I kølvandet på det seneste drab i Pusher Street i sidste uge, hvor et 30-årigt medlem af rockerbanden Hells Angels blev dræbt som led i en verserende bandekonflikt mellem Hells Angels og den forbudte bande Loyal to Familia, kommer justitsminister Peter Hummelgaard (S) nu med en klar opfordring til borgerne:
du er med til at holde gang i rockernes og bandernes kriminelle forretning
“Lad være med at købe hash på Christiania – for du er med til at holde gang i rockernes og bandernes kriminelle forretning og den brutale vold, der følger med.”
Hummelgaard kommer med sin opfordring på et pressemøde onsdag, hvor han også fremlægger to nye tiltag, som skal hjælpe politiet i kampen mod den organiserede narkotikakriminalitet i blandt andet Pusher Street.
Dels skal det være muligt for politiet at indføre en målrettet skærpet strafzone på Christiania, hvor der foregår åbenlys og organiseret handel med ulovlige stoffer, og der skal være hårdere straffe for at overtræde zoneforbud.
”Regeringen vil slå hårdt ned på de organiserede narkokriminelle med strafzoner og zoneforbud. Med de nye tiltag vil straffen for narkokriminalitet på blandt andet Pusher Street kunne fordobles, og personer med forbud mod at bevæge sig i området vil kunne se frem til ekstra hård straf,” siger justitsminister Peter Hummelgaard (S).
Som led i bekæmpelsen af den organiserede narkokriminalitet i Pusher Street vil der på den korte bane være en massiv polititilstedeværelse i og omkring Pusher Street.
Peter Hummelgaard understreger, at det samtidig er vigtigt, at Pusher Street forandres rent fysisk:
Det kan være lovlige butikker, almene boliger – eller noget helt tredje
“Derfor bakker regeringen fuldt op om, at der skal laves en samlet plan for en grundlæggende forandring af området omkring Pusher Street. Så det tiltrækker nogle andre gæster, end dem der besøger Pusher Street i dag. Det kan være lovlige butikker, almene boliger – eller noget helt tredje.”
Regeringen vil i næste uge præsentere en bandepakke, som ifølge justitsministeren skal sætte ind over for 'økonomisk og grænseoverskridende kriminalitet’.
De nye initiativer skal ikke, understreger justitsminister Peter Hummelgaard, ikke ramme udsatte borgere med massive misbrugsproblemer:
Derfor vil regeringen tydeliggøre lovgivningen om euforiserende stoffer, så det fremgår direkte, at politiet skal give en advarsel til personer med længere, vedvarende misbrug, når der er særlige hensyn, som taler for advarsel i stedet for straf.
Regeringen indgår i et samarbejde med politiet, Københavns Kommune og christianitterne om en samlet plan, der fysisk skal ændre området omkring Pusher Street med for eksempel butikker eller almene boliger. Planen skal også bidrage til at skabe et trygt miljø, der tiltrækker andre gæster end dem, der besøger Pusher Street i dag.
Regeringen præsenterer i næste uge en ny bandepakke.
Kommentarer
Peter Hummelgård er fyldt med varm luft, der går jo halve år fra forseelsen er begået, til folk kommer for retten.
Jep, og de får en betinget bøde på 1 krone, som de aldrig betaler, som der forældes automatisk efter 3 år, men bare rolig - dommeren fra DJØF, der skal bruge en retsdag eller tre på sagen, får naturligvis 80.000 skattekroner udbetalt i løn hver måned.
Det er simpelthen for komisk, at regeringen nu vil give bøder til de turister, der besøger Pusher Street og køber 1 gram hash, i stedet for at gå efter de LTF-bandemedlemmer, der distribuerer hash i kilo og tons. Vold virker og som sædvanlig går regeringen efter det lette bytte. Det skal helst være tamt eller allerede dødt i forvejen. Danmark er virkelig blevet en bananstat.
Ja det bliver da nok mest turister, man rammer med det her. Det må helt klart være de færreste i hovedstadsområdet, som ryger det stads, der tager til Christiania for at købe det.
vis de politikker vil vågne op den der med straf den virker ikke der er så mange ting man ikke må holder det os fra at gøre ting nej domstolene er ikke uafhængig lægere den har de politikker afskaffe for flere år siden med mindste straffe og osv osv. lovliggøre canabis helt som andre lande har gjord, den der med at bare fordi det er blevet ulovlig så stopper folk med at efterspørge ting de politikker burde tilbage på skolebænken og lære hvordan den virkelige verden er og ikke i den der børnehave...