Milliardæren der elsker McMuffin

Anmeldelse: Ny HBO-dokumentar om rigmanden Warren Buffett, ligner mest en feel-good Disneyfilm, som er både købt og betalt af hovedpersonen selv.
Den finansielle sektor har efterhånden lagt kulissen til mange spændende spille- og dokumentarfilm. Men den nye HBO-produktion 'Becoming Warren Buffett' er desværre ikke en af dem. Et af verdens rigeste mennesker, en semi-autistisk tal-freak og samtidig forretningsmand af den gamle skole burde der ellers være rigeligt at fortælle.

Filmen tilbyder en unik mulighed for at tegne et portræt af en sektor, der har haft uvurderlig stor og direkte destruktiv betydning for millioner af mennesker verden over, men den forbliver  fortænkt og overfladisk. Dokumentarfilmen giver fornemmelse af at man har sat Disney til at filmatisere en historie om livet bag Wall Street.

Det efterlader af et indtryk af HBO har lavet en feel good-film, som kunne være købt og betalt af hovedpersonen selv.

Rigmanden, vanedyret og konkurrencemennesket
Men filmen har bestemt også sine små underholdende lyspunkter, når den følger den 86årige Buffett på den rute, som forretningsmanden hver eneste morgen vælger på vej til arbejde i det landlige Omaha, hvor han siden 1962 har administreret sit holdingselskab Berkshire Hathaway Inc..

Et selskab der blandt andet har ejerandele i Coca Cola, IBM, American Express, Wells Fargo og mange andre.  

Filmen fremstiller en mand, der vælger samme rute til arbejde hver morgen, vælger samme McMuffin i sin lokale drive-in, bor i samme hus, satser på det samme personale og grundlæggende trives med de samme vaner, som han har haft de sidste 50 år. Filmen vil vise os en jordbunden mand der, på trods af sine mange millioner, ikke er interesseret i pengene.

Hvad der driver ham, er svært at greje ud fra filmens utroværdige hyggestemning, men forkærligheden for tal og en udpræget konkurrencementalitet synes at være det bedste bud fra hans nu afdøde kone.

Kejtede virkemidler
Filmen er krydret med flotte og illustrative småfilm, der som flashbacks viser hvordan Warren Buffett blev interesseret i tal, handelsteori og udvikling sin egen praksis for at lave store penge.

Et andet stilistisk virkemiddel i filmen er et indslag med en skoleklasse, hvor Warren Buffett er sat til at fortælle eleverne om sin livshistorie. Et kejtet og fortænkt greb fra instruktørens side, der mest bare udstiller Buffetts sociale mangler. Der er i hvert fald ikke noget frisk jive med eleverne og der bliver ikke grint på de rigtige tidspunkter.

Det samme går igen i forholdet til både hans kone og børn, der selv om de synes at respektere og elske ham ikke har nogen dybere relation til ham. Han er opslugt af sin egen verden, hvor næsten al hans tid bliver investeret i at læse aviser, bøger og på anden måde studerer udviklingen på Wall Street og i erhvervslivet generelt. Buffett er fokuseret på en bemærkelsesværdig måde, der gør at han uden at blinke kan skubbe alt andet til side.

Flere spørgsmål end svar
Selvom filmen får tegnet et fint portræt af de positive sider ved Warren Buffett, så mangler der ufatteligt mange brikker for at forstå det samlede puslespil over det hele menneske; hvad synes den aldrende investor om udviklingen på Wall Street, hvorfor overtog han den tvivlsomme investeringsbank Salomon Brothers og hvordan ser han selv tilbage på de konsekvenser som et langt liv som investor og spekulant, har haft på verdens økonomiske udvikling?

Dokumentarfilmen snyder seerne for de kritiske spørgsmål, for refleksionen over det moderne Wall Street og frem for alt for en masse nuancer om Warren Buffet, som må være end bare en gammel hyggeonkel med hang til McMuffin.

Dokumentarfilmen "Becoming Warren Buffett" havde premiere den 30. januar 2017 og ses på streamingtjeneste HBO Nordic. 

Jens Jonatan Steen er chefredaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook