Men hvad skal vi så gøre ved det? 

Ja, hvis man spørger dele af venstrefløjen, så skal man afskaffe karakterkrav på ungdomsuddannelser, og nedlægge hele konceptet om at give karakterer, for i stedet kun at give enten mundtlig eller skriftlig feedback.

Det er dog den forkerte vej at gå, hvis det står til os i Venstres Ungdom. En afskaffelse af karakterkrav er en form for falsk omsorg, fordi det giver ikke de unge noget konkret at forholde sig til.

Dertil kommer det også til at give udfordringer i forhold til internationale sammenligninger, hvilket i udgangspunktet er en god ting, fordi det i essensen er ret svært at sammenholde udtalelser overfor konkrete karakterer.

Krav er ikke skadelige

Det er ikke skadeligt for unge at vide, at samfundet stiller krav til os, og har forventninger. Det sker hele livet igennem, hvad end det er på arbejdsmarkedet, til ens frivillige aktiviteter, blandt vennegruppen og meget mere.

Det giver en dumpekarakter i vores bog

Hvad der til gengæld kan være skadeligt, er den måde, vi har bygget vores karakterskala op på. Helt kort binder den sig op på, at man skal lede efter fejl, mangler, og have fokus på hvad vi ikke kan.

Det er i vores optik en forkert tilgang at have til mennesker til en eksamen, at man konsekvent skal holde øje med de fejl, man begår.

At man går ind til en eksamen, hvor lærer og censor starter eksamen med høje forventninger og et 12-tal, og så kan man ellers kun skuffe derfra.

Det giver en dumpekarakter i vores bog.

På hovedet

Hvis det står til os, så skal vi vende det på hovedet. Vi skal se mennesker for det, de kan, hvorfor en ny karakterskala, gerne med udgangspunkt i den gamle 13-skala, skal fokusere på, hvad vi reelt kan.

Som har det udgangspunkt, at når man kommer ind til sin eksamen, så kan man kun overraske positivt, så kan man kun blive bedre.

Så fokuserer lærer og censor på hvad vi kan, fremfor helt stringent at lede efter hvad vi ikke kan.

Den gamle 13-skala ville også have den fordel, at det gør det langt nemmere at gennemskue, hvad ens niveau er. Der er simpelthen for langt fra 4 til 7, og 12 er blevet en for nem karakter at få.

For det er okay at hylde den ekstraordinære indsats. Det skal være okay

Når man fik 11 efter den gamle skala var det imponerende, og på ingen måde noget, som man skulle kimse ad.

Men 13? Den slags karakter mangler vi, når den virkelig ekstraordinære indsats skal hyldes.

For det er okay at hylde den ekstraordinære indsats. Det skal være okay.

Vi gør det når topprofessionelle fodboldspillere vinder VM, men hvorfor må man i det socialistiske jantelovshelvede ikke hylde den ekstraordinære indsats i uddannelsessystemet?