”Jeg forstår ikke, at danske landmænd kører grisene ud af Danmark i det omfang, vi ser. Jeg ville hellere have, at de lod deres grise slagte i Danmark og understøtter, at der er slagteriarbejdspladser,” lød det fra Mette Frederiksen.
Statsministeren fik også sagt, at det efter hendes mening er synd for grisene, at de skal ud på de lange transporter til udlandet, og at det også er synd for de familier i Sæby og Ringsted, som mister deres arbejde.
Udtalelserne faldt efter Danmarksdemokraternes stifter og formand Inger Støjberg spurgte om statsministeren kunne garantere, at en kommende CO2-afgift på landbruget ikke vil komme til at koste danske arbejdspladser.
Mette Frederiksens svar faldt kort efter, at Danish Crown havde lukket deres slagteri i Ringsted og fyret 1200 medarbejdere.
Statsministerens ord vækker ikke just begejstring hos formanden for SamMark, som er fællesorganisation for danske svine- og kreatureksportører, Lisbet Hommelhoff.
”Vi har ikke noget imod, hvis der skal flere grise til slagtning i Danmark. Men jeg synes hele præmissen for udtalelsen er vanskelig for mig at tage ind. Der er jo en grund til at grise sælges, hvor de gør, og man ikke sender dem til slagtning i Danmark. Det er fordi afregningen af slagtegrise i Danmark er langt lavere end den er i udlandet,” siger Lisbet Hommelhoff til Netavisen Pio, og fortsætter:
”Priserne på grise til slagtning er simpelthen for dårlige i Danmark til, at det kan betale sig for danske landmænd at sælge dem til danske slagterier."
Formanden fortæller desuden, at danske producenter ikke har sendt ret mange flere grise ud af landet over de senere par år, hvor slagterierne i Sæby og Ringsted er lukket.
Vi synes, at vi har et rigtigt godt og sundt og et for Danmark rigtig godt eksporterhverv i at sende smågrise ud af landet
Det handler, ifølge Hommelhoff, også om, at der også er en tilrettelagt produktion i Danmark, som over tid aftager på slagtesiden, når producenterne ikke kan få forrentet og betalt deres produktionsapparat til at lave slagtesvin i Danmark.
”Så jeg synes, det er en forkert ting at begynde at angribe, at det er synd for grisene, at de skal ud på transporter i kraft af denne her diskussion. Diskussionen bør gå på, hvordan rammevilkårene er for at drive slagteri i Danmark. Vi synes, at vi har et rigtigt godt og sundt og et for Danmark rigtig godt eksporterhverv i at sende smågrise ud af landet,” siger Lisbet Hommelhoff, og tilføjer:
”I øvrigt et lovligt og meget, meget supporterende erhverv til det danske samfund. At man så står og udskammer det fra talerstolen, det synes jeg faktisk er meget hårdt og uretfærdigt mod et traditionsfuldt og fuldt lovligt erhverv.”
Lisbet Hommelhoff undrer sig desuden over, at Mette Frederiksen tilsyneladende kan tale direkte imod helt basale vilkår for det frie marked.
”Det undrer mig lidt, at når statsministeren sidder for det parti, hun gør, så understøtter hun vel EU og det frie marked. Det er som om, at hun stiller sig op og siger, at det frie marked lige er taget ud af kraft på det her punkt. Og det er vilkåret for det frie marked at varerne ryger derhen, hvor de bliver bedst betalt, og de bliver produceret der, hvor det bedst lønner sig.”
Hommelhoff fortsætter:
”Og jeg synes, det lyder en smule påtaget at sige, at man synes, at det selvfølgelig er ærgerligt for de her familier i Sæby og Ringsted, men at hun ikke har ondt af de landmænd, som hun mener skal producere til underskud for at supportere de arbejdspladser.”
Ifølge Lisbet Hommelhoff er der kun i omegnen af 600 færre slagterimedarbejdere i 2022 i forhold til 2008.
Jeg ved også fra Sæby, at stort set halvdelen af de fyrede fik arbejde på slagteriet i Horsens efterfølgende
Hun har endnu ikke adgang til 2023-tallene, som ville inkludere lukningen af slagteriet i Sæby, men hun påpeger, at fyringerne ikke betyder, at en stor del af de fyrede ikke længere er beskæftiget i sektoren.
”Jeg ved også fra Sæby, at stort set halvdelen af de fyrede fik arbejde på slagteriet i Horsens efterfølgende.”
Lisbet Hommelhoff mener derfor, at det er ærgerligt at statsministeren klandrer svineeksportørerne.
Men hvad mener SamMark egentlig om udsigterne til en CO2-afgift på landbruget?
”Jeg har svært ved at gennemskue de økonomiske konsekvenser ude i landbruget, fordi vi igen barrikaderer os bag de danske grænser og tror, at Danmark kan tåle at gå solo.”
”Det tror jeg ikke er fordelagtigt for de danske konkurrencevilkår generelt. Men jeg ser hellere, at vi lagde CO2-afgiften på det færdige produkt, uanset hvorfra i verden produktet kommer.”
Kommentarer
“Og det er vilkåret for det frie marked at varerne ryger derhen, hvor de bliver bedst betalt, og de bliver produceret der, hvor det bedst lønner sig.”
Varerne er levende dyr der ryger derhen, hvor det bliver bedst betalt. Men det er åbenbart ikke god dyrevelfærd der er prioriteret. Eller sagt på en anden måde, ikke eksisterende dyrevelfærd.
Og det frie landbrugsmarked kan vist kun køre rundt med tilskudsordninger
👇
https://lbst.dk/tilskud-selvbetjening/tilskudsguide
Nu er der jo stor forskel på "lovligt" og så "moralsk"
Når det gælder CO2 kæfter landmændene op om tabte arbejdspladser, mens de er helt stille når der tales om slagteriets arbejdspladser. At grisene mishandles og slagterne fyres er ligegyldigt, bare der kommer kroner i kassen.
Jeg hørte forleden, at forskellen pr. kg. kød (tror jeg det var) på at få slagtet i Danmark eller i udlandet er 2 kr. Dvs. at hvis det i udlandet koster omkring 13 kr. koster det herhjemme 15 kr. Jeg tænker det er en forskel som må være muligt at finde, hvis man gerne vil beholde danske arbejdspladser, og iøvrigt vil spare grisene for al for meget transport. Derfor synes jeg Statsministeren udmelding er god, da det viser en vilje til, og et ønske om, gerne at ville beholde disse arbejdspladser herhjemme. Så jeg hører meget hendes kritik som, at hun gherne havde set, at man havde afsøgt danske muligheder, førend man bare lukkede slagteriet.
Jeg læser det du skriver, som forskel i prisen på slagteprocessen pr kg kød. Det aner jeg ikke noget om, men hvis prisforskellen pr kg slagtegris er 2 kr højere i udlandet end i DK, vil regnestykket se således ud:
Slagtegris 100 kg á 2,00/kg = 200 kr merindtægt pr gris.
Merindtægt pr 5000 slagtegrise = 1 mill
Altså ikke noget ringe beløb i merindtægt for en slagtegriseproducent, der sender mange tusinde slagtegrise på langfart om året, og i forvejen drager fordel af støtteordninger, lav ejendomsbeskatning osv.
Og derfor mener svinebønderne, som de eneste, at gylle lugter af penge.
Stop med at forurene vores drikkevand, dræbe vores fisk og ødelægge havmiljøet.
Hvordan kan man skrive at vi har et godt og sundt eksporterhverv i Danmark, når man i den grad
mishandler svinene som tilfældet er.
Når Lise Hommelhoff fremhæver arbejdskraftens frie bevægelighed over grænserne mellem EU-lande, må det vel også betyde at en slagteriarbejder skal have samme løn enten han (hun) arbejder i Danmark eller i Tyskland og Polen, ellers er det jo ikke lige konkurrence.
Biologiske processer:
Køer prutter og grise har smertegrænser og landmænd kan få ondt i økonomien!
CO2 afgifter skyldes menneskeskabte klimaforandringer!
Den væsentligste parameter for konkurrence skyldes lønniveauer!
I Danmark afgør den danske model lønniveauet!,
Problemet er blot at dyrene ikke er repræsenterede ved overenskomstforhandlinger!
Den norske model ville have sine fordele!
For dyrene!
Til gengæld kører alle nordmænd til Sverige - et EU-land - for at købe billigt konkurrenceudsatte kødprodukter!
Forkælelsen af de danske forbrugere aner danskere ikke! Spørg en nordmand?
Til gengæld behandler danskere svin som svin!
Drop ferierejsen og betal hvad dyrevelfærden reelt koster!
Statsministeren er inde på det helt rigtige, men tager blot ikke konsekvenserne!
Danmarks dyrevelfærdsorganisationer skal fremover sidde med ved overenskomstforhandlingerne!
Det bliver dyrt for forbrugerne!
Hvor skulle pengene ellers komme fra?
Dyrevelfærds-forureneren betaler!
Forbrugeren!
Spørg blot en nordmand!
Engang var laks billigt i Norge!
Her har staten nu pålagt en afgift på forureningen af norske fjorde svarende til afgiften på olien til den norske oliefond!
Forureneren betaler!
Forbrugeren!
Spørgsmålet er blot?
Er Mette Frederiksen parat til at tage konsekvensen af “sine gode holdninger og argumenter”!
Desværre bliver en udmeldelse af EU aktuelt!
Med mindre vi kræver forbehold på dyretransportlovgivningen!
En folkeafstemning herom ville være oplagt!
Men Lars Løkke elsker internationale aftaler!
Dyrevelfærd er en by i Rusland!
Danskere skal da selvfølgelig have råd til billige grisefest-flyrejser til Mallorca!
Dyrene tabte kampen allerede i 1960erne!
Fede lønninger, kort arbejdstid og lange ferier!
Hvis landbruget havde fået de samme vilkår var landbruget lukket ned for længst!
Til gengæld ville vi ikke have været så attraktive på fødevarepriser og velfærd i almindelighed!
Dansk folkeparti, nye borgerlige og Danmarksdemokraterne ville aldrig have fået en politisk grobund!
Til gengæld holder netop disse landbruget kørende lidt endnu!
Køb dansk, arbejd dansk, produceret og opdrættet og kun transporteret i Danmark!
Slagterierne i Struer, Skive og Holstebro ville fortsat eksistere!
Til gengæld ville Billund lufthavn ikke eksistere!
Pengene kan jo kun bruges en gang!
Charterrejsen er allerede bestilt!
Billlige EU-fødevarer gav hul i budgettet endnu et år!
Et sundt eksporterhverv sikrer endnu et år danskernes charterrejse!
Når alternativet kommer til er det endegyldigt slut!
Dyrevelfærden kommer før rejseadfærden!
I Norge havde de olien!,
I Danmark har vi fortsat landbruget i EU!
Jens Otto Krag vidste hvad han gjorde!
Sikrede velfærden og ferierejserne i tre generationer!
Nu stiller Mette Frederiksen spørgsmål ved holdbarheden i længden!
Biologiske processer:
Køer prutter og grise har smertegrænser og landmænd kan få ondt i økonomien.
Mette Frederiikksen kræver “forbehold på dyretranssportområdet”!
En klar vindersag ved det næste folketingsvalg!
Regeringen bør indføre en kvote for hvor mange grise der må produceres i Danmark, som svarer til det antal der sidste år blev slagtet og forarbejdet i Danmark sidste år, af dansk arbejdskraft. Der skal være en høj strafgift på på merproduktion og produktionen justeres hvert år efter DK slagteriernes kapacitet.
Hvem der skal producere grisene, må landbruget aftale sig til med slagterierne.
Tak til Mette Frederiksen for den bemærkning fra talerstolen. Det var fint sagt. Og mon ikke det meste af befolkningen undrer sig på lige fod med statsministeren!
Som sædvanlig må en repræsentant fra den uendelige række af landbrugklubber give sit besyv med, og som sædvanlig fremgår det med al ønskelig tydelighed, at disse mennesker befinder sig på en helt anden planet, hvor man handler med "varer" og ikke behøver at tage hensyn til de levende dyr, det her drejer sig om. Ej heller til de danske arbejdspladser, der nødvendigvis ryger med i købet ved den kalkulerede profitmaksimering. Det er en helt almindelig forretningsmodel for den private industri, der må klare sig selv uden støtteordninger - mulig eksportstøtte undtaget.
Men når den danske befolkning betaler mange skattekroner for at holde netop landbrugsindustrien kørende, er det kun ret og rimeligt, at landbruget ikke selv kan bestemme, hvordan de vil skalte og valte med alle processer for at berige sig selv.