Uddannelse er nøglen til øget velstand og lighed

Regeringens beskæftigelsesudvalg fremlægger i januar deres forslag til et nyt beskæftigelsessystem. Flere undersøgelser viser, at uddannelse er vejen frem. Derfor er det uforståeligt, at Dansk Arbejdsgiverforening siger nej.
Regeringens beskæftigelsesudvalg med Carsten Koch i spidsen kommer i det nye år med sit bud på, hvordan man bedst muligt løfter de lediges kompetencer og bringer dem i varig beskæftigelse.

Uddannelse og opkvalificering er nøgleord for fremtidens arbejdsmarked. AE’s fremskrivninger viser, at der frem mod 2020 bliver et overskud på omkring 80.000 ufaglærte på arbejdsmarkedet. Samtidig kommer vi til at mangle godt 30.000 faglærte og omkring tre gange så mange med en videregående uddannelse.

Derfor er der bestemt behov for at se på, hvad vi lige nu og her kan gøre for at ruste arbejdsstyrken bedst muligt til mødet med morgendagens arbejdsmarked. Ledigheden er relativt højt for ufaglærte. Samtidig er der ringe udsigt til, at de mange ufaglærte arbejdspladser, der er forsvundet under krisen, kommer igen. Derfor er det netop nu, der skal satses på en opkvalificering af de ledige.

Sådanne aktive beskæftigelsespolitikker med uddannelsestilbud er imidlertid af Dansk Arbejdsgiverforening blevet kaldt ”vanvittigt dyre – og de virker ikke”. Det er forkert. For de mange ufaglærte vil alternativet være fortsat arbejdsløshed, fordi der bliver færre ufaglærte job at søge.

Faktisk vil det samfundsøkonomisk set være næsten gratis at øge uddannelsesinvesteringerne netop nu, hvor ledigheden er høj.

Uddannelse giver et positivt afkast. Både for den enkelte og for samfundet. AE’s analyser viser, at den enkelte person med en erhvervskompetencegivende uddannelse typisk vil opnå højere løn og en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet end personer uden en uddannelse.

For samfundet vil øget uddannelse bidrage til højere beskæftigelse og produktivitet og dermed højere vækst og velstand. De offentlige udgifter til uddannelse kommer tilbage via flere effektive år på arbejdsmarkedet, hvor den enkelte betaler en højere skat og samtidig har et mindre træk på sundhedsydelser og andre offentlige overførsler.

Uddannelse skal bidrage til, at ufaglærte kan løftes til faglærte, og faglærte kan løftes til tekniker- og KVU-niveau. I dag er det kun omkring en procent af de ufaglærte i arbejdsstyrken, der får en faglært uddannelse.

Det er på trods af, at der også er en stor gevinst ved at uddanne restgruppen, som i dag ikke tager en uddannelse ud over grundskolen. Det viser undersøgelser fra AE og London School of Economics.

Unge i restgruppen, der uddannes til en faglig uddannelse, forventes at opnå ni effektive fuldtidsår på arbejdsmarkedet, blandt andet som følge af mindre ledighedsrisiko, og de kan se frem til en løngevinst efter skat på 1,6 millioner kroner over arbejdslivet. Hvilket svarer til mere end 25.000 kroner årligt. For samfundet vil det bidrage med knap 4 millioner kroner til velstanden. Og produktionen og de offentlige finanser forbedres med 2,5 millioner kroner, når uddannelsesudgifterne er fratrukket.

Uddannelse er samtidig det vigtigste middel til at bryde den sociale arv og sikre reelt lige muligheder for alle. Uddannelse er afgørende i forhold til indkomstfordelingen i samfundet. Høj grad af uddannelseslighed i Danmark er tæt sammenhængende med den høje grad af indkomstlighed i Danmark. Uddannelse spiller her en væsentlig faktor i forhold til sammenhængskraften og formentlig også en større rolle for ligheden, end omfordelingsvirkningerne via skattesystemet.

En stærk sammenhængskraft er betinget af, at alle i samfundet har lige muligheder for at skabe sig en god tilværelse gennem de tilbud, som blandt andet uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet tilbyder.

Med Carsten Koch udvalget kan vi forhåbentlig se frem til, at også Dansk Arbejdsgiverforening efterhånden erkender, at uddannelse er en afgørende del af løsningen.

Lars Andersen er direktør i Arbejderbevægelsens Erhversråd, og Mikkel Harboe er kommunikationschef samme sted.


Kommentarer fra Facebook