Annonce

Forbundsformand: Gode takter i finanslovsforslag – men ikke godt at seniorpensionen forringes

Investeringerne i uddannelse løser ikke alene problemerne med manglen på faglært arbejdskraft nu og her. Det skriver forbundsformand for Serviceforbundet, John Nielsen.
Foto: Serviceforbundet
Serviceforbundets forbundsformand, John Nielsen.
Så fik regeringen fremlagt sit forslag til finansloven for 2024 - populært kaldt statens husholdningsbudget, som skal vedtages inden nytårsaften.

Jeg synes forslaget indeholder mange gode elementer. Først og fremmest er det positivt, at dansk økonomi har det rigtig godt. Det bør nemlig give plads til investeringer i velfærd og udvikling.

Endelig: Vigtigt løft til erhvervsskolerne 

Regeringen vil med sit finanslovsudspil for 2024 endelig give de danske erhvervsuddannelser et tiltrængt løft. Alt for længe har uddannelsessystemet på dette område været forsømt, og derfor glæder det mig, at regeringen lægger op til årlige, permanente bevillinger.

Regeringen foreslår konkret, at der afsættes 311 mio. kr. i 2024 stigende til 911 mio. kr. i 2030. En styrkelse af de danske erhvervsskoler er nemlig ganske nødvendigt for at løse en af vores samfunds største udfordringer. Nemlig mangel på faglært arbejdskraft. Selvom det lyder af mange penge, mener jeg dog, at der er behov for mere.

Det tegner godt, og det understreger vigtigheden i, at forslaget gennemføres

Samtidigt skal vi se på, hvordan vi får de unge til at tilvælge en faguddannelse, og her er det særligt holdningen om ”prestige” i uddannelsessystemet hos folkeskolerne, forældre og i den generelle befolkning, som der skal arbejdes med.

Det glæder mig yderligere at se, at både FH og Dansk Industri også støtter forslaget. Det tegner godt, og det understreger vigtigheden i, at forslaget gennemføres.

Permanent forlængelse af uddannelsesløftet 

Finanslovsudspillet indeholder samtidigt et forslag om, at regeringen vil gøre retten til uddannelsesløftet på 110 procent dagpenge permanent.

På den måde får ledige muligheden for at efteruddanne sig på en 110 procent dagpengesats i de brancher med mangel på arbejdskraft.

Forslaget vil styrke fleksibiliteten, og det er en uhørt vigtig prioritering, da det i langt højere grad muliggør, at flere kan efteruddanne sig, og på den måde være en vigtig del i løsningen af de problemstillinger, vi som samfund står over for.

Udspil fra Moderaterne tilgodeser overenskomster og tillidsmandssystem

Men finanslovsudspillets investeringer i uddannelse løser ikke alene udfordringen med den manglende arbejdskraft på det danske arbejdsmarked. Vi har brug for flere hænder og hoveder.

Derfor har flere politikere også meldt ud, at der skal åbnes op for udenlandsk arbejdskraft. Det er jeg ikke afvisende over for, men det skal ske under ordnede forhold og med respekt for den danske model.

Udenlandsk arbejdskraft kan sagtens integreres, hvis vi gør det på den rigtige måde

I slutningen af august præsenterede regeringspartiet Moderaterne sit udspil om international arbejdskraft. Det er et udspil der tilgodeser og hylder den danske model – og det er positiv læsning, for den skal der værnes om.

Moderaterne foreslår konkret at tilgodese danske virksomheder, der har overenskomst og et tillidsmandssystem – så danske virksomheder, der arbejder under ordnede forhold, hurtigere kan få tilladelse til at tiltrække udenlandsk arbejdskraft.

Moderaterne foreslår i deres oplæg om arbejdsgivere, at de [arbejdsgiverne] bør ”ved ansættelser, der er omfattet af en landsdækkende kollektiv overenskomst med tillidsrepræsentanter, kunne ansætte international arbejdskraft direkte (…)”.

Det er den eneste rigtige og bæredygtige måde at integrere international arbejdskraft på det danske arbejdsmarked.

En sikring af den danske model er altafgørende

På den måde får vi flere dygtige hænder og hoveder, mens det sker under ordnede forhold. Integration af dygtig (og nødvendig) international arbejdskraft på det danske arbejdsmarked må ikke stå i kontrast til den danske model.

Udenlandsk arbejdskraft kan sagtens integreres, hvis vi gør det på den rigtige måde med respekt for de ordnede forhold, som kendetegner arbejdet i Danmark.

En sikring af den danske model er altafgørende. Det skylder vi de hårdtarbejdende danskere og det danske samfund. Alternativet vil simpelthen være katastrofalt.

Lang næse til nedslidte danskere – ingen forbedring af seniorpensionen alligevel

Til trods for gode elementer i regeringens finanslovsudspil, er det bekymrende, at regeringen nu ønsker at fastholde seniorpensionens nuværende arbejdsevnekrav på 15 timer ugentligt.

Med forslaget løber Socialdemokratiet fra aftalen om ny ret til tid pension, som de indgik i 2020 sammen med Dansk Folkeparti, SF og Enhedslisten. Her var aftalen ellers at forbedre retten til seniorpensionen, hvis man er så nedslidt, at man kun kan arbejde højest 18 timer om ugen – begyndende fra 2024.

Men hvis det står til regeringen, så skal det nu ikke være muligt alligevel.

Hårdt arbejdende, nedslidte og syge danskere fortjener mere end en fastholdelse af seniorpensionens nuværende arbejdsevnekrav

I et notat fra Finansministeriet fra maj 2023 fremgår det, at den foreslåede forringelse af seniorpensionen i finanslovsudspillet vil ramme knap 3.000 danskere i 2024 og 4.000 danskere i 2025 og frem.

Jeg synes særligt, at det er problematisk set i lyset af, at der er et endnu større råderum i statskassen end forventet. Som blandt andet Børsen skriver, får staten flere indtægter frem mod 2030 end forventet, og det giver – ifølge avisen – 14.000.000.000 kroner ekstra i statskassen.

Hårdt arbejdende, nedslidte og syge danskere fortjener mere end en fastholdelse af seniorpensionens nuværende arbejdsevnekrav – og vi har råd til at give dem det.

Jeg håber, at regeringen vil genoverveje de aftalte forbedringer af seniorpensionen, allerede inden finansloven bliver endeligt vedtaget.

John Nielsen er forbundsformand for Serviceforbundet.


Flere artikler om emnet

Annonce