“Det er tid til at tech-giganterne stepper gevaldigt op”

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) bider Facebook i haserne: “Fra sommer vil der være et krav om, at terrorrelateret indhold skal fjernes inden for én time”.
Foto: Keld Navntoft
Simon Kollerup (S), erhvervsminister
Erhvervsminister Simon Kollerup (S) går nu all in i sagen om danske Louisa, der blev terrordræbt i Marokko for nu tre år siden, og hvor hendes efterladte siden igen og igen får tilsendt forfærdelige videoklip af den grusomme halshugning af Louisa via Facebook.

For tre år siden blev Louisa myrdet af terrorister i Marokko. Hendes norske veninde blev også dræbt af terroristerne.

Terroristerne filmede drabet. Drabsmændene blev dømt til døden, men videoen findes stadig. Videoen - og stillbilleder fra den i forskellige variationer - sendes igen og igen til Louisas efterladte mor og søster via Facebook. Det har DR skrevet om de seneste dage.

Simon Kollerup understreger, at “ingen forældre bør opleve” sådan noget:

“En ondskabsfuld gerning som efterlader Helle (Louisas mor, red.) og hendes datter i en situation, som ingen forældre nogensinde bør opleve,” skriver erhvervsministeren i et opslag på Facebook.

Vred som far, vred som minister

Kollerup skriver i opslaget, at situationen gør ham vred. Både som far og som minister:

Da jeg hørte om Helles situation, blev jeg vred

“Da jeg hørte om Helles situation, blev jeg vred. Både som erhvervsminister, men også som far. Tænk sig, at man hver dag går rundt og er bange for den næste notifikation. Om det næste pling betyder, at man skal være tvunget til at se den grufulde gerning igen. I lang tid har Helle gjort, som mange af os nok ville. Hun har anmeldt det til politiet og Facebook. Men når en video fjernes, kommer der en ny. Det må simpelthen ikke kunne ske.”

Kollerup understreger, at Louisas efterladte er stillet i en helt urimelig situation.

Facebooks ansvarlige i Norden, Martin Ruby, har over for P1 Morgen tirsdag bedyret, at Facebook til stadighed gør alt hvad de kan, for at stoppe trafikken med de grusomme videoklip, men at Facebook - rent teknisk - pt. ikke har mulighed for en gang for alle at stoppe nye sammenklippede versioner af halshugningen.

Kollerup anerkender Facebooks hidtidige indsats, men er ikke tilfreds. Han mener, at Facebook kan gøre mere. Det er alene et spørgsmål om vilje og et spørgsmål om, at Facebook nu afsætter de nødvendige ressourcer, understreger Kollerup tirsdag overfor P1 Morgen.

Lovforslag i næste måned

Erhvervsminister Simon Kollerup oplyser, at S-regeringen spiller ud med et lovforslag allerede næste måned. Et lovforslag, der skal sikre, at Facebook tvinges til at gribe effektivt ind over for de kræfter, der fremsender terrorrelateret indhold:

et krav om, at terrorrelateret indhold skal fjernes inden for én time

“Til februar fremsætter regeringen et lovforslag om, at ulovligt indhold skal fjernes inden for 24 timer. Fra sommer vil der være et krav om, at terrorrelateret indhold skal fjernes inden for én time,” skriver Kollerup på Facebook.

Her understreger Kollerup, at regeringen i EU-sammenhæng arbejder på “at få de andre lande ombord på en praksis om, at når indhold én gang er fjernet, så skal det ikke kunne deles igen.”

Kollerup konkluderer:

Det kan ikke være rigtigt, at det er offeret, som sidder med ansvaret

“Det kan ikke være rigtigt, at det er offeret, som sidder med ansvaret for at få fjernet helt forfærdelige videoer og billeder. Det er tid til at tech-giganterne stepper gevaldigt op.” 

placeholder

 

Opdateres

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

Man bør generelt holde sig så langt væk fra Facebook som muligt. Det har udviklet sig til en virksomhed som gerne vil bestemme hvad du som vestlig borger skal tro og mene.
Forsøger du at fortælle at vaccinerne er uduelige, ligefrem skadelige, og at der findes billige og brugbare midler til tidlig behandling af Covid-19, Hydroxyklorokin, Ivermectin og Fluvoxamine, så bliver du dømt ude og din konto bliver deaktiveret. Det samme gælder formentlig hvis man ikke tror på at Joe Biden vandt præsidentvalget uden fup og svindel.
Big Tech, Big Pharma og Big Media holder sammen i tykt og tyndt for at rage cool cash til sig.

Ikke at forglemme:
.
"https://www.bt.dk/krimi/24-aarige-louisa-blev-draebt-i-marokko-mor-og-so...
"Når Louisas mor, Helle Vesterager Jespersen, modtager en video eller billeder fra drabet, har hun anmeldt indholdet eller afsenderen til Facebook. Men lige lidt har det hjulpet. For indholdet dukker hele tiden op til overfladen igen".
.
Det er ondskab i højeste potens.

Ja, det er ondskab, enig.

Bøder har tech giganterne, ifølge medierne, fået nærmest dagligt på det ene milliard beløb efter det andet.

- Men har de nogensinde betalt en af de her bøder? Det har vi aldrig hørt noget som helst om. Ligesom i aldrig.

Vi bliver fyldt op til over begge ører med et ene omgang visions- og indholdsløst vrøvl dag ind og dag ud. Og det i det ene årti efter det andet. Helt med hovedet under armen. Ingen strategi, ingen visioner. Kun laden stå til den vej viden end måtte blæse.

Den blå svindel fortsætter sit vilde ridt mod afgrunden - Men det kan vi jo også lide ikke. Vi er alle sammen blevet mere fart på narkomaner. Og som en hver anden narkoman er det kun det næste fix som tæller. Uanset konsekvenser.

"Den blå svindel".
.
DET RØDE SVINDLERHOLD har hentet en etbenet pirat til Danmark!
.

Noget andet er så, at staten og Danmarks borgere er afhængige af de her tech giganter. Uden dem ingen digitalisering i nuværende form. Og den er helt gal.

- Vi har ikke brug for dem. Men vi er blevet afhængige af dem.

Staten skal have sin helt egen digitale infrastruktur med eget datacenter, hvor alt offentlig digitale date opbevares og som er omdrejningspunktet for borgerne i et digitalt Danmark. Vores data skal ikke opbevares på tech giganternes server installationer verden rundt. Det er totalt tåbelig. Det offentlige skal ligeledes udvikle deres egne systemer igen. Det har staten og kommunerne gjort før det blå svindlerhold satte en privatisering fra helvede ind mod en absolut velfungerende, effektiv og billig drift af Danmarks infrastruktur.

At overlade noget så vigtig som vores alle samens digitale liv til private er katastrofal. Så vel sikkerhedsmæssig og ikke mindst økonomisk. Den private drift af offentlige digitale systemer er en grænseløs indtægt kilde for private software huse, som skummer milliarder og atter milliarder af skatte kroner. Penge, som kunne bruges bedre. Meget bedre.

Den blå svindel fortsætter uden at sætte farten ned direkte mod afgrunden.

"det blå svindlerhold"
"Den blå svindel"
.
DET RØDE SVINDLERHOLD har hentet en etbenet pirat til Danmark!

Hold dog kaje mand hvis du ikke har noget fornuftigt at komme med. Er træt af at se dit ævl i enhver tråd.

Det største problem er ikke at den pågældende moder igen og igen får disse videoer lige i synet, som en minister selvfølgelig synes er øv - men ikke kan stille ret meget op overfor.
Nej, det største problem er de største firmaer er ejet af liberterianere, der føler sig højt hævet over almindelige mennesker og som må gøre hvad de synes er rigtigt inkl ikke at betale skat.

Den nye EU-direkterede moms rammer mange andre end dem. Og de betaler intet til fællesskabet eller vore kunstnere. Det SKAL der kunne laves om på. Hvis der er en vilje er der også en vej til at opkræve langt flere penge fra disse usmagelige, men dygtige giganter.

Lovgivning bør udnævne de store sociale medier til offentlige tjenester. Ligesom telefonselskaberne ikke vilkårligt kan lukke for folks telefoner, bør det ikke være muligt for de sociale medier at lukke for en brugers konto. I stedet bør afsenderne holdes ansvarlige for det indhold, som de sender.

Det konkrete eksempel er udtryk for ren følelsesporno. Et enkelt grusomt tilfælde generaliseres og fører til en almen begrænsning af ytringsfriheden, hvilket aldrig kan være i almenhedens interesse. Især ikke, når kriterierne for, hvad der udgør "terror" er så vage, som de er.

Man kan ikke forhindre, at folk laver telefonfis. Derfor er det modtagerens ansvar ikke at tage imod et opkald fra et ukendt nummer. Det har vi lært at leve med, for sådan er loven. Det samme gælder principielt for folk på Fakebook: Man kan lade være med at læse, hvad andre folk skriver, eller man kan helt undlade at deltage i det sociale navlepilleri.

Regeringen forsøger med dette tiltag at knægte ytringsfriheden. I det konkrete tilfælde er det svært ikke at støtte op om dette initiativ, grundet den grusomhed, som familien udsættes for. Men hvor går grænsen? Hvem afgør, hvad der er terror, og hvad der bare er ondskabsfuldheder? Politikerne? I så fald er vi fortabte.

Det næste bliver, at vi sætter journalister i fængsel for at formidle statshemmeligheder. Totalitarismen snioger sig ind på os, og det uanset om det er rød eller blå blok, der sidder på magten. Danmark er blevet en børnehave, og danskerne skal beskyttes mod livet selv. Formyndersamfund, hedder det.

Godt at jeg er gammel og snart skal dø, så jeg slipper for at se et stolt folkefærd begå åndeligt selvmord på grund af angst og weltschmerz.

Venlig hilsen Ytringsfrihedsfundamentalisten.

Der er kun en måde at tøjle de store internationale platforme på og det er at underkaste dem den almindelige nationale lovgivning og kræve at de får sig en ansvarlig redaktør. Det kan ikke gøres via EU for det vil betyde at dansk lovgivning skal underordnes EU og det går ikke. Hvert land har sin moral og på danske sider skal dansk moral gælde, ikke amerikansk facebookmoral eller polsk moral, kun dansk, for hvis ikke det er sådan, smadrer vi vort eget land og det er allerede gået for vidt. Hvis jeg så går ind på den tyske facebook, så skal jeg være underkastet tysk lov, er det på den amerikanske, facebooks lov osv.

Gode undskyldninger fra facebook med formålet at slippe fri af pligterne.

Når man i andre sammenhænge, kan have automatikker kørende, som pr automatik, løbende holder øje med tusindvis af mennesker ved hjælp af ansigtsgenkendelse, kan jeg godt have min tvivl om rigtigheden af disse undvigende forklaringer fra Facebook.

Kunne vi måske lige få nogle IT-sagkyndige til at notere, hvor megen fordrejning af billeder der skal til, før man ikke kan genkende dem ? - Det ville nok sige en hel del mere end "de har lavet små ændringer i klippene"

Ja, der er et svar til tech-giganterne, vi vil ikke bruge jeres såkaldte sociale medier. Politikerne og "det offentlige" skal være de første til at slette deres profiler. Tilværelsen skal være til at leve uden smartphones og laptops. Ellers er vi selv en del af problemet.

Annonce