Minister efter kritik: Whistleblowere skal beskyttes bedre

Erhvervsminister Simon Kollerup er klar til at give godtgørelse til ansatte, som for eksempel bliver fyret efter at have anmeldt deres arbejdsgiver for svindel.
Foto: Colourbox
Erhvervsminister Simon Kollerup (S) er parat med bedre beskyttelse til whistleblowere, som for eksempel er blevet fyret eller chikaneret efter at have anmeldt deres arbejdsgiver for svindel med corona-hjælpepakker.

Ministeren foreslog oprindeligt en whistleblower-ordning uden godtgørelse. Ministerens lovforslag blev kritiseret af flere fagforbund - blandt andet HK, Teknisk Landsforbund og Prosa.

Også Enhedslisten har kritiseret ministerens oprindelige lovforslag.

På baggrund af kritikken fremlægger erhvervsminister Simon Kollerup nu et ændret lovforslag, som indeholder en godtgørelse til personer, der er blevet fyret, forflyttet, degraderet eller chikaneret efter at have fortalt myndighederne om arbejdsgiver-snyd i forbindelse med udbetalt lønkompensation og anden corona-hjælp.

Enhedslistens erhvervsordfører, Victoria Velasquez, glæder sig over, at ministeren er kommet kritikken i møde:

"Jeg er glad for, at ministeren vil imødekomme noget af vores kritik. Så hvis man som whistleblower bliver chikaneret af sin arbejdsgiver eller bliver frosset ude, så kan du få hjælp," siger hun til Policy Watch.

HK og Teknisk Landsforbund havde gerne set, at ministeren var gået endnu videre. De kritiserer, at det fortsat er medarbejderen, der skal bevise, at der er sammenhæng mellem whistleblowing og for eksempel fyring. Fagforbundene mener, at der bør være omvendt.

Lige nu løber du som whistleblower en stor risiko, og det er hverken rimeligt, eller noget vi som samfund kan være tjent med

“Lige nu løber du som whistleblower en stor risiko, og det er hverken rimeligt, eller noget vi som samfund kan være tjent med,” siger Lone Engberg Thomsen, der er formand i Teknisk Landsforbund, til Politiken.

Mulighed for godtgørelse

I det ændrede lovforslag står der, at en virksomhed ikke må udsætte ansatte eller tidligere ansatte for “ufordelagtig behandling”, efter vedkommende har indberettet mistanke om virksomhedens fusk med lønkompensation.

En "ufordelagtig behandling" dækker foruden fyring over degradering, forflyttelse, chikane eller lignende.

Hvis ansatte eller tidligere ansatte alligevel bliver ufordelagtigt behandlet, kan de få en godtgørelse, som fastsættes ud fra vedkommendes ansættelsestid og omstændighederne i den konkrete sag.  

Godtgørelsen skal ikke modsvare et tab for lønmodtageren, og der er ikke fastsat et maksimum for godtgørelsen.

Læs mere om ændringsforslaget her.

Behov for whistleblower-ordninger

Whistleblower-ordninger er generelt en god idé, mener Jesper Olsen, der er formand i Transparency International Danmark.

Erhvervsministerens ændringsforslag om at give godtgørelse til ansatte eller tidligere ansatte er interessant ifølge Jesper Olsen, fordi en væsentlig del af en whistleblower-ordning er, at man skal have en form for beskyttelse.

“Det interessante er, om det er en ordning, som regeringen mener kun skal gælde her, eller om det faktisk er en tankegang, der skal ind i den generelle whistleblower-ordning. Det er spændende, om det er en lex corona eller et princip, som regeringen vil bringe ind i den generelle whistleblower-ordning,” siger han til Netavisen Pio.

Det er spændende, om det er en lex corona eller et princip, som regeringen vil bringe ind i den generelle whistleblower-ordning

Ny hastelov skal forebygge og afdække corona-svindel

Torsdag skal Folketinget hastebehandle lovforslaget om en whistleblower-ordning, som skal give de ansatte mulighed for anonymt at anmelde fusk med hjælpepakker og lønkompensation.

Formålet med whistleblower-ordningen er at forebygge og afdække svindel med Erhvervsstyrelsens fem typer af lønkompensation, der er oprettet som følge af coronakrisen.

Med forslaget sikrer man, at det er muligt for Hvidvasksekretariatet at underrette Erhvervsstyrelsen om mulig svindel med de fem typer af lønkompensation, uden at den person eller virksomhed, underretningen retter sig imod, kan få at vide, hvem der har indberettet.

En whistleblower-ordning i Erhvervsstyrelsen skal få flere personer til at afgive relevante oplysninger, som kan medvirke til at dæmme op for fejl, misbrug og svindel med de fem typer af lønkompensation.

Tim Tørnqvist Jensen er student på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook

Kommentarer

Jeg synes det er usmageligt , hvis der svindles med hjælpepakker, og de firmaer bør hænges ud offentligt.

Een flertalsafstemning kunne være vejen, men det vil de RV. højst sandsynlig ikke være med til.
Mange har borgerlige netværk hvor der findes mange der ikke er fine i kanten og derfor kan det nok ikke gennemføres.
Borgerforslag herom ?

Annonce