Annonce

SF-kandidat langer ud efter landbrugets praktikordning: Nogen udnytter den på det groveste

En vietnamesisk landbrugspraktikant mistede sidste år fingeren, mens hun arbejdede på et landbrug. Nu vil folketingskandidat for SF have udskældt ordning afskaffet.
Foto: Miljø- og Fødevareministeriet
3F og landbrugets arbejdsgivere indgår aftale i lyset af den ulykkelige situation i Ukraine
Huyen Nguyen var i Danmark som landbrugspraktikant på Andekærgård på Tåsinge, da hun under sit arbejde med en malkemaskine mistede en finger.

Hun kunne ikke forklare, hvad der var sket, fordi hun hverken taler dansk eller engelsk, selvom en engelsk sprogtest er et krav for at være udenlandsk landbrugspraktikant i Danmark.

Folketingskandidat for SF, Emil Nielsen, vil nu have, at ordningen stoppes

Af samme grund kunne hun heller ikke modtage krisehjælp efter ulykken.

Folketingskandidat for SF, Emil Nielsen, vil nu have, at ordningen stoppes.

“Ordningen bør afskaffes. Jeg synes grundlæggende ikke, at den har et uddannelsesmæssigt sigte, men derimod, at den tjener som regulær import af billig arbejdskraft,” siger Emil Nielsen til Netavisen Pio.

Landbrugspraktikanter fra udlandet har længe været en fast bestanddel i det danske landbrug.

Tidligere kom de hovedsageligt fra Ukraine, men efter krigens udbrud er det nu unge fra især Vietnam, Uganda, Tanzania og Indien.

ordningen har endda været med til at facilitere forhold, der bliver kaldt menneskehandel

Som enhver anden praktikordning er formålet: uddannelse gennem arbejde. Men læring, instruktioner og indførelse i sikkerhedsprocedurer er svært, hvis praktikanterne og praktikværten ikke kan tale sammen.

“Når der er en mulighed for, at regler bliver udnyttet, er der altid nogen, der gør det, og ordningen har endda været med til at facilitere forhold, der bliver kaldt menneskehandel. Der er nogen, der udnytter den på det groveste” siger Emil Nielsen.

Tvivlsomt læringsudbytte og dårlig løn

Huyens manglende sprogkundskaber er ikke kun et problem i forhold til ulykken, men også fordi sprogbarrieren gør det usandsynligt, at hun faktisk var i landbrugspraktik for at lære noget og ikke kun som billig arbejdskraft.

Og Huyen er ikke et enestående tilfælde. Fagbladet 3F har tidligere skrevet om flere tilfælde med landbrugspraktikanter, der er blevet groft udnyttet.

Man kan derfor godt tvivle på om det uddannelsesmæssige udbytte, der skal afbalancere praktikanternes løn faktisk eksisterer

Udover kravet om engelsk sprogtest, er der et krav, at en landbrugspraktikant i Danmark er indskrevet på en uddannelse i sit hjemland.

Det er ikke et krav, at uddannelsen har noget med landbrug at gøre. Det kan være en hvilken som helst uddannelse.

Man kan derfor godt tvivle på om det uddannelsesmæssige udbytte, der skal afbalancere praktikanternes løn faktisk eksisterer.

Man skulle ellers mene, at læringen burde være til at føle på for arbejdstiden for en udenlandsk landbrugspraktikant er 37 timer ugentlig og lønnen er mellem 11.838,77 kroner og 15.898,32 kroner før skat alt efter hvor længe praktikopholdet varer, og om praktikanten er over eller under 25 år gammel.

det ville være den direkte vej mod mere misbrug, social dumping og løntrykkeri

Netavisen Pio har tidligere skrevet om, at SIRI, Styrelsen for International Rekruttering og Integration, i foråret 2024 ville give landbrug og gartnerier fri adgang til at hente praktikanter fra udlandet.

Efter 3Fs formand for den Grønne Gruppe, Allan Busk, sagde, at det ville være den direkte vej mod mere misbrug, social dumping og løntrykkeri, bremsede SIRI praksisændringen.

 

 

Flere artikler om emnet

Kommentarer

Tag EU-støtten og billig underbetalt arbejdskraft ud af landbruget, så er butikken lukket den dag i morgen.