Købmanden er gået fallit. Husene står med gulnede til-salg-skilte i vinduerne og rutebilen kører ikke mere.

Sådan er der ude i udkanterne af vores land, men det er en virkelighed der er ukendt for dem der bor i de store byer.

Det fortæller forfatter Lars Olsen og medlem af Folketinget for Socialdemokratiet Bjørn Brandenborg om i deres glimrende bog om de danske udkanter.

I de store byer bor dem, der administrerer magten, som styrer finansverdenen, som redigerer medierne og bestyrer meningsdannelsen.

I udkanten bor dem der gør alt dette muligt. Det er dem, der holder produktionen i gang, men de agtes ikke efter fortjeneste, og forskellen mellem udkant og centrum vokser i disse år.

Det skyldes blandt andet, at byerne er populære, så folk flytter væk fra landet, men det skyldes også kommunalreformen i 2007, hvor landets kommuner blev reduceret fra 275 til 98.

Disse tiltag kunne ikke mærkes i de store byer

I de nye storkommuner sugede hovedbyerne offentlige institutioner til sig, så mange af de mindre provinsbyer mistede domhuse, politistationer, sygehuse, seminarier og andre væsentlige funktioner.

Dertil kom, at de borgerlige regeringer i 2010’erne og frem til 2019 havde et spareprogram, der underminerede den lokale velfærd og skabte et stort hul i mange af de kommunale kasser.

Skævheden mellem land og by voksede

Disse tiltag kunne ikke mærkes i de store byer.

Her steg lønningerne, nye højindkomster kom til, antallet af boligmillionærer voksede, så skattegrundlaget voksede, kommunekasserne blev fyldt med penge.

Skævheden mellem land og by voksede, og denne skævhed gav grobund for populister med alt for lette løsninger i bagagen.

Her bør lovgiverne gribe ind og tvinge bankerne til at låne ud til hele landet

Lars Olsen og Bjørn Brandenborg dokumenterer skævhederne, men de sår ikke negativitet og splittelse. De er konstruktive. De beskriver ikke blot, hvad der er galt.

De har også en række forslag til, hvad der bør gøres. De beskriver eksempelvis hvordan bankerne nægter at låne penge til huslån og udvidelse af virksomheder, der ligger i områder, de har defineret som udkanter.

Her bør lovgiverne gribe ind og tvinge bankerne til at låne ud til hele landet.

De beskriver også, hvordan små folkeskoler nedlægges i tyndt befolkede områder, så børn skal fragtes mange kilometer til og fra skole.

Her bør staten træde til og give støtte, så skolerne kan fortsætte.

Svært med digitaliseringen

Hvad udkanter angår, er de i øvrigt ikke alle geografisk bestemt.

Mange borgere har det således svært med den digitale kommunikation, og når de henvender sig til borgerservice for at få hjælp, bliver de ofte mødt med en automatiseret svarservice, som de heller ikke kan håndtere.

En enkelt indvending har jeg dog

Man kan sige at de befinder sig i en teknologisk udkant. De skal naturligvis hjælpes, og det må være en opgave for det offentlige at gøre det, for eksempel ved at oprette en borgerservice, der er let at komme til, og som er betjent med rigtige, levende mennesker.

Det er vældig godt skrevet, båret af en stor indignation over den mangel på forståelse for almindelige menneskers liv, som praktiseres mange steder her i landet.

Byfester og bajere

En enkelt indvending har jeg dog: De to forfattere er glade for det aktive foreningsliv i provinsdanmark, herunder byfester med bajere, pølser, striptease og topløs betjening.

Men den slags er en plat, åndløs og forarmet form for folkelighed som grundlæggerne af det folkelige foreningsliv ville væmmes ved, og det skyldtes ikke påvirkning fra byerne.

Gennem dens fagligt funderede tekster løber en varmende strøm af kærlighed til almindelige menneskers liv og virke

For dem handlede det også om kultur og ordentlighed, og når folk i dag protesterer mod fældning af træer på torve og forsamlingspladser, kan det også ses som et forsøg på at bevare en folkelig forankret kultur som planlæggerne i det fjerne rådhus ikke har kendskab til.

Dette er aspekter som jeg savner i bogen, men det skal ikke forhindre mig i at anbefale den. Den er velskrevet og har fine og letforståelige kort og tabeller.

Gennem dens fagligt funderede tekster løber en varmende strøm af kærlighed til almindelige menneskers liv og virke.

Det er en af de store kvaliteter ved den bog.

Bjørn Brandenborg og Lars Olsen: 'Det de kalder udkant kalder vi hjem'. 240 sider. Gyldendal 2024.