”Mild, stærk eller smøreost af en art?” skrev Henning Tjørnehøj, som den betænksomme vært han er.

Vi skulle mødes hos “HT”, som initialsignaturen altid lyder i små hilsener og e-mails. I hjemmet i Birkerød til brød og te en lørdag eftermiddag i fjor uden andet formål end udveksling af synspunkter om de faktiske forhold i bevægelsen.

Henning Tjørnehøj  har i årtier været Socialdemokratiets og arbejderbevægelsens utrættelige, begavede og indignerede hofdebattør- og historiker.

Han har udgivet bøger, kronikker og debatindlæg, der skulle minde offentligheden om højrefløjens og kommunismens mange udåder. Og Socialdemokratiets Sisyfos har aldrig ladet sig slå ud af, at der igennem årtier har været behov for, at han gav nye generationer af yuppier og revolutionsromantikere svar på tiltale, når de og deres primitive synspunkter som intellektuelt skvalderkål bruste frem i avisernes debatspalter.

En usædvanlig socialdemokrat
Nogle mennesker fascinerer, fordi de er usædvanlige og rummer egenskaber man selv finder attråværdige; sådan har jeg det med Henning Tjørnehøj. Han er en kapacitet, der igennem sin arbejdsomhed har realiseret den begavelse, som han fødtes med. Han er trods sin tilbagetrukne og beskedne stil i dag et forbillede for nye generationer af socialdemokrater.

Og Henning Tjørnehøjs arbejdsraseri, som begyndte for 60 år siden og aldrig er afsluttet, må inspirere til handlen. Mange socialdemokrater har drukket øl på værtshuse og til kongresfester, hvor idéer til bøger og kronikker fødtes, men som vi dagen derpå lod lide vuggedøden. Det er slapt – og det er forskellen på ham og mange af os andre.

Selv i dag, hvor han fylder 80 år, lader han ikke mageligheden overmande sig, og det får landets debatredaktører ugentligt at føle.

Henning Tjørnehøj har igennem sit lange arbejdsliv blandt andet været ansat på Sydjysk Universitetscenter (i dag en del af Syddansk Universitet), i Fagbevægelsens Forskningsråd, i LO samt fungeret som censor på RUC og CBS. Derudover er det blevet til utallige artikler, bøger og tv-udsendelser samt en række tillidshverv i Socialdemokratiet og fagbevægelsen.

Han forærede mig i Birkerød bogen “Louis Pio – folkevækkeren” som han udgav i 1992. Og her fandtes fødselsdagsportrættets udgangsreplik, for formålet med og den røde tråd i folkeoplyseren Henning Tjørnehøjs virke kan beskrives med disse linjer fra bogens indledning:

”Denne bog skal derfor bl.a. tjene som en påmindelse om, hvordan levevilkårene var for et flertal af befolkningen, da det borgerlige Danmark var uden et politisk modspil.”

Rasmus Stoklund er socialdemokratisk folketingskandidat i Frederikssundkredsen.