Lars Aslan: Konventioner er "ubetinget" en god ting for Danmark

Er Socialdemokratiet ved flytte de hidtidige røde linjer i udlændingepolitikken, nemlig respekten for menneskerettighederne og de internationale konventioner? Nej, lyder det fra S-indfødsretsordfører
Lars Aslan Rasmussen tøver ikke med at svare ja på spørgsmålet, om det er et kontroversielt emne at tale om, fordi andre partifæller høfligt har takket nej til at give et interview (én af dem har endda angivet dette som forklaringen).

Men som Lars Aslan Rasmussen forklarer, så er han lidt ”farvet” af ikke blot at være Socialdemokratiets indfødsretsordfører. Han er også formand Folketingets delegation i Europarådet.

Hvis ikke Lars Aslan Rasmussen skulle kunne sige noget om emnet, hvem skulle så.

Emnet er menneskerettigheder og konventioner og Lars Aslan Rasmussen har selv lige skabt overskrifter ved først at være åben overfor et forslag fra Dansk Folkeparti, om at ansøgere skal oplyse deres religion, hvis de vil have dansk statsborgerskab. For så siden at afvise forslaget, som Udlændinge- og Integrationsministeriet mener er i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Nærmere bestemt artikel 14 i konventionen om forbud mod forskelsbehandling på baggrund af blandt andet religion.

”Jeg har ikke noget imod, at man kan få at vide, hvilket land folk kommer fra,” forklarer Lars Aslan Rasmussen i et interview på kontoret på Christiansborgs mellemetage.

Uden for ligger gangene corona-tomme hen denne dag. Folketinget er stadig delvist nedlukket. Han åbner en af sodavandene, der står på det ovale hvide mødebord.  

”Så kan man drage sine egne konklusioner,” fortsætter Lars Aslan Rasmussen, der er født og opvokset på Nørrebro med en dansk mor og en kurdisk far.

Så må Dansk Folkeparti jo være ærlige

”Jeg ved, at Dansk Folkeparti konsekvent stemmer imod, hvis ansøgerne kommer fra muslimske lande. Men det er ikke det, som er vigtigt for Socialdemokratiet. Det er, at der er en gennemsigtighed, så man kan se, at der er så og så mange fra Irak eller Marokko. Det har jeg som sagt ikke noget problem med, og så må Dansk Folkeparti jo være ærlige og sige, at de ikke gider folk fra bestemte lande.

”For Socialdemokratiet er kriminalitet det vigtige i forhold til, at man kan blive dansk statsborger. Har du en ren straffeattest?

”Vi kommer aldrig til at sidde og udspørge folk om deres religion eller mene, at nogle lande diskvalificerer en ansøger. For det første er det i strid med konventionerne. Og for det andet synes jeg også rent moralsk, at der er noget forkert i, at du skal kunne få et statsborgerskab, hvis du er en kriminel kristen iraker, men ikke hvis du er en irakisk muslim, som har opført dig pænt og ordentlig.”

Røde linjer

Netop ikke mindst de verserende, politiske forhandlinger om nye regler for tildeling af dansk statsborgerskab har fået nogle til at spørge, om regeringspartiet er ved at ændre holdning til spørgsmålet om netop menneskerettigheder og konventioner, efter Mette Frederiksen ellers i 2018 måtte slå fast, at Henrik Sass Larsen ikke tegnede butikken.

Ikke når den daværende gruppeformand talte om, at ”vi har fået rodet os ud i alle mulige internationale domstole, konventioner og så videre.”

Det var, og blev, ikke Socialdemokratiets politik at arbejde for at træde ud af ”nogen konventioner”, forsikrede Mette Frederiksen. Konventionerne var med andre ord de røde linjer, som Socialdemokratiet ikke ville overskride. Alt andet var til forhandling.

I regeringens forståelsespapir med støttepartierne fra 2019 hedder det også, at man “til enhver tid” vil ”respektere de internationale konventioner”.

Et enkelt ord

Så meget desto mere overraskede et enkelt ord i en kronik, som Mette Frederiksen skrev tidligere på året sammen med udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye. Ikke blot skal man som udgangspunkt ikke kunne blive dansk statsborger, hvis man er idømt en betinget eller ubetinget fængselsstraf, hed det. Flere typer af kriminalitet fremover skal kunne føre til en fratagelse af statsborgerskabet.

”I virkeligheden gik vi gerne skridtet videre og gjorde bevarelsen af et tildelt statsborgerskab betinget af, at man i det hele taget ikke begår efterfølgende kriminalitet,” skrev Mette Frederiksen og Mattias Tesfaye.

Snævre rammer for fratagelse af statsborgerskab

 

”Men de internationale konventioner sætter desværre snævre rammer for fratagelse af statsborgerskab. De indebærer blandt andet, at kriminaliteten skal være til alvorlig skade for Danmarks vitale interesser, før en fratagelse kan komme på tale.”

Og det var netop ordet ”desværre”, der overraskede nogle.

Statsløsekonventionen

I dag siger Lars Aslan Rasmussen, at der er et problem i forhold til statsløsekonventionen. Konventionen, der er fra 1961, og den senere børnekonvention, har til formål at give en særlig adgang til at opnå den beskyttelse, der ligger i et statsborgerskab.

”Det er helt klart et problem, at man er tvunget til at tage nogle tilbage, som har kæmpet for Islamisk Stat, hvilket meget er det, som vi taler om,” siger Lars Aslan Rasmussen.

Skal man tage alle borgerne tilbage

”Det er svært at forstå, at man er født og opvokset her og så vil realisere Islamisk Stat. Det er kommet bag på mange, at der alligevel var relativ mange, som valgte at tage til Syrien og gøre det. Og der vil vi gerne kigge på statsløsekonventionen for at se, om der kan gøres et eller andet. Skal man tage alle borgerne tilbage?

"Fremmedkrigerne er jo en udfordring for alle vesteuropæiske lande, og de har valgt at tackle denne forskelligt.”

Men snakker man generelt om menneskerettigheder, konventioner og det internationale samarbejde, er det noget, som der er ”bred opbakning” til i regeringspartiet, lyder det.

”Det er vigtigt, at der er nogle internationale aftaler, som forpligtiger landene og alle har gavn af. Ofte er det ting, som Danmark kæmper for rundt omkring i verden, som rettigheder til kvinder eller bøsser og lesbiske eller andre minoriteter. Det ville vi ikke kunne uden konventionerne.

”Det er ærgerligt, at vi nogle gange i den politiske debat kommer til at sige, at det kan vi ikke, fordi det står i konventionerne. Men vi får ikke nævnt, hvorfor det står der. Der er jo en logisk grund til, at det er skrevet ind, nemlig for at beskytte folk, uanset hvem man er.”

”Nogle gange bliver det opfattet som om, at konventionerne altid beskytter de forkerte. Hvilket ikke er rigtigt. De kan beskytte os alle sammen, hvis vi bliver diskrimineret. Vi tilhører jo alle sammen – på en eller anden måde – et mindretal.”

Fremme og beskytte

Alligevel kritiserede Socialdemokratiets udlændinge- og integrationsordfører, Rasmus Stoklund, fornylig Institut for Menneskerettigheder, efter at instituttet i en rapport havde opfordret regeringen til at give flere udlændinge et dansk statsborgerskab.

Ikke færre.

Ifølge lov om Institut for Menneskerettigheder har instituttet ellers til formål ”at fremme og beskytte menneskerettighederne”, hvilket betyder, at anbefalinger til regeringen og Folketinget er en del at dets lovbestemte praksis.

Både @radikale og Inst. f. Mskret @menneskeret er meget optaget af at få lempet regler for indfødsret. Arbejder I sammen om kampagnen, siden I har radikal lokalpolitiker på forsiden, @LouiseHolck ? #dkpol pic.twitter.com/vMMv0yu001

— Rasmus Stoklund (@RStoklund) February 8, 2021

”Grundlæggende mener jeg ikke, at Danmark adskiller sig fra så mange andre lande, der også har rimelig stramme regler,” siger Lars Aslan Rasmussen om opfordringen.

”Man kan også sagtens leve et godt liv i Danmark med tyrkisk statsborgerskab, hvis man ikke lever op til kravene. Man bliver jo ikke statsløs af den grund. Og mange vælger også at have dobbeltstatsborgerskab.

”Grunden til, at jeg – og vi – har rykket os skyldes, at vi ser mange med dansk statsborgerskab, som ikke er loyale overfor landet.”

Stikkerlinje

Lars Aslan Rasmussen henviser til, at den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, og hans AK-parti ved det seneste præsident- og parlamentsvalg i 2018 fik 50,8 procent af stemmerne fra tyrkerne i Danmark, der havde mulighed for at stemme på ambassaden i Hellerup. Det kurdiske HDP-parti blev næststørst med 27 procent af stemmerne.

Samtidig skulle en såkaldt tyrkisk stikkerlinje administreret af det tyrkiske præsidentkontor i Ankara angivelig gøre det muligt for præsidentens herboende støtter at angive tilhængere af det forbudte parti PKK (Kurdistans Arbejderparti) til de tyrkiske myndigheder med henblik på en undersøgelse og eventuel anholdelse i Tyrkiet.

”Så har jeg svært ved at se, at man er loyal mod Danmark,” siger Lars Aslan Rasmussen.

”Det er helt klart blevet sværere at blive dansk statsborger. Men hvis man ellers er en lovlydig borger, og kan sproget, er det stadig rimelig let at blive det. Jeg ved godt, at det nogle gange bliver lidt latterliggjort, at man skal kunne huske en given film om Olsen-banden. Men man får altså et hæfte og kan læse op på spørgsmålet, ligesom det sikrer, at man har en fælles kulturel referenceramme.

”Jeg kan stadig undre mig over, at man ikke gider give hånd til det andet køn, hvis man er født og opvokset i Danmark. Hvilket resulterer i nogle af de krav. Hvis vi ikke havde eksempler på folk, som har svært ved at leve op til danske værdier, var kravene ikke kommet.”

Ifølge Lars Aslan Rasmussen bliver det dog et problem i længden, hvis for mange i et land ikke er statsborger i dette.

”Derfor hænger det også sammen med at begrænse antallet af folk, som kommer til Danmark, så den situation ikke opstår,” siger indfødsretsordføren.

”Og at folk ellers rejser hjem igen, når der bliver fred i deres land som det for øjeblikket er tilfældet med områder i Syrien. Men hvis der er 20, 30 eller 40 procent af et lands indbyggere, der ikke er statsborgere i landet, så er det da et problem.”

Radikalt forsideportræt

I tilfældet med kritikken af Institut for Menneskerettigheder henviser Lars Aslan Rasmussen til, at rapporten var prydet af et foto af en ung, mørkhåret kvinde. Det var en af de personer Institut for Menneskerettigheder havde interviewet om vejen til et dansk statsborgerskab. Imidlertid er hun også – viste det sig – kandidat for Radikale Venstre til Københavns Borgerrepræsentation.

”Det svarer til, at Politiforbundet vil have flere penge og bruger en kandidat fra Dansk Folkeparti,” siger Lars Aslan Rasmussen.

Tåle at blive holdt i ørene

”Det var et problem og det er ærgerligt, at Institut for Menneskerettigheder i første omgang ikke kunne se dette, for det skadede troværdigheden. Når det er sagt, så er det en del af det at være medlem af Europarådet, at der skal ligge et sådant institut i alle lande. Hvilket er fint. Vi skal kunne tåle at blive holdt i ørene.

”Men instituttets direktører har jo gennem årene lagt forskellige steder med hensyn til, hvad man nu kunne gøre – hvilket senest var tilfældet med Jonas Christoffersen (direktør fra 2009 og til 2020, red.). Så der er nogle gange en forskellig fortolkning af tingene.”

Jonas Christoffer har erkendt, at Institut for Menneskerettigheder i hans periode som direktørblev ”mere pragmatiske og mindre idealistiske”. Menneskerettighedsdomstolen mister sin legitimitet og opbakning, hvis den ikke i højere grad indretter sig efter politikernes ønsker, lyder det.

Forgængeren, Morten Kjærum, anså til gengæld menneskerettighederne som et slags værn mod netop folkestemningen og den folkelige indflydelse.

Morten Kjærum var blandt andet kendt for i 2001, dagen efter folketingsvalget, hvor VK-regeringen og Dansk Folkeparti kom til magten, at have udtalt, at den danske udlændingepolitik ikke kunne strammes yderligere.

Hvilket i 2002 var tæt på at få Institut for Menneskerettigheder lukket som en del af daværende statsminister Anders Fogh Rasmussens (V) opgør med ”smagsdommere” og ”bedrevidende eksperter”.

Hårfin grænse

Af samme årsag indrømmer Lars Aslan Rasmussen, at der er hårfin grænse mellem berettiget kritik og politisk pression.

”Men nogle gange er der også en holdning på venstrefløjen om, at man slet ikke må kritisere nogen, ligesom nogle heller ikke mener, at man må sige noget dårligt om journalister! Det er rimeligt, at man kan stille spørgsmålstegn ved, om fagligheden er i orden. Det skal man ikke blot acceptere. Bare man ikke går efter at få fyret navngivne personer eller få nedlagt institutioner.”

Hvilket selvfølgelig efterlader spørgsmålet om, hvorfor det egentlig skulle være kontroversielt at tale om menneskerettigheder og konventioner?

”Det skyldes, at det nogle gange bliver en religion for nogle,” svarer Lars Aslan Rasmussen.

Konventionerne skal vi bare ud af

”Nogle synes, at det noget lort, og konventionerne skal vi bare ud af. Hvorimod andre mener, at de slet ikke kan kritiseres og diskuteres. Men det er helt legitimt at nævne både de gode og dårlige ting. Der er nogle ting, som kan diskuteres, men selve fundamentet – at man forpligter nogle lande på nogle ting – er ubetinget en god ting. Også for Danmark.” 

Kim Kristensen er redaktør på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

Belgien, Luxembourg, Frankrig, Spanien, Italien, Storbritannien og Irland har ikke ratificeret Den Europæiske Statsborgerretskonvention.

Hvis bare vi gør som dem, kan vi:
- indføre betinget statsborgerskab
- frakende statsborgerskab ved enhver kriminalitet

Hvorfor ikke?

Det er formentlig Europarådets konvention, du mener. Den konvention har mig bekendt som mål at borgerne kun har et enkelt statsborgerskab. Alligevel gennemførte Lars Løkkes regering i 2017 en lovgivning der sikrede flere muligheder for dobbelt statsborgerskab. Så konventionen er i forvejen ikke overholdt i Danmark. Selvfølgelig kan vi da lovgive og indføre betingede statsborgerskaber. Hvem skulle forbyde os det, eller straffe os for det? Det er udelukkende de danske politikere der frivilligt lader sig binde af "konventionerne".

Helt enig. Jeg har forsøgt at få svar fra både Rasmus Stoklund, Lars Aslan Rasmussen, Mattias Tesfaye og Kanishka Dastageer på hvad det er de vil med den konvention, som det halve af EU-landene alligevel ikke har ratificeret. Desværre uden held. Det er hyklerisk, især når Mattias Tesfaye og Mette Frederiksen førte sig frem i den 9. februar 2021 i store overskrifter i Berlingske og sagde: "Var det ikke for de internationale konventioner, ville vi gøre tildelt statsborgerskab betinget". Pernille Vermund og DF elsker ubetvivlsomt Socialdemokratiets blinde, automatiske slave/zoombieagtige forhold til den konvention fra 1997, hvor frakendelse af dansk indfødsret slet ikke var et emne i dansk politik endnu. Desuden strider konventionen imod Socialdemokratiets eget vedtagne program fra 2018, hvoraf det fremgår at personfarlig kriminalitet skal kunne medføre frakendelse af dansk indfødsret. Socialdemokratiet på Christiansborg har ikke fulgt med den politik, som kongressen har vedtaget.

Vi burde have en lov der udelukkede muligheden for at opnå statsborgerskab, hvis man er ankommet til Danmark som asylsøger, det ville begrænse mængden der søger asyl, til mennesker der har et virkeligt behov og udelukke folk der i virkeligheden er indvandrere. Man bør endvidere hæve alderen for ansøgning om statsborgerskab til 25 år, fordi at de der ikke er blevet kriminelle inden at de er fyldt 18 år, meget sjældent bliver det senere.
Asylsøgere og andre uden statsborgerskab bør udvises ved første kriminelle forhold, uanset hvor ubetydeligt det anses for at være, fordi der ikke er nogen grund til at samle på kriminelle, der er millioner der gerne vil bo i Danmark.

Helt enig. Det er altafgørende for gode og værdsatte udlændinge i Danmark at de udlændinge, der misbruger Danmark, bliver forkastet for enhver pris. Storbritannien har netop gjort en britisk statsborger statsløs i Syrien på trods af statsløsekonventionen. Regler fungerer aldrig uden undtagelser. Når det kommer til at tilslutte sig Islamisk Stat i Syrien, mener jeg fandme at undtagelsen skal gælde!

Konventioner der ikke tilrettes de tider og samfund de skal virke i, har ingen gang på jord.

Institut for Menneskerettigheder: hvornår beskæftiger de sig med at de etniske danskere har ret til at beholde udkommet af deres arbejde, og ikke skal tvinges til at betale til migranter de aldrig kommer til at bidrage?

Konventionerne er for så vidt glimrende, men vi må ikke overse, at verden har ændret sig i de 70 år der er gået siden de blev skrevet. Det var en anden tid og måske var persongruppen en anden end den, vi ser i dag.
Jeg hylder princippet om, at mennesker, som forfølges i deres hjemlande kan opnå opholdstilladelse i et andet land og efter et vist åremål blive tildelt statsborgerskab. Værtslandet må imidlertid kunne stille nogle simple krav for udlændinges ophold.
Et rimeligt krav kunne være, at man hjemsendes, hvis man dømmes efter en paragraf i straffeloven, hvor mindstestraffen er eksempelvis tre måneders fængsel.
Statsborgerskab kan søges efter mindst 5 års kriminalitetsfri ophold efter de regler, som gælder på ansøgningstidspunktet.
Tonen i udlændingedebatten er efterhånden er blevet for skinger. En mere tydelig lovgivning vil sikkert højne niveauet.
I øvrige er det ikke et problem som Europa skal løse. Det er et verdensproblem, som skal løses af FN.

Hvis vi fortsat skal give indfødsret til gode udlændinge, så er det helt afgørende at vi får øgede muligheder for at fratage indfødsretten for de udlændinge, der misbruger deres danske indfødsret. Lige nu har vi en naturalisationssituation, hvor når først man har fået kørekort, så kan man aldrig få det frakendt igen, uanset hvor råddent man kører. Vi ser ugentligt røveri-, voldtægts- og bandesager, hvor de domfældte er blevet naturaliseret inden for få år enten som ansøgere eller bipersoner. Vi kan ikke udstede kørekort til tusindvis af mennesker hvert år uden muligheden for at tage det fra dem igen.

Annonce