Virksomhedernes skriger efter arbejdskraft og retter skytset mod politikerne. Men hvad gør de selv for at tiltrække arbejdskraft fra andre EU-lande og løfte deres lærlingeansvar?

Mangel på arbejdskraft diskuteres intenst for tiden. Mange har travlt med at kræve politisk handling og argumenterer for, at der skal gennemføres klassiske udbudsreformer.

Politikerne kan dog ikke fremtrylle i titusindvis af hænder fra den ene dag til den anden ved hjælp af klassiske udbudsreformer.

Der mangler unge faglærte

Reformer tager tid, og de reformer der foreslås, løser heller ikke det helt grundlæggende problem: For mange unge får ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Men det betyder ikke, at virksomhederne ikke har mulighed for at skaffe mere arbejdskraft på den korte bane.

Ligesom arbejdsløse skal søge bredt – også uden for deres uddannelsesområde – skal arbejdsgiverne også gøre sig umage, når de leder efter arbejdskraft. Der er klart rum for forbedring.

Taler arbejdskraft uden for EU – misser muligheder inden for EU

Lige nu kræver arbejdsgiverne beløbsgrænsen sat ned for at tiltrække mere arbejdskraft fra lande uden for EU.  

Der er dog masser af ledig arbejdskraft i EU, som på grund af arbejdskraftens frie bevægelighed kan komme til Danmark og arbejde.

Samlet er der 14,6 millioner arbejdsløse i EU, men på trods af det har danske virksomheder aktuelt kun slået omkring 3.000 stillinger op i EURES, som formidler job mellem europæiske statsborgere og virksomheder over alt i EU.

3.000 stillingsopslag svarer til ét ledigt job for hver 1.000 personer i den danske arbejdsstyrke. Til sammenligning har Sverige og Norge slået henholdsvis 12 og 16 ledige stillinger op pr. 1.000 personer i arbejdsstyrken.

De danske virksomheder kommer altså ikke langt med kun 3.000 stillingsopslag, når der er 14,6 millioner arbejdsløse i EU.

Arbejdsgivernes undskyldning er, at mange af de andre landes stillingsopslag reelt ikke retter sig mod EU, fordi de ikke er oversat til engelsk. Er det virkelig en god undskyldning?

Her er, hvad virksomhederne selv kan gøre

Selv hvis danske virksomheder ikke har ressourcerne til at oversætte stillingsopslagene til engelsk, og kun slår dem op på dansk, vil de danske virksomheder stadigvæk komme bredere ud, end de gør i dag.

For eksempel er der i Sverige og Norge tilsammen mere end 600.000 arbejdsløse, som godt kan forstå dansk. Og hvis nu brancheorganisationerne ville hjælpe deres medlemmer med at oversætte jobopslagene til engelsk – og eventuelt andre sprog – ville virksomhederne nå endnu bredere ud blandt de 14,6 millioner arbejdsløse, der aktuelt er i EU.

Flere lærlinge

De få danske stillingsopslag i EURES er ikke det eneste eksempel på, at virksomhederne ikke gør sig umage nok.

Selvom arbejdsgiverne skriger på arbejdskraft, er der fortsat i omegnen af 10.000 unge, som mangler en læreplads ude på en virksomhed.

De unge lærlinge vil hurtigt kunne yde et værdifuldt bidrag på den korte bane – og være oplagt rekrutteringsbase på længere sigt.

Dertil kommer, at der er mange personer på kanten af arbejdsmarkedet, som vi nu har chancen for at få i arbejde.

Langtidsledigheden er faktisk allerede begyndt at falde, og det ville først være sket væsentligt senere, hvis der ikke var så meget rift om arbejdskraften, som der er nu.
Vi kan dog få endnu flere langtidsledige i arbejde, men det kræver, at arbejdsgiverne også er villige til at give langtidsledige og andre grupper på kanten af arbejdsmarkedet en chance.

Arbejdsløse skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det er ikke i orden, hvis arbejdsløse siger nej til et job uden for deres uddannelsesområde.

Men det drejer sig ikke kun om at sikre, at de arbejdsløse overholder deres forpligtigelser. Arbejdsgiverne skal også gøre sig mere umage.