Både den komplekse handling om Kong Mitridate, der må i krig for sit rige på Krimhalvøen, samtidig med begge hans sønner er forelskede i hans tilkommende, men også det faktum, at det var en kun 14-årig Mozart der komponerede dette komplekse værk.

Det må have været et meget voksent børneliv, for der er ingen romantiseringer.

Det Kongelige Teater har valgt et barokensemble i orkestergraven, hvilket giver den sjældne mulighed for at høre cembalo, der er et klaverlignende instrument, hvor strengene knipses som en guitar i stedet for at blive anslået som på et et klaver.

Det valg betyder at lydsiden bliver en ren tidsmaskine tilbage til hvordan den unge Mozart har syntes det skulle lyde.

Scenekunsten er derimod mere end almindeligt moderne. Scenografien er rå som den golde ørken og danserne sørger for, at den både ligner en fortvivlende slagmark og vækkes som tårer under den triste afsked mellem to elskende.

Selvom handlingen er så kompleks, at det klart kan anbefales at have læst den på forhånd og repeteret navnene på karaktererne, så går følelserne, der bliver skildret rent og råt igennem.

Det er bestemt ikke en begynderforestilling, men det er tydeligt at “det kongelige” vil os noget her.

At krigen som baggrundstæppe for menneskets virkelighed, og at mennesker vedbliver at være mennesker med komplekse følelser og relationer, sorg og tilgivelse, på trods af imperiet – her romerne – der prøver at indtage det lille kongedømme på Krim.

Mitridate. Opera. Musik: Mozart. Instruktør: Ralf Pleger. Dirigent: Lars Ulrik Mortensen. Varighed: 2 time(r) og 40 minutter inkl. en pause.