil være andre jobs.
Kun 2 procent af dansk velstand (bruttoværditilvæksten) kommer fra landbruget.
Det illustreres i denne grafik fra den nye ekspertrapport om klimaafgift i landbruget:
Til gengæld får landbruget 12 milliarder kroner i statsstøtte ifølge Finansministeriet.
Og ifølge tænketanken Kraka koster landbrugets forurening minimum 18 milliarder kroner – og det er konservativt sat.
Færre og færre har job i landbruget. Dermed rokker det ved arbejdsgivernes samfundskontrakt med lønmodtagere og øvrige borgere.
Fødevareforbundet NNF satte ord på problemet i 2022, hvor Danish Crown fyrede over 300 slagteriarbejdere i Sæby og Ringsted.
Jim Jensen, næstformand i NNF, sagde:
”Jeg tror desværre, at landbruget løber tør for politisk goodwill, hvis det fortsætter med at se stort på den ”samfundskontrakt”, der er mellem landbruget og det danske samfund. Landbrugets pris for at få lov til at belaste vores fælles natur og klima er at sikre gode, stabile arbejdspladser.”
Er landbruget for dyrt for Danmark? Det er i hvert fald uholdbart i den nuværende form.
En høj afgift er billigst for dig og mig
Ekspertgruppen om en klimaafgift på landbruget foreslår tre modeller for en CO2-afgift.
Den højeste er på 750 kroner per udledt ton CO2. Pengene bliver brugt på at styrke landbruget.
I virkeligheden er den model meget moderat og skånsom. Pengene kan bruges på fx efteruddannelse, som Allan Busk fra 3F’s Grønne Gruppe med rette har efterlyst. Eller pengene kan bruges på støtte til pressede landmænd eller udvikling af nye teknologier.
Afgiften på 750 kroner vil betyde mindre gødning og dermed mindre kvælstof, der dræber vores havmiljø.
Vi får mere skov, som kan styrke vores biodiversitet og friluftsmulighed, hvis vi satser på de rigtige typer skov. Det kan også beskytte vores drikkevand fra landbrugets pesticider, hvis vi udskifter landbrugsjord med skov og natur i de sårbare drikkevandsområder.
Afgiften vil næsten ikke bliver mærket af forbrugerne: Den højeste afgift vil øge prisen på mælk med 0,6 kroner og en pakke oksekød med 4,5 kroner. Uligheden bliver stort set ikke påvirket, men politisk kunne man sagtens bruge nogle af indtægterne fra afgift på social balance: Tiltag i landdistrikter, støtte til socialpolitik og udsatte mennesker eller lignende.
Eksperterne har selv beskrevet, at uligheden ikke stiger.
Den laveste afgift fra ekspertgruppen er på 125 kroner.
Til gengæld skal du og jeg via skatten give to milliarder kroner til usikker pyrolyseteknologi, som sandsynligvis ikke stopper Co2-udledningerne nok.
Og som ifølge eksperter risikerer at skade vores miljø. Så vi skal virkelig tænke os om her.
Lav afgift giver store jobtab?
Den såkaldt højeste afgift er altså billigst for dig og mig.
Alternativet til den høje afgift er statsstøtte. Og endnu værre: At vi skal finde CO2-reduktioner andre steder i industrien. Det vil koste arbejdspladser.
Derfor har så forskellige stemmer som Dansk Metal og Dansk Erhverv også talt for en høj CO2-afgift. Så landbruget betaler det samme som industrien allerede gør. Det blev aftalt i en god politisk aftale fra 2022 med skatteminister Jeppe Bruus (S) for bordenden.
Er vi gået for vidt?
Jeg ved, at nogen vil læse dette som en anklage mod den enkelte landmand.
Det er det ikke. Virkelig ikke.
Få mennesker vil blive berørt jobmæssigt af en afgift. Men selvom det er få, har de fortjent massivt fokus og støtte fra samfundet via omskoling, opkøbsordninger af landbrug mm.
Vi har dygtige og ordentlige landmænd i Danmark. Ikke mindst mange unge vil gerne den grønne omstilling. Ifølge Landbrugsavisen støtter hver femte landmand en CO2-afgift.
Det er godt nok imponerende. Hvor mange af os vil egentlig støtte en afgift på lige præcis vores arbejde?
Det handler om, at vi politisk ikke har gennemført den tilstrækkelige regulering af landbruget. Vi har ikke brug for revolutioner, men for strukturelle reformer, der kan mærkes:
Reformer, der giver mere plads til naturen og passer på drikkevandet, havmiljøet og klimaet.
Vi skal stadig være et landbrugsland. Vores klima giver gode betingelser for at dyrke fødevarer i Danmark.
Men vi skal ikke gå for vidt i iveren for at være et landbrugsland.
Vores statsminister Mette Frederiksen (S) udtrykte det meget præcist i et interview i 2022:
”I vores iver efter at være et landbrugsland, er vi gået for langt. Bl.a har vi opdyrket marginale jorder, drænet lavbundarealer og søer og opdyrket heder og overdrev. Nu skal vi have overbevist også den sidste landmand om, at vi skal dyrke mere bæredygtigt, og at der skal være plads til naturen.”
Som hun beskrev, har vi nok undervurderet, hvad naturen betyder for os. Dermed er det her også et etisk spørgsmål om vores liv.
Tilbage til spørgsmålet fra starten. Er landbruget for dyrt for Danmark?
Det er i hvert fald dyrere, end mange tror. Og derfor er der brug for reformer.
Det handler om at skabe et nyt landbrug. Et landbrug, der fylder markant mindre i landskabet end i dag. Et landbrug, som forurener mindre med CO2, kvælstof og pesticider. Og som stadig producerer mad og skaber jobs – gerne flere af begge dele, hvis vi satser på grønnere fødevarer.
Flere artikler om emnet
Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt
Kommentarer
”I vores iver efter at være et landbrugsland, er vi gået for langt. Bl.a har vi opdyrket marginale jorder, drænet lavbundarealer og søer og opdyrket heder og overdrev. Nu skal vi have overbevist også den sidste landmand om, at vi skal dyrke mere bæredygtigt, og at der skal være plads til naturen.”
Landbrugsarealet i Danmark bliver mindre, viser en opgørelse fra Danmarks Statistik. - Samlet set er der blevet 2,7 procent mindre landbrugsjord siden 2011, således at denne arealtype i 2021 dækkede 25.442 km² - svarende til 59 procent af det samlede danske areal, lyder det i »Nyt fra Danmarks Statistik“.
Ifølge Danmarks Statistik skyldes tilbagegangen primært et fald i arealet for korn, rodfrugter og andre midlertidige afgrøder på 5,5 procent. Det opvejes til dels af en fremgang på 15 procent for frugttræer, bærbuske, juletræer og andre permanente afgrøder samt en fremgang på 44 procent for permanent græs og andre ekstensive afgrøder.
De to typer landbrugsarealer fylder dog ikke meget i det samlede billede. Arealer med korn, rodfrugter og andre midlertidige afgrøder dækker således fortsat langt hovedparten af den danske landbrugsjord, idet de udgør 23.072 km². Det svarer til 90,7 procent af al landbrugsjord.
Mens landbrugsarealet skrumper, fylder bebyggede områder, veje, jernbaner og andre trafikale anlæg stadig mere. I 2021 optog disse arealdækketyper i alt 5.647 km² - svarende til 13,1 procent af Danmarks samlede areal på 43.090 km². Det er 272 km² mere end i 2011, hvilket svarer til en stigning på 4,8 procent.
I løbet af de seneste ti år er der også blevet mere af naturtyper som heder, klitter, moser og enge. De dækker nu samlet 9,2 procent af Danmarks areal, hvilket svarer til 3.977 km². Det er 242 km² mere end i 2011.
Det er først og fremmest moser og enge (i statistikken omtalt som våde naturtyper), som der er blevet mere af. I 2021 optager de 2.427 km² af Danmark, hvilket svarer til en fremgang på 8,3 procent i forhold til for ti år siden, medens tørre naturtyper som klit og hede i samme periode har haft en mindre fremgang på 3,8 procent.
Skovenes udbredelse er næsten den samme som i 2011, da de har haft en fremgang på knap 0,8 procent.
En mindre fremgang i areal er også sket for søer og vandløb på 5,9 procent.
”I vores iver efter at være et landbrugsland, er vi gået for langt. Bl.a har vi opdyrket marginale jorder, drænet lavbundarealer og søer og opdyrket heder og overdrev. Nu skal vi have overbevist også den sidste landmand om, at vi skal dyrke mere bæredygtigt, og at der skal være plads til naturen.”
Norden er i krig med Putin!
I Norge har de olie og vandkraft!
I Sverige har de stål og våben!
I Danmark har de fødevarer!
Snart lader Trumpf os sejle vores egen Østersø!
Landbruget for dyrt for Danmark?
Landbruget bliver Nordens redning!
Spørg blot nordmændene da de sidst var besat! De sultede og sultede! Og børnene sendt til Danmark på opfedning!
Eller spørg svenskerne? Hvor skal deres fødevarer komme fra? Putin bomber Øresundsbroen!
Lad tusinder af danske både sejle fra Sjælland til Sverige med korn og flæsk!
Die dummen DÄnen!
Eller på russisk: Spasibo!
Tak skal du have!
Europa er i krig med Putin!
Jo, tak!
Alt imens smadrer vi vort eget selvforsvar og mulighed for at hjælpe nordmænd og svenskere!
Danmark producerer fødevarer til 15 millioner mennesker årligt!
Statsminister Mette Frederiksen regner med at UkraineKrigen tager 10 år!
Glem alt om Parisaftalerne og klimaforandringer indtil fem år efter at Putin er død og borte!
Alt andet er tudetosset!
Landbruget bidrager med 3% af Danmarks samlede BNP!
Eller præcist det som venskabet med USA og Trumpf koster årligt!
Noget for noget!
Det amerikanske Department of Veteran Affairs har opgjort det amerikanske dødstal under Anden Verdenskrig til 405.399.
Vi nedlægger landbruget og lader endnu engang de farvede amerikanere betale prisen!
Men den amerikanske vælger kommer tilsyneladende ikke og redder os!
Vores landbrugssnavsede gyllehænder må selv klare opgaven!
Hvis vi vil vinde over Putin!
Mette Frederiksen foretrækker at lade co2 våbnene tale!
Engarealer skal kompensere for tyske våbenfabrikker!
Verdens mest co2 forurenende krig står for døren!
Soldater dør en mass!
Og hele Norden kommer til at sulte!
Når først landbruget er nedlagt, så slår Putin til!
Han har tiden med sig!
Når sulten rammer tyskere og franskmænd, ja, så plejer europæerne at erklære nogen krig!
Og Europa står for 3. gang i flammer!
Glem Parisaftalerne!
Bevar landbruget i Europa!
Og Putin kan ikke gøre en skid!
Vi har mad og kugler!
Putin kæmper for mad i Ukraine!
Til sin allerede sultende befolkning!
Fødevarer er vort bedste våben!
Men Mette Frederiksen elsker F16 fly!
Forsvaret bliver alt for dyrt for Danmark!
Der er kun landbruget til at betale det!
Novo, Maersk, Nordic Waste og alle de andre skaber byer! Og masseaffald!
Og her ved man end ikke hvad man skal gøre af lortet!
Forureneren betaler!
Siger statsministeren!
Konkurs på konkurs på konkurs!
Og dem der står i høj kurs!
De slipper sammen med Liberal alliance!
Landbruget er uholdbart i sin nuværende form!
Ja, men alternativet er at Putin vinder i Ukraine!
Lige så sikkert som Amen i den russisk ortodokse kirke!
Forhandlinger om landbruget starter højest fem år efter forhandlinger med Putin og russerne!
Alt andet er tudetosset!
Og ifølge tænketanken Kraka koster landbrugets forurening minimum 18 milliarder kroner – og det er konservativt sat.
Danmark har ikke brug fir Kraka!
Danmark har brug for højprofilerede krigsanalytikere - generaler!
Danmark er i krig med Putin!
Og hvor er chefanalytikeren fra Kraka hr. Mogensen.
Ja gæt! På flyrejse!
Og co2 står ud til alle sider fra flyet!
Jo tak!
Dansk landbrug forurener!
Skam vi tabte krigen!
Medløbere findes overalt!
De har jo ikke andet at leve af!
Danmark har flere økonomiske analytikere end landbrugsmedhjælpere!
Tror da fanden at korn og roer og majs sprøjtes og gødes, nær der ingen er til at hive ukrudtet op!
Start med at nedlægge de økonomiske analytikere!
Og tilbyd dem til landbruget!
Så kan det økologiske landbrug igen komme på benene!
Og hr. Kraka Mogensen får råd til at købe økologisk igen!
Økologiske grøntsager til Kraka-økonom priser!
Men det er sikkert slut med flyrejserne!
Danske lønmodtagere skal betale hvad et økologisk landbrug reelt koster!
“Til gengæld får landbruget 12 milliarder kroner i statsstøtte ifølge Finansministeriet.
Og ifølge tænketanken Kraka koster landbrugets forurening minimum 18 milliarder”
Altså ialt 30 milliarder som forbrugerne har fået landbrugsvarerne for billigt!
Det svarer nogenlunde til hvad danskerne flyver for årligt!
Her ser man tydeligt skævheden. En sjettedel af befolkningen står for ca. halvdelen af flyrejserne. Mens den halvdel af befolkningen der tjener mindst, kun står for under en tredjedel af flyrejserne.
Jo Kraka Mogensen flyver og flyver!
Og lader danske landmænd betale prisen!
Luksus-co2-forureneren!
Medløberen der lader Danmark tabe krigen imod Putin og Rusland!
Putin gnider hænder og knækker allerede i Kreml!
Die dummen Dänen! Spasibo!
Die dumme Dänen, ja her ligger Aksel "VRØVL" Jensen i første geled. Mage til vrøvlerier skal man lede længe efter. Kan det bosted, hvor han tilsyneladende er anbragt, ikke slukke for strømmen til hans computer, det ville være til stor glæde for mig og flere her på Netavisen Pio.
Jeg kan godt stille diagnosen. Men jeg foreslår egen læge først.
I den løbende debat er det mest udtalte trick i argumentationen, at man kun forholder sig kvalitativt til argumenterne.
Ovenstående indlæg, og ikke mindst den medfølgende illustration er en glimrende modvægt mod denne uskik, når den kvantificerer størrelsesforholdene mellem den samfundsmæssige betydning (nytteværdi) af landbrugssektoren, og de ubetalte samfundsmæssige omkostninger, sektoren forvolder.
Jeg har i lang tid selv undret mig over dette misforhold år efter år opretholdes i folketinget.
Således er det vel et alment moralsk princip, at stiller man etiske krav til andre, gælder de også for en selv.
F.eks. gælder det, at hvis man stiller krav til andres oprydning efter eget svineri, rydder man også op efter sit eget. Og stiller man krav til andre om, at andre samfundsmæssige hensyn bør iagttages, f.eks. beskæftigelsen i erhvervet og aktiviteten i landområderne, handler man selv i den pagt med den ånd.
Men der er lige her, at landbrugets skyklapper i årevis har stået i vejen for en balanceret udvikling.
Det princip har desværre, i lyset af en grotesk misinformation og proportionsfordrejet propaganda i Fødevarer og Landbrug og et antal afsporede politikere på Christiansborg, ført til en dobbeltmoralsk fremtræden.
Således mener Danmarksdemokraternes i heftige vendinger, med fru Støjberg i spidsen, at ingen oprydning i landbruget er nødvendig, da den påvirker beskæftigelsen i landområderne.
Men det tør vel siges, at landbrugets fremtrædende rolle som skadevolder i stigende grad har nået et absurd niveau, når grundvand, vådområder og vandløb sammen med store havområder gisper efter vejret, når landbruget stor til i 2030 af udlede ca. halvdelen af landets CO2-udledning, og når uopdyrket natur efterhånden er indhegnet i små randparceller langs markerne, medens landbrugets andel af værdiskabelsen ligge på mellem 2 og 3 % ab BNP.
Og som om det ikke var nok, bidrager dobbeltmoralen i landbrugets aktiviteter selv til den "skrækkelige" affolkning af landområderne og landbrugets beskæftigelse. Siden år 2000 er eksporten af levende svin til slagtning i udlandet gået fra 0% til over 50% af alle producerede svin, hvilket har ført til en voldsom affolkning af ansatte på svineslagterierne (og hertil tab af forædlingsværdien og eksportindtægterne herfra), ligesom fiskerne i de indre farvande kan lægge op, sammen ned de jobs der skabes i turisterhvervet, der lever af lystfiskeri og naturoplevelser, fordi kiloprisen på levende svin har ligget nogle håndører over prisen i Danmark.
Helt kort fortalt spytter jeg ikke tyggegummi ud på fortovet, fordi det skaber et urimeligt oprydningsproblem.
Skal den uskik bekæmpes bør det koste mig dyrt, og det er en pseudoordning, i stedet for en bøde, intet at gøre, eller at betale mig af bødemidlerne for at anskaffe en bærbar affaldsbrænder.