Annonce

Liberal Alliance-ros til Jeppe Søe

LA-ordfører betegner ex-moderaten som en person med selvindsigt og oprigtigthed
Foto: Folketinget/Marie Hald og Folketinget/Marie Hald - Fotografik: Emil Vendelbo Johansen
Jeppe Søe, medlem af Folketinget og måske kommende LA-medlem og Alex Vanopslagh (LA), formand
Det kunne se ud til at Jeppe Søe, der smækkede døren til Moderaterne torsdag aften, er ved at lande hos Liberal Alliance, der i januar åbnede døren for Nye Borgerliges hidtidige formand, Pernille Vermund.

I hvert fald fik Jeppe Søe torsdag aften stor ros fra medlem af Liberal Alliances folketingsgruppe, Katrine Daugaard.

I et opslag på det sociale medie X skriver Daugaard mindre pæne ting om Lars Løkke Rasmussen - netop som han på TV 2 News kommenterer Jeppe Søes afgang:

Mit gæt er, at Moderaternes arbejdsmiljø fortsætter fuldstændig som før

“Løkke kører nu “Far er skuffet” pladen af og forsøger at lade som om han ikke vidste noget, og simpelthen bare er offeret i det hele, hvilket er pænt mærkeligt ift hvad der jo ER blevet fastslået af bl.a ham selv. Mit gæt er, at Moderaternes arbejdsmiljø fortsætter fuldstændig som før.”

Daugaard fortsætter, at det kræver selvindsigt og oprigtighed at ændre Moderaternes arbejdsmiljø. I den forbindelse er der stor ros til Jeppe Søe:

“Det kræver nemlig selvindsigt og oprigtighed at ændre. Den synes jeg Jeppe Søe  havde - nu er han forståeligt stået af klovnebussen”.

LA har endnu ikke taget stilling

Partitoppen i Liberal Alliance er fredag henholdende i forhold til en eventuel optagelse af Jeppe Søe i LAs folketingsgruppe.

Partileder Alex Vanopslagh siger fredag formiddag, at partiet endnu ikke har taget stilling til spørgsmålet Jeppe Søe.

Partiets politiske ordfører, Solbjørg Jakobsen, siger til B.T., at hun vil drøfte spørgsmålet med sin folketingsgruppe, før hun vil drøfte det med pressen.

Hvis Jeppe Søe ender med at blive optaget hos LA vil partiets folketingsgruppe vokse fra de nuværende 15 mandater til 16 mandater.

Dermed vil LAs folketingsgruppe blive lige så stor som Danmarksdemokraterne, der med Kim Edberg Andersen og Mads Fuglede er vokset fra 14 til nu 16 mandater. Og større end SF, der har 15 mandater.

De Radikale, De Konservative, Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne har mere eller mindre klart signaleret, at Søe ikke er velkommen hos dem.

Venstre og Socialdemokratiet ønsker fredag ikke at kommentere emnet Jeppe Søe.

Jeppe Søe har selv udtalt, at han ser sig selv som “klart borgerlig”.

Jeppe Søe skriver fredag eftermiddag på X, at han i går officielt meldte sig ud af Moderaterne. Han oplyser, at hans medlemsnummer var ‘2’. Underforstået Lars Løkke Rasmussen havde medlemsnummer 1.

placeholder

 

Opdateret

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Fiskesnøren er ude.

Skån os for mere bræk LA

Når Liberal alliance roser noget er det noget helt helt galt.

Katrine Daugaard burde holde sig fra at kommentere på Lars Løkkes person og interne ting i et andet parti.

Det vil da være fint, hvis Jeppe Søe bliver medlem af liberal alliance, så kan det være det går med partiet som det er gået med mange af firmaer Jeppe Søe har været ejer af eller tilknyttet, nemmelig at de lukker eller går konkurs.

man kunne jo haabe at Lars løkke gaar samme vej som Erhard Jacobsen - bare lidt hurtigere

K. Daugaard, den lille fynske sangfugl, har næppe nogen vægt i partiet.