Mangel på arbejdskraft er ikke kun politikernes og de lediges ansvar

Virksomheder kan selv gøre sig mere umage, mener cheføkonom.
Virksomhedernes skriger efter arbejdskraft og retter skytset mod politikerne. Men hvad gør de selv for at tiltrække arbejdskraft fra andre EU-lande og løfte deres lærlingeansvar?

Mangel på arbejdskraft diskuteres intenst for tiden. Mange har travlt med at kræve politisk handling og argumenterer for, at der skal gennemføres klassiske udbudsreformer.

Politikerne kan dog ikke fremtrylle i titusindvis af hænder fra den ene dag til den anden ved hjælp af klassiske udbudsreformer.

Der mangler unge faglærte

Reformer tager tid, og de reformer der foreslås, løser heller ikke det helt grundlæggende problem: For mange unge får ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Men det betyder ikke, at virksomhederne ikke har mulighed for at skaffe mere arbejdskraft på den korte bane.

Ligesom arbejdsløse skal søge bredt – også uden for deres uddannelsesområde – skal arbejdsgiverne også gøre sig umage, når de leder efter arbejdskraft. Der er klart rum for forbedring.

Taler arbejdskraft uden for EU – misser muligheder inden for EU

Lige nu kræver arbejdsgiverne beløbsgrænsen sat ned for at tiltrække mere arbejdskraft fra lande uden for EU.  

Der er dog masser af ledig arbejdskraft i EU, som på grund af arbejdskraftens frie bevægelighed kan komme til Danmark og arbejde.

Samlet er der 14,6 millioner arbejdsløse i EU, men på trods af det har danske virksomheder aktuelt kun slået omkring 3.000 stillinger op i EURES, som formidler job mellem europæiske statsborgere og virksomheder over alt i EU.

3.000 stillingsopslag svarer til ét ledigt job for hver 1.000 personer i den danske arbejdsstyrke. Til sammenligning har Sverige og Norge slået henholdsvis 12 og 16 ledige stillinger op pr. 1.000 personer i arbejdsstyrken.

De danske virksomheder kommer altså ikke langt med kun 3.000 stillingsopslag, når der er 14,6 millioner arbejdsløse i EU.

Arbejdsgivernes undskyldning er, at mange af de andre landes stillingsopslag reelt ikke retter sig mod EU, fordi de ikke er oversat til engelsk. Er det virkelig en god undskyldning?

Her er, hvad virksomhederne selv kan gøre

Selv hvis danske virksomheder ikke har ressourcerne til at oversætte stillingsopslagene til engelsk, og kun slår dem op på dansk, vil de danske virksomheder stadigvæk komme bredere ud, end de gør i dag.

For eksempel er der i Sverige og Norge tilsammen mere end 600.000 arbejdsløse, som godt kan forstå dansk. Og hvis nu brancheorganisationerne ville hjælpe deres medlemmer med at oversætte jobopslagene til engelsk – og eventuelt andre sprog – ville virksomhederne nå endnu bredere ud blandt de 14,6 millioner arbejdsløse, der aktuelt er i EU.

Flere lærlinge

De få danske stillingsopslag i EURES er ikke det eneste eksempel på, at virksomhederne ikke gør sig umage nok.

Selvom arbejdsgiverne skriger på arbejdskraft, er der fortsat i omegnen af 10.000 unge, som mangler en læreplads ude på en virksomhed.

De unge lærlinge vil hurtigt kunne yde et værdifuldt bidrag på den korte bane – og være oplagt rekrutteringsbase på længere sigt.

Dertil kommer, at der er mange personer på kanten af arbejdsmarkedet, som vi nu har chancen for at få i arbejde.

Langtidsledigheden er faktisk allerede begyndt at falde, og det ville først være sket væsentligt senere, hvis der ikke var så meget rift om arbejdskraften, som der er nu.
Vi kan dog få endnu flere langtidsledige i arbejde, men det kræver, at arbejdsgiverne også er villige til at give langtidsledige og andre grupper på kanten af arbejdsmarkedet en chance.

Arbejdsløse skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det er ikke i orden, hvis arbejdsløse siger nej til et job uden for deres uddannelsesområde.

Men det drejer sig ikke kun om at sikre, at de arbejdsløse overholder deres forpligtigelser. Arbejdsgiverne skal også gøre sig mere umage.

 

Cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.


placeholder

Kommentarer

Arbejdsgiverne kan få alt den arbejdskraft de har brug for. Problemet er, at de ikke vil tilbyde ordentlige løn- og arbejdsforhold. Særligt, når det glæde de brancher, som lige nu skriger op dagligt i så mange blå medier som muligt - Man skal jo smede mens jernet er varm.

Formålet med skrigeriet er ene og alene at presse løn- og arbejdsforhold ned på working poor niveau, som vi har set det i Tyskland. Nul timers kontrakter med lønninger ned til 110 kr. i timen prøver på at blive den nye normal tilstand. For et par år siden var lønnen for de lavest lønnede jobs på omkring 135 kr. i timen. Snart vil den komme under 100 kr. Særligt, hvis overførelses indkomsterne sættes ned, vil store dele af det ufaglærte og faglærte arbejdsmarkede se deres lønninger komme under voldsomt pres. Det vil herefter brede sig op gennem middelklassen. Præcis som det er sket i Tyskland de seneste år, hvor flere og flere bliver sat af middelklasse toget og efterladt på working poor perronen. Selv veluddannede mennesker.

Desvære er den Socialdemokratiske statsminister Mette Frederiksen hoppet med på den ødelæggende vogn og udtrykket forargelse og handling over for de dovne og ugidelige ledige, som jo er årsagen til alle landets problemer - Statsminister taburetten er blevet vigtigere end Socialdemokratisk politik.

Når vi ikke har flere arbejdsduelige danske arbejdere, kan vi hente fra udlandet...
Imens kan arbejdsgiverne give sig til at uddanne/efteruddanne den ledige arbejdsduelige arbejdsstyrke...
Vil de ikke det, eksisterer problemet ikke...så er det kun for at føre løndumping ind på arbejdsmarkedet...
Og selvfølgelig gælder moralen "Gør din pligt, og kræv din ret" stadig, og skal efterleves...
Der er ingen job ledige kan sige nej til...

Der er ingen job, ledige kan sige nej til

Det er ikker der problemet er.
Problemet er arbejeds-giver der frasotere 50-60 årige, det grå guld som man siger
og det er før man når til en job-samtale
og jeg ved det da jeg kender flere i den alder og de siger alle det samme
og jeg er selv 62 år og har haft 3 job igennem vikar-berug så første dag på job
har virksomhederne ikke vidst hvilken alder jeg hade men efter 16 dage det ene sted
fik jeg besked på at forlade virksomheden kl 10 30 med begrundelse at jeg aldrig
ville nå det nivo de hade brug for og jeg var ellers blevet sat i udsigt på mindst 10 ugers oplæring
Og et andet firma jeg var i igennem et vikarberug var udsigten mindst 3 månder oplæring
men efter 9 dage blev jeg bedt om at holde fri fredag, og fredag blev jeg ringet op af
vikarberug der sagde at de var ringet op af firma der sagde at de ikke ønsket at jeg kom igen
Begrundelse de ønsket ikke at se jeg sled mig op.
Og efter et besøg på fabrikken blev det at jeg var for langsom
men det blev aldrig sagt mens jeg arbejdt der og det var mig og en anden vikar der arbejdet
sammen og da den anden vikar hadet været der meget længer end mig gjorde jeg det han satte mig
til og i de 9 dage jeg var der var der ingen problemer og kun meget sjældent så jeg driftlederen
og der blev aldrig sagt at jeg var for langsom.
Så jeg kan kun se at da driftleder fandt ud af jeg var 62 år var det slut
Jeg var langtidsledig og er langtidsledig igen igen

Og det passer meget godt med det jeg så i tv hvor en rebensentant for arbejdesgiver
snakket om ledige at kontanthjælpsmodtager og langtidsledige jo ikke var intreseret i arbejde

Godaw man økseskaft
Langtidsledige er langtidsledig pga den holdning mange arbjdsgiver har omkring 50-60 årige

Og drop så sloganet DET GRÅ GULD
det grå guld min bare røv

Jeg er 64 år og har 3 år tilbage på arbejdsmarkedet. Har søgt i hundredevis af jobs og tilbudt at flytte/ køre langt efter dem. Er aldrig blevet indkaldt til samtale og har kun fået afslag fra omkring halvdelen af arbejdsgiverne. Jeg har aldrig hørt fra de vikarbureauer, jeg er tilmeldt. JEG ER SÅ TRÆT AF POLITIKERE, DER LEFLER FOR DA OG DI !

Annonce