Modstandskamp på versefødder: Her 5 skarpladte modstandssange fra besættelsen

Hvordan oplevede man de fem forbandede år gennem digte og sange? I anledning af 75-året for befrielsen har Netavisen Pio fundet et par eksempler frem.
Foto: Nationalmuseet
”I dette Øjeblik meddeles det, at Montgomery har oplyst, at de tyske Tropper i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark har overgivet sig. Her er London. Vi gentager: Montgomery har i dette Øjeblik meddelt, at de tyske Tropper i Holland, Nordvesttyskland og Danmark har overgivet sig”.

I dette Øjeblik meddeles det...

Sådan lød det for præcis 75 år siden, da radiospeaker Johannes G. Sørensen fredag d. 4. maj en mørklagt aften overbragte befrielsesbudskabet til danskerne via BBC’s dansksprogede nyhedsudsendelse, inden kapitulationen dagen derpå officielt trådte i kraft.

Tit bliver den tyske besættelse fortalt gennem de militære dramaer; de dræbte og sårede eller på de smertelige valg, som man som frihedskæmpere, tysklandsarbejdere eller jødisk flygtninge stod i undervejs.

Men hvordan oplevede man egentlig De fem forbandede år gennem periodens digte og sange? I anledning af at det i dag er 75 år siden, at nazismens Tyskland overgav sig, har vores kulturskribent René Staun Hansen har taget et par eksempler ned fra boghylden.

Otto Gelsted: De mørke Fugle fløj

Da motorstøjen fra de tyske jagere gled hen over københavnske hustage om morgenen d. 9. april 1940, gjorde det chokerende sceneri så stort indtryk på den venstreorienterede digter Otto Gelsted med det samme skrev ”De mørke fugle fløj”.

Gelsteds digt har uden tvivl ramt øjeblikkets følelser hos mange danskere, hvorfor digtet da også fandt vej til spalterne i det illegale blad Ungdommens Røst og senere igen blev sat til musik af komponist Karl Clausen.

At aldrig har vi elsket dig som nu

Det sjove er, hvordan digtet imidlertid i sidste strofe nærmest profetisk tager forskud på modstandskampen allerede på selve dagen for besættelsen. Samtidig udtrykker digtet noget påfaldende for kommunisten Gelsted en nationalfølelse, hvad der siger en del om øjebliksbilledet:

Men i den Angstens Stund,

du lå med blodig Mund,

og alt omkring var Dødsens Nat og Gru,

da så vi og forstod

til vore Hjerters Rod,

at aldrig har vi elsket dig som nu!

Otto Gelsted: ”De mørke Fugle fløj”. 1940

Halfdan Rasmussen: Kejser Næsegrus & Kæmpesmeden

Før man rigtig kunne tale om nogen egentlig modstandskamp, sad Halfdan Rasmussen, nede på Lolland Falster med lyden af skrivemaskinens maniske klapren rettet mod det nazistiske Tyskland.

Et typisk halfdansk eventyr om kampen mod Kaptajn Næsegrus

Blandt hans bedste ting finder man børnebogsdebuten ”Kejser Næsegrus & Kæmpesmeden” fra 1943 med fine illustrationer af Ivar Lybeck. Et typisk halfdansk eventyr om kampen mod Kaptajn Næsegrus, og hvordan Kæmpesmeden gør alting godt igen. Men også et allegorisk kampskrift mod Hitlers diktatur, der således både taler til store og små.

Et uddrag lyder:

I et mægtigt gammelt Hus

mellem sorte Høje

boede Kejser Næsegrus

med det blinde Øje.

Han var ond og vilde at

det sku' altid være Nat

i det store Mørkeland.

Aa — den grimme, grimme Mand!

Halfdan Rasmussen: ”Kejser Næsegrus & Kæmpesmeden”. 16 sider. 1943

Kaj Munk: De Faldne

”Drenge, I drenge, som døde / I tændte for Danmark i dybeste mulm / en lysende morgenrøde.”

Sådan indleder Kaj Munk digtet ”De Faldne” fra den illegale digtsamling, ”Den skæbne ej til os”, til de 23 soldater, der den 29. august 1943 måtte lade livet, fordi de nægtede at overgive de danske kaserner og våben til den tyske besættelsesmagt.

Velsignede vikingesønner og ulydige soldater

Om man i dag er til digterpræstens martyriske sindelag eller ej, hans antiparlamentariske skåltale om, skriver han, velsignede vikingesønner og ulydige soldater, så er det hverken svært at forstå hvorfor lige disse ord er indgraveret i monumenter landet over eller hans generelle popularitet i besættelsens sidste års tid og frem, da modstandsbevægelsen nu var blevet en lidt diffus størrelse ift. politiske overbevisning.

Kaj Munk: ”De faldne” fra Den skæbne ej til os. Pilgaard Publishing 2018 (1944)

Poul Henningsen: Man binder os på Mund og Haand

Det gav problemer med ytringsfriheden, da revykomedien ”Dyveke” i april 1940 fik premiere. Danmark var blevet besat, hvad der nu tvang censur ned over PH's tekster. Blandt andet den anti-nazistiske vise ”Man binder os paa Mund og Haand”, der oprindeligt hed ”Det gælder kærlighed og krig”

Den drilske lysmager og tekstforfatter

Den slags var ikke uvant for den drilske lysmager og tekstforfatter, der var kendt for sin salonkommunistiske gåen-lige-til-stregen. Den strenge censur cementerede måske i virkeligheden bare på engang den frihed og bundethed, som Liva Weel så tvetydigt sang om. En sang, der i stor stil indtog pladsen som periodens vigtigste ikke-illegale frihedssang

Man binder os paa Mund og Haand,

men man kan ikke binde Aand,

og ingen er fangne, naar Tanken er fri.

Vi har en indre Fæstning her

som styrkes i sit eget Værd,

naar bare vi kæmper for det vi kan li.

Den som holder Sjælen rank kan aldrig blie Træl.

Ingen kan regere det som vi bestemmer sel.

Det lover vi med Haand og Mund

i Mørket før en Morgenstund,

at Drømmen om Frihed blir aldrig forbi.

Poul Henningsen: ”Man binder os paa Mund og Haand”. 1940

Morten Nielsen: Skæbne

”Du var ulykkelig, Tykke, men det ku’ vi ikke forstaa / Svedig og fed og dum... / Helvede satte paa Spring / Og væltede dig og Cyklen. Vi stod og lo omkring”, skriver Morten Nielsen i det velkendte digt ”Skæbne”, der oprindeligt udkom i den illegale antologi Der brænder en Ild fra 1944.

Han tager den kollektiv medskyld på sig

Et digt om klassens tykke dreng, der ender som nazist for at kunne hævne sig på verden med et knojern for de drillerier, man udsatte ham for i skolegården. Det virkelige interessante ved det her digt er ikke bare, at han jo faktisk tager den kollektiv medskyld på sig. Det er også, at han ikke forfalder til sprællemandsagtige karikaturer af nazisterne, hvad nok kunne være noget tilbøjelig til.

Her er det digtets sidste vers:

Nu er du noget, Tykke! Mand og Partikammerat.

Og hvis vi en dag skal til Muren, saa er din Haand parat.

Parat til at smadre et Knojern ind i min Mund naar du slaar,

for nu vil du dræbe, Tykke, alle de onde Aar.

Morten Nielsen: ”Skæbne” fra Efterladte digte. 1945.

Kulturskribent og anmelder


Kommentarer fra Facebook