"Det er fuldstændig indiskutabelt, at vores børn har behov for nogle flere voksne, hvis vi skal sikre dem de bedste betingelser for at vokse op," siger hun til TV 2.
Men regeringen er ikke klar til at indføre en model med minimumsnormeringer, som støttepartiet SF ønsker.
SF vil afsætte 1,6 milliarder kroner til at bringe antallet af pædagoger op på én per seks børn i børnehaven og en pædagog per tre børn i vuggestuen.
Men så mange penge er Mette Frederiksen ikke parat til at finde allerede i år.
"Nej, det er jeg selvfølgelig ikke. Fordi det kan ikke lade sig gøre allerede næste år, når vi også har nogle andre rigtig vigtige opgaver, vi skal varetage, for eksempel på det grønne område," siger hun til TV 2.
Finansminister Nicolai Wammen (S) har tidligere sagt, at minimumsnormeringer i vuggestuer og børnehaver ikke vil blive fuldt indført med regeringens første finanslov. Det vil først ske i 2025.
Statsministerens reaktion kommer efter at dokumentaren ’Eksperimentet med vores børn’, hvor TV 2 sammen med to eksperter undersøgte, hvad det betyder for børnene i en almindelig dansk børnehave, hvis antallet af voksne øges.
"Eksperimentet" viste, at når antallet af voksne i en børnehave blev øget, så faldt børnenes stressniveau, og den pædagogiske kvalitet steg.
Regeringen har i sit finanslovsforslag afsat 2,1 milliarder kroner til en forhandlingspulje, der blandt andet skal dække minimumsnormeringer, men også grøn omstilling og kultur.
Hvis der afsættes flere penge til daginstitutioner, så er der risiko for at det kan betyde en højere forældrebetaling.
Det skyldes, at kommunerne kan hæve forældrebetalingen, der max. må udgøre 25 procent af de samlede udgifter, når udgifterne til daginstitutioner vokser.
Den diskussion splitter partierne som lige nu presser på for minimumsnormeringer. Enhedslisten vil have en garanti for at forældrebetalingen ikke stiger, mens SF og de radikale ikke vil fratage kommunerne mulighederne for at sætte priserne op, skriver Jyllands-Posten.