Som en del af sit forsvar nævnte Rasmus Stoklund, at man ikke kan vurdere værdien af en uddannelse ved at se på, hvilken løn dem med denne uddannelse får udbetalt.

Han har tidligere også argumenteret for dette i Ræson, hvor han skrev, at mange af regeringens kritikere ”går galt i byen” når de måler forskellige lønmodtagergruppers produktivitet ”ved at se på, hvor meget de får i løn. (…) På den måde kommer den kommunale verdensmålskonsulent til at se markant mere produktiv ud end sygeplejersken på en kræftafdeling.” 

Irrelevant beskæftigelse

Selvom universitetsuddannelserne giver en højere indkomst, og dermed også flere skattekroner til velfærd, så mener Stoklund altså, at vi skal uddanne efter nogle andre kriterier.

Senere i interviewet til ’Deadline’ argumenterer Stoklund imidlertid for, at en god grund til at der skal dimensioneres på universiteterne er, at mange fra humaniora ender i det Dansk Erhverv kalder for ”irrelevant beskæftigelse”.

Et argument han også har brugt i Politiken. Man hvad dækker begrebet irrelevant beskæftigelse over? 

Det hænger ikke sammen

Jo, det dækker netop over at nogle fra humaniora får en lav løn. Det er det eneste kriterium.

Når nogle akademikere tjener en lav løn, er det altså en god grund til at skære i antallet af pladser på universitet.

Men når andre akademikere får en meget høj løn, ja, så bør det ikke have indflydelse på antallet af pladser på universitetet.

Det hænger ikke sammen.

Høj mening og lav løn

Det der gør Stoklunds angreb på humaniora særligt problematisk er, at humanisterne netop tjener mindre, fordi de vælger at arbejde i stillinger, som samfundet tilskriver meget mening, men som ikke giver en høj løn.

De arbejder i civilsamfundet og for NGO’er. De arbejder med kunst og kultur. De gør forskellen som projektleder i det udsatte boligområde.

Mange humanister vælger altså at tage en lavere løn for at lave noget, de mener er mere meningsfuldt.

Optaget er nogenlunde halveret over de sidste ti år

Lidt ligesom sygeplejersken, der vælger at arbejde i psykiatrien frem for at få et bedre betalt arbejde i Novo Nordisk.

Dette bakkes op af analyser fra VIVE, som viser, at selvom humanister tjener mindre, så er de lige så tilbøjelige som andre faggrupper til at arbejde i stillinger der kræver en universitetsuddannelse.

Umuligt at skære på humaniora

Endeligt er det værd at understrege, at optaget på humaniora allerede er faldet dramatisk. Optaget er nogenlunde halveret over de sidste ti år.

80 procent af dem der starter på universitetet, starter på en naturvidenskabelig, teknisk eller samfundsvidenskabelige uddannelse.

Det betyder, at det bliver umuligt for universiteterne at skære på prygelknaben humaniora.

Det vil gøre Danmark fattigere, men det bekymrer som bekendt ikke Stoklund

Det bliver de uddannelser, som giver de højeste lønninger der primært bliver beskåret. Det vil gøre Danmark fattigere, men det bekymrer som bekendt ikke Stoklund.

Man skal jo kun gå op i samfundsafkastet af universitetsuddannelserne, når det er lavt.