I den argumenterer Rasmus Stoklund for, at den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) står i vejen for demokratiske politiske beslutninger.

Primært fokuserer Rasmus Stoklund på integrationsspørgsmål, særligt de enkelte landes mulighed for at udvise kriminelle udlændinge.

Kritik fra flere sider

I dagene efter udgivelsen, mødte bogen stor kritik. Dette inkluderer enkelte mindre faktuelle fejl, som ifølge kritikken gør bogen mindre troværdig.

Der er dog også større kritikpunkter, der bliver rejst.

Blandt andet mener professor i international ret, Jacques Hartmann, at bogen indeholder en praksis, der, hvis den bliver fulgt, vil underkende international ret.

Professor i forfatningsret, Jens Elo Rytter, kritiserer Rasmus Stoklunds bog for at tegne et unuanceret billede af retspraksis ved både at udvælge specifikke sager som belæg for Rasmus Stoklunds påstande, samt udelade vigtige detaljer fra selv samme sager.

Overordnet bygger denne kritik derfor på, at problemet med EMD’s begrænsninger på den danske lovgivning er meget mindre, end det billede Rasmus Stoklund tegner i sin bog.

Det er set før

Men nu kommer professor i formueret, Mads Bryde Andersen, Rasmus Stoklund til undsætning.

I sin kronik i Berlingske onsdag d. 21. august, argumenterer Bryde Andersen for, hvorfor dele af kritikken er uberettiget.

allerede i dag ser vi flere brud på EMD-domme, og retsordenen er ikke brudt ned af den grund

Mht. kritikken om, at det vil undergrave selve retsordenen bag den Europæiske Menneskerettighedskonvention, mener Mads Bryde Andersen, at denne kritik er forfejlet.

I sin kronik opridser Mads Bryde Andersen flere eksempler på, at vi allerede i dag ser flere brud på EMD-domme, og at retsordenen ikke er brudt ned af den grund.

Det er derfor tvivlsomt ifølge Mads Bryde Andersen, at man vil se et større nedbrud af retsordenen, hvis Danmark også ignorerede domme fra EMD på nogle områder.

Demokratisk underskud

Det andet kritikpunkt, han tager fat i, er, hvorvidt Danmarks omdømme vil lide skade. Her må det formodes, at han taler i forhold til andre europæiske (evt. vestlige) stater.

Også her mener Mads Bryde Andersen, at der ligger fortilfælde på stater, der har ignoreret domme fra EMD, og som ikke har ført til et mærkbart tab i omdømme.

Han nævner specifikt Storbritannien, som undlod at rette ind over for en EMD-dom i forhold til stemmeret hos indsatte i landets fængsler, samt Schweiz, der ignorerede en EMD-dom om klimaordninger.

Hertil nævner Mads Bryde Andersen også, at Danmark allerede har flere internationale aftaler, som vi ikke lever op til.

Blandt andet vores to procents krav til NATO, hvor vi har forpligtet os på at bruge to procent af vores BNP på forsvaret. Noget vi endnu ikke har levet op til, i nogle af de år vi har været medlem.

i sidste ende skal det være en demokratisk beslutning

Her uddyber Mads Bryde Andersen over for Netavisen Pio:

“Det er klart, at der nok vil komme et vist omdømmetab. Det er jo en svær størrelse at måle og veje. Men mit argument, og sådan som jeg læser Rasmus Stoklunds argument, er, at det i sidste ende skal være en demokratisk beslutning, om man kan acceptere det omdømmetab.”

Her mener Mads Bryde Andersen ikke, at EMD lever op til de demokratiske standarder. I stedet bekræfter han overfor Netavisen Pio, at man burde gøre som Rasmus Stoklund også nævner, og melde sig ud af menneskerettighederne, for så efterfølgende at melde sig ind igen.

Denne gang med et forbehold inden for udlændingeområdet. Præcist som vi kender det fra vores forbehold over for EU-samarbejdet.

“Det vil i sidste ende føre til, at det vil være demokratiske beslutninger. Så er det vores eget parlament, der afgør, hvordan vi i Danmark vil tilrettelægge vores politik på området” siger Mads Bryde Andersen.