Er landbruget for dyrt for Danmark?

Tørker, skovbrande og oversvømmelser. Sådan var sommeren i Europa og i Danmark.

Det er på grund af de menneskeskabte klimaforandringer. Og landbruget står for den største del af Danmarks CO2-udledninger.

En død havbund, ingen fisk og ingen planter. Sådan var situationen i Danmark i efteråret, hvor iltsvind chokerede os.

Det er på grund af den store kvælstofforurening fra landbruget. Og landbruget står for den største del af kvælstofforureningen i Danmark.

Sommerfugle, hasselmus og kirkeugler forsvinder fra vores natur. Sammen med 1900 andre arter. Sådan lød advarslen i foråret fra Biodiversitetsrådet, der dokumenterede vores dårlige naturtilstand.

Det er på grund af den meget begrænsede plads til naturen. Og landbruget optager den største del af Danmark – cirka 60 procent, mens vi kun har cirka to procent natur, som er reelt beskyttet.

Lige nu diskuterer Danmark klimaafgift på landbruget.

Stærke stemmer kæmper helt imod en afgift. Og jeg frygter, at de vinder.

Stærke stemmer kæmper helt imod en afgift. Og jeg frygter, at de vinder.

Der er også en stor risiko for, at lobbyisterne sikrer en meget lille afgift kombineret med stor statsstøtte. Det sidste bliver betalt af os alle sammen via skattens skarpe klo.

Nogen siger, at en afgift er ”dyr” for landbruget.

Men er landbruget for ”dyrt” for Danmark? Er det en myte, at landbruget er grundlaget for vores velfærd og tryghed?

Svaret er nuanceret.

For selvfølgelig bidrager landbruget til dansk økonomi og beskæftigelse. Det kan mærkes hos den enkelte.

Men slet ikke så meget, som mange tror.

Fakta er:

• Kun 3 procent af beskæftigelsen kommer fra landbruget. Mange er udlændinge. Den højeste CO2-afgift på 750 kroner vil kun betyde nedgang i 0,25 procent af beskæftigelsen – og der vil være andre jobs.

• Kun 2 procent af dansk velstand (bruttoværditilvæksten) kommer fra landbruget.

Det illustreres i denne grafik fra den nye ekspertrapport om klimaafgift i landbruget:

Til gengæld får landbruget 12 milliarder kroner i statsstøtte ifølge Finansministeriet.

Og ifølge tænketanken Kraka koster landbrugets forurening minimum 18 milliarder kroner – og  det er konservativt sat.

Færre og færre har job i landbruget. Dermed rokker det ved arbejdsgivernes samfundskontrakt med lønmodtagere og øvrige borgere.

Fødevareforbundet NNF satte ord på problemet i 2022, hvor Danish Crown fyrede over 300 slagteriarbejdere i Sæby og Ringsted.

Jim Jensen, næstformand i NNF, sagde:

”Jeg tror desværre, at landbruget løber tør for politisk goodwill, hvis det fortsætter med at se stort på den ”samfundskontrakt”, der er mellem landbruget og det danske samfund. Landbrugets pris for at få lov til at belaste vores fælles natur og klima er at sikre gode, stabile arbejdspladser.”

Er landbruget for dyrt for Danmark? Det er i hvert fald uholdbart i den nuværende form.

En høj afgift er billigst for dig og mig

Ekspertgruppen om en klimaafgift på landbruget foreslår tre modeller for en CO2-afgift.

Den højeste er på 750 kroner per udledt ton CO2. Pengene bliver brugt på at styrke landbruget.

I virkeligheden er den model meget moderat og skånsom. Pengene kan bruges på fx efteruddannelse, som Allan Busk fra 3F’s Grønne Gruppe med rette har efterlyst. Eller pengene kan bruges på støtte til pressede landmænd eller udvikling af nye teknologier.

Afgiften på 750 kroner vil betyde mindre gødning og dermed mindre kvælstof, der dræber vores havmiljø.

Vi får mere skov, som kan styrke vores biodiversitet og friluftsmulighed, hvis vi satser på de rigtige typer skov. Det kan også beskytte vores drikkevand fra landbrugets pesticider, hvis vi udskifter landbrugsjord med skov og natur i de sårbare drikkevandsområder.

Afgiften vil næsten ikke bliver mærket af forbrugerne: Den højeste afgift vil øge prisen på mælk med 0,6 kroner og en pakke oksekød med 4,5 kroner. Uligheden bliver stort set ikke påvirket, men politisk kunne man sagtens bruge nogle af indtægterne fra afgift på social balance: Tiltag i landdistrikter, støtte til socialpolitik og udsatte mennesker eller lignende.

Eksperterne har selv beskrevet, at uligheden ikke stiger.

Den laveste afgift fra ekspertgruppen er på 125 kroner.

Til gengæld skal du og jeg via skatten give to milliarder kroner til usikker pyrolyseteknologi, som sandsynligvis ikke stopper Co2-udledningerne nok.

Og som ifølge eksperter risikerer at skade vores miljø. Så vi skal virkelig tænke os om her.

Lav afgift giver store jobtab?

Den såkaldt højeste afgift er altså billigst for dig og mig.

Alternativet til den høje afgift er statsstøtte. Og endnu værre: At vi skal finde CO2-reduktioner andre steder i industrien. Det vil koste arbejdspladser.

Derfor har så forskellige stemmer som Dansk Metal og Dansk Erhverv også talt for en høj CO2-afgift. Så landbruget betaler det samme som industrien allerede gør. Det blev aftalt i en god politisk aftale fra 2022 med skatteminister Jeppe Bruus (S) for bordenden.

Er vi gået for vidt?

Jeg ved, at nogen vil læse dette som en anklage mod den enkelte landmand.

Det er det ikke. Virkelig ikke.

Få mennesker vil blive berørt jobmæssigt af en afgift. Men selvom det er få, har de fortjent massivt fokus og støtte fra samfundet via omskoling, opkøbsordninger af landbrug mm.

Vi har dygtige og ordentlige landmænd i Danmark. Ikke mindst mange unge vil gerne den grønne omstilling. Ifølge Landbrugsavisen støtter hver femte landmand en CO2-afgift.

Det er godt nok imponerende. Hvor mange af os vil egentlig støtte en afgift på lige præcis vores arbejde?

Det handler om, at vi politisk ikke har gennemført den tilstrækkelige regulering af landbruget. Vi har ikke brug for revolutioner, men for strukturelle reformer, der kan mærkes: 

Reformer, der giver mere plads til naturen og passer på drikkevandet, havmiljøet og klimaet.

Vi skal stadig være et landbrugsland. Vores klima giver gode betingelser for at dyrke fødevarer i Danmark.

Men vi skal ikke gå for vidt i iveren for at være et landbrugsland.

Vores statsminister Mette Frederiksen (S) udtrykte det meget præcist i et interview i 2022:

”I vores iver efter at være et landbrugsland, er vi gået for langt. Bl.a har vi opdyrket marginale jorder, drænet lavbundarealer og søer og opdyrket heder og overdrev. Nu skal vi have overbevist også den sidste landmand om, at vi skal dyrke mere bæredygtigt, og at der skal være plads til naturen.”

Som hun beskrev, har vi nok undervurderet, hvad naturen betyder for os. Dermed er det her også et etisk spørgsmål om vores liv.

Tilbage til spørgsmålet fra starten. Er landbruget for dyrt for Danmark?

Det er i hvert fald dyrere, end mange tror. Og derfor er der brug for reformer.

Det handler om at skabe et nyt landbrug. Et landbrug, der fylder markant mindre i landskabet end i dag. Et landbrug, som forurener mindre med CO2, kvælstof og pesticider. Og som stadig producerer mad og skaber jobs – gerne flere af begge dele, hvis vi satser på grønnere fødevarer.