Søgning til erhvervsuddannelserne skuffer: Unge strømmer fortsat mod gymnasierne

"Det er alvorligt, at så lille en del af de unge søger en erhvervsuddannelse," lyder det om nye optagelsestal på erhvervsskolerne.
Foto: Rune Mathiesen, Flickr
Igen i år søger kun hver femte af folkeskolens afgangselever direkte ind på en erhvervsuddannelse.

Alvorligt, bekymrende og dybt beskæmmende. Ansigterne er lagt i alvorlige folder og retorikken er i mol, når skoler, fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer reagerer på tallene for hvilke ungdomsuddannelser, de unge søger umiddelbart efter 9. og 10. klasse.

For tallene, der er blevet offentliggjort af Børne- og Undervisningsministeriet torsdag, viser at de unge er langt fra at indfri politikernes forventninger til deres uddannelsesvalg.

Søgningen til både gymnasiet og erhvervsuddannelserne er nemlig stort set uændret. Således søger kun 20 procent af de unge en erhvervsuddannelse, mens 71,6 procent søger en gymnasial uddannelse. Tallene dækker over store regionale forskelle: I Region Hovedstaden er det blot 13,4 procent af de unge, som har valgt en erhvervsuddannelse. I Region Nordjylland er det 25,6 procent.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) anerkender at det er et problem, men hun har forståelse for de unges valg:

”Vi er desværre langt fra at nå målet om flere faglærte og det kommer til at koste vores samfund rigtig dyrt. Ikke mindst hvis vi skal lykkes med den ambitiøse grønne omstilling. Jeg tror vi skal se nærmere på folkeskolen, hvis vi skal vende udviklingen. Jeg kan godt forstå, at de unge ikke vælger erhvervsuddannelserne, for de bliver stort set ikke præsenteret for andet end teoretiske fag i folkeskolen," siger hun.

Nye veje skal sikre nok faglærte

Tallene kalder på handling, lyder det fra Fagbevægelsens Hovedorganisation:

”Det er alvorligt. Tallene kalder på, at regeringen og arbejdsmarkedets parter sætter sig sammen og ser på nye veje for at sikre, at vi får faglærte nok”, siger næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation, Nanna Højlund, og fortsætter:

”Det er alvorligt, at så lille en del af de unge søger en erhvervsuddannelse til trods for den store indsats, der har været gjort fra alle sider. Vi skal bruge flere faglærte til bl.a. at fremskynde omlægningen til alternative energikilder”.

Samme toner lyder der fra Dansk Arbejdsgiverforening.

"Vi er desværre stadig langt fra målsætningen om, at 25 procent af en årgang vælger en erhvervsuddannelse. Det er meget beklageligt, for Danmark mangler dygtige faglærte her og nu, og det bliver en endnu større udfordring i fremtiden. Jeg vil derfor stærkt opfordre til, at der bliver gennemført initiativer til at styrke kvalitet og søgning til erhvervsuddannelserne," siger adm. direktør Jacob Holbraad.

Langt fra målsætning

I 2015 indførte politikerne en målsætning om, at andelen af elever, der vælger en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse, skulle op på 25 procent i 2020, og øges til mindst 30 procent i 2025.

Dengang var det 18,5 procent af en årgang, der søgte en erhvervsuddannelse, så hvis den nuværende udvikling fortsætter, så vil målsætningen først blive indfriet i 2070.

Hos erhvervsskolerne selv er man klar til at se indad, og gøre det mere attraktivt for de unge at vælge en karriere som faglært:

"Vi må se i øjnene, at det er handling, der skal til og ikke ord. De unge kommer ikke til at strømme ind på erhvervsuddannelserne, fordi de voksne mener, at der er brug for det. Vi bliver nødt til at se på, hvordan vi kan indrette erhvervsuddannelserne, så de i langt højere grad tilbyder det ungdomsliv, som eleverne ønsker sig," siger Ole Heinager, der er formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne.

Bekæmp uddannelsessnobberiet

Hos fagforbundet Dansk Metal, der bl.a. organiserer smede, mekanikere og maskinteknikere, peger man på, at man skal bekæmpe uddannelsessnobberi:

”Det er dybt beskæmmende. Alle er enige om, at vi har brug for, at flere vælger en erhvervsuddannelse. Men der bliver gjort alt for lidt for at bekæmpe uddannelsessnobberiet, som desværre stortrives blandt de unge mennesker og deres forældre," siger Kasper Palm, der er forbundssekretær i Dansk Metal.

Han foreslår, at man styrker fokus på de erhvervsfaglige elementer i folkeskolen:

"Vi skal have værkstederne tilbage i folkeskolerne, og alle børn og unge skal i erhvervspraktik som en obligatorisk del af folkeskolen. Nu bliver politikerne nødt til at tage hårdere fat,” siger Kasper Palm.

David Troels Garby-Holm er redaktionssekretær, debat-redaktør og souschef på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

TVi kan lærer meget af det schweiziske skolesystem , hvor virksomheder tager ansvar for lærlinge. I Danmark mangler vi kompentente og ansvarlige politikere til at lave et system istedet for at lave lappeløsninger https://www.berlingske.dk/samfund/i-schweiz-har-de-ondt-af-gymnasieeleverne

Vejledningen er for dårlig, de unge går mere op i fest og farver og oplever måske en tid som arbejdsløs djøffer i stedet for en solid håndværker, som bliver en mangelvarer, der bør være langt mere erhvervspraktik i skolen for min skyld fra 7. klasse, så de får prøvet erhvervslivet i flere omgange, det vil også give mindre skoletræthed.
Luk facebook twitter og andre sociale medier og lad de unge komme ud i livet og gøre deres erfaringer i stedet for den navlebeskuende adfærd alt for mange får via kig i mobiltelefonenerne hele tiden.

Eller man kunne også lære af Schweiz, hvor virksomheder tager ansvaret for lærlinge. Ydermere, er der også mere disciplin på erhvervsskolerne i Schweiz, hvilket også gør det mere attraktivt for de unge.
Nu skal man hellere ikke give skylden på de unge, men erhvervsskolerne kan også tage ansvaret for at forbedre dem selv, så de er mere attraktive.

Håndens arbejde har altid været ringeagtet og er det stadigvæk...
Så stop hykleriet.
Hvorfor er det nu pludseligt så fantastisk at få en håndværkeruddannelse?
I årtier har regeringerne presset på for at få de unge til at gå gymnasievejen og få en videregående uddannelse, hvilket betyder at vi aldrig har været så veluddannet før. Altså er der færre børn der vokser op med en far der er håndværker og hvor skal motivationen så komme fra. Det er en helt naturlig udvikling. Prøv at besøge et lærerværelse og de hvor mange der har et håndværker barn?
De unge har længe nok hørt om fysisk nedslidning og ublu konkurrence fra uddannet arbejdskraft fra østeuropa, så hvorfor uddanne sig til dette.
Sæt kravene op for at komme på gymnasiet så vil mange være tvunget en anden vej i uddanneles systemet.
Anden vej kan jeg ikke rigtigt se....de unge er jo ikke helt dummet.

Jeg fik ikke med at jeg har arbejdet som murersvend, murerfaglærer og folkeskolelærer

De unge ved udmærket, hvad de laver. De hører tydeligvis fra venner og omgangskreds, at det er et helvede at få en læreplads. Og der er ikke nogen hjælp at hente hos teknisk skole. Der venter en del undervisere bare på chancen for at få en ansættelse på et alment gymnasium.

Djøfernes løn skal sænkes og funktionærloven afskaffes, så jobbet som hændværker kan blive attraktive igen.

Måske skulle Erhvervsskolen selv tage ansvar, som de gør i Schweiz. OBS: Her mener jeg at erhvervskolerne er gode nok til at tage ansvar. Der er ikke nogen de har taget skade at tage ansvar ;) Man kan jo ikke være sure på nogen, der klarer sig godt.

Med de vilkår lavt uddannede må finde sig i som timelønnede uden ret til løn under sygdom, løse ansættelsesforhold som vikar, stadig ringere løn- og arbejdsforhold med de dårligste pensionsordninger, udsat for social dumping, det mest ødelæggende arbejde, udsigt til en tidligere død.

Hvordan kan nogen så undre sig alle strømmer til gymnasiet med udsigt til status, god løn, gode hævesænkebordsarbejdsforhold med gratis cafe late, gode pensionsforhold, løn under sygdom, beskyttelse under funktionærloven, udsigt til mange år på pension med en super pensionist økonomi, ingen udsættelse for social dumping.

Man skal da virkelig være idiot for ikke at vælge den gymnasiale vej.

Der ud over, så har gymnasievejen og akademiker vejen banet sig vej ind på stillinger, som før blev udført af HK kontor håndværkere. Uden en akademisk uddannelse er døren lukket til de gode stillinger.

I dag er selv de mest simple arbejdsopgaver gjort komplicerede. Der bliver spildt uendelige ressourcer på værdiløse ligegyldigheder for at skabe plads til alle de akademikere, som i dag uddannes. Psydo arbejde er der også nogen, som kalder det. Gode stillinger gjort klar til den bedre middelstand, som så kan bryste sig med at være noget bedre uden at yde noget - Selv kalder de det hårdt arbejde, uden at vide, hvad det er.

Et arbejde og en livssituation, hvor man dør hele 13 år før gennemsnittet.

Det er et hårdt arbejde.

Men det er en verden som ikke regnes for noget. Det ligger så langt fra politikernes virkelighedsopfattelse, at de ganske enkelt er ude af stand til at forstå, hvilket liv nogle borgere i Danmark er tvunget til at leve. De aner ganske enkelt slet ikke det eksistere.

Der er ganske enkelt ikke nogen som helst respekt for det manuelle og håndværker arbejdet længere og de velstående regner ikke de mennesker for noget længere. De har kun til formål at gøre alt det de ikke selv gider. De betaler bare. Så må andre gøre deres arbejde.

Nogen må knokle sig halvt ihjel for at andre kan leve et luksusliv på deres ringe betalte arbejde.

I Tyskland, som er en del år længere fremme i "konkurrence" samfundet skal lavt uddannede og håndværkere bare holde kæft, når en funktionær træder ind af døren.

Der er det, som det blå svindlerhold kalder det "moderne" samfund.

det blå svindlerhold

Det RØDE SVINDLERHOLD har hentet en etbenet pirat til Danmark
.

HVORFOR er det første år i gymnasiet ikke mere praktisk og håndværkspræget. Gymnasiet er snobberi, derfor gør håndværket snobbet, og indfør det i de højere uddannelser. Det gavner samfundet MEGET at flere får håndværksmæssig erfaring.

Smart. Lad os uddanne håndværkere på gymnasiet. Så er problemet jo løst. Og så kan vi nedlægge EUC og spare en masse penge.

Og hvor mange politikere på Christiansborg har en EUC håndværker uddannelse bag sig som trinbredt ind i folketingspolitik? Ingen vel. De er alle samme cand scient pol, som straks efter endt uddannelse er valgt ind på Christiansborg - EUC folk i folketinget??? Ha ha ha

Annonce