Under Poul Schlüter blev mange offentligt ansatte stavnsbundne i tæt på 10 år. Til gengæld var det en af de bedste perioder at være offentlig ansat. Tilliden til den enkelte medarbejder var stor. Vi kunne selv. Med Poul Nyrup Rasmussen startede kontrolsamfundet og dokumentationssamfundet, som ikke synes at ville tage nogen ende.

Nu skal alt puttes i CO2 kvoter og afrapportering og tæves med en hockeystav af de røde partier indtil 2050.

Med Covid 19 pandemien er humoren totalt forsvunden på Christiansborg.

Interessant hvordan en Poul Schlüter ville have håndteret situationen. Sagens alvor taget i betragtning.

Schlüter lukkede dansk økonomi ned i ti år. Poul Nyrup Rasmussen åbnede landet op igen!

Sammen med Foghs økonomistyring stod Danmark økonomisk stærk da pandemien ramte os.

Mette Frederiksen havde pengene til at investere dansk økonomi ud af problemerne.

Spændende hvor stor den samlede regning bliver?

Og om en “ny” Schlüter/Fogh igen skal skabe balance og overskud i samfundsvirksomheden Danmark.

Eller har en eller anden ung socialdemokrat Schlüterske evner!

Socialdemokrater er sjældne underfundige, selvironiske, afvæbnende og humoristiske.

At styre et kæmpe containerskib op igennem Suez-kanalen giver sjældent det store overskud.

Intet bureaukrati eller teknisk snilde lader manden på broen få overskuddet eller tiden.

Sociale medier, iPhone og tv2news 24/7 skal passes samtidigt!

Poul Schlüter levede i en god tid! En tid hvor der var tid til et smil! Også i den offentlige sektor!

Nutidens unge lider af stress, fordi selv ingen jordemødre havde tid og overskud til et Schlütersk smil og velkommen til verden!

Storbyens centraliserede stress og jag
Giver børn og unge alverdens ubehag

En lokal konservativ nordjysk Mette
Måske en ny retning kan sætte

En sønderjysk knægt med smil
Gik på literen mangfoldige mil

Måske en nordjysk social Mette
Giver elmåleren baghjul vi kan omsætte

Hvor de gamle faldt
Er der nye overalt

Og årene vi får
Og det vi forstår

Af Ikoniske visioner
Af mænd og koner

Som Poul en dag Mette
Historisk vi vil sætte

At feje ind under et gulvtæppe
Mettes mink under en skæppe

Kun politikere må lide den torn
På det dårlige at huskes tilforn

Hvis ens egne siger tak
Er det en hel anden snak

Så tak til Schlüter
Vi var med på en lytter

Med den alder du formår
Unge pensionister forgår

Med dit sønderjyske smil i øjet
Du har pensionsalderen forhøjet

Poul Schlüter efterlod Danmark med en arbejdsløshed på ca. 350.000 mennesker i nød, som Poul Nyrup Rasmussen måtte gå ind og rydde op efter. Poul Schlüter efterlod sig et ejendomsmarked i ruiner, hvor boligpriserne bare raslede ned.

Heldigvis varede det ikke ved. Og socialdemokratiet måtte igen træde til for at genoprette et Danmark For det almindelige folk.

Uden socialdemokratiet, havde vi et Danmark som det USA står for. Et USA, hvor kun den øvester halvdel har et liv, et USA, hvor halvdelen af befolkningen lever som slaver. Stadig den dag i dag er slaveri almindelig i et konkurancepræget "demokrati".

- Er det sådan et Danmark du ønsker for dine børn?

Nej vel. Derfor stem rødt. Blokken for folket.

Da Danmark blev et olieproducerende land blev vi som Norge et creme de la creme samfund. Flødeskumssamfundet.

Vi fik råd til at importere al det som vi tidligere i vort ansigts sved måtte producere.

Slaveriet røg til udlandet. Længere og længere bort. Så langt at ingen kender slaveriets omfang. Og en fælles dansk arbejder-opinion ønsker ej heller at vide det.

Vi kom i tornerose-land. Og fik endda igen socialdemokratiske regeringer hvor uddannelse, uddannelse, uddannelse blev mantraet. Og tesen om at bryde den sociale arv lykkeordet!

Nu er uddannelsesniveauet blevet så højt, at de unge venstreorienterede og radikale har fået øje på den rest af dansk indenrigsproduktiom som fortsat eksisterer.

Fra deres elfenbenskontorer og computere dekreterer de nu den sidste CO2 på dansk jord fjernet.

Fremover skal kun varer importeres. Så de unge kan få fuldstændig rene hænder!

I Norge er den samme trend på vej, men knap så traftig. Thi den ældste generation husker stadig sulten fra krigen og efterkrigsårene. Den samme ihukommelse som bevirkede at nordmændene i modsætning til danske socialdemokrater, fik opbygget en fælles oliefond over årene, og som i dag i klog investering står som en buffer til dårligere tider.

Oliefonden er i dag på 10.000 milliarder kroner.

Spørgsmålet er hvor vi skal få pengene fra, når alverdens slaver uden for Danmarks grænser bliver socialdemokrater og vil have deres andel af fløden.

Indvandrerpolitikken reddede Det højt besungne danske socialdemokrati!

Plads til alle? Plads til alle der vil?

Om lidt vælter venstrefløjen og de radikale den socialdemokratiske regering.

Thi de har læst. Og læst! Og studeret og fundet ud af at slaveriet lever i bedste velgående....

I Syrien, i Indien, i Brasilien, i Kina, i.....

Ja, i hele verden.

Forskellen på os og dem er at vi har været bedre handelsfolk.

Vi har formået med et højt uddannelsesniveau at bilde de andre slavenationer ind, at vores varer, vores bytteværdi er højere end deres.

Og det lever vi højt på lidt endnu!

Men klimaet og CO2 udslippet fortæller en anden historie.

CO2 er nemlig lig vareproduktion. Og den har vi for længst sendt ud til slavenationerne.

Nu kan vi kun save den gren over som startede det hele. Dansk landbrug og fiskeri og søfart.

Nordmændene har en buffer! I oliepengene.

I Danmark må vi tage af den enkelte socialdemokrats opsparing og formue!

Den bedste investering og bevaring af pengenes værdi er fast ejendom.

Og boligmarkedet langt væk fra produktionsdanmark ryger i vejret!

Klimakrisen er over os!

Alle vil sikre sig før de røde og grønne og radikale vælter regeringen.

Så går boligmarkedet hel amok. Indtil den nye Schlüter lukker Danmark ned i op til ti år igen.

Klimakrisen skal betales.

Fløden skal betales!

Det interessante er hvad der kommer til at ske i slavelandene. Der hvor alting produceres.

Måske bliver de socialdemokratiske!

Så kommer klimakrisen til at vare endnu længere i Danmark.

Kun bonderøven som iværksætter vil kunne overleve. Familen der lærer at lave alt selv.

I Norge kan de leve på bufferen. Måske lidt længere end danskerne!