Debat: Et varmt arbejdsmarked hjælper indvandrerkvinderne i job

Beskæftigelsen blandt ikke-vestlige indvandrerkvinder har aldrig været højere. Nu er det vigtigt ikke at tabe fremskridtet på gulvet, mener cheføkonom.
Foto: Colourbox
Ikke-vestlige indvandreres tilknytning til arbejdsmarkedet har traditionelt haltet efter etniske danskeres. Særligt kvinderne har stået udenfor.

Heldigvis viser en ny analyse, som vi i AE har lavet, at det brandvarme arbejdsmarked betyder, at flere ikke-vestlige indvandrerkvinder er kommet i beskæftigelse.

Både mænd og kvinder med ikke-vestlig indvandrerbaggrund er i høj grad kommet i beskæftigelse. Gabet mellem beskæftigelsen for kvinder med dansk oprindelse og beskæftigelsen for ikke-vestlige indvandrerkvinder (eksklusive ukrainere) er faldet fra knap 30 procentpoint i første kvartal 2016 til under 20 procentpoint i fjerde kvartal 2022.

En af de kvinder fortalte sin historie til Berlingske forleden. 29-årige Oronya Joba, der for fire år siden flyttede til Danmark fra Bangladesh, er kommet i beskæftigelse.

Kort tid efter hendes ankomst til Danmark fik hun job i ISS, hvor hun arbejder som rengøringsassistent på fuld tid. Det er også netop inden for sundhed og rengøring, at mange ikke-vestlige indvandrere har fundet deres arbejde.

Den positive udvikling er i høj grad et resultat af et arbejdsmarked, der har haft brug for al den arbejdskraft, der kunne skaffes.

Det har fået arbejdsgiverne til at søge bredere, end de tidligere har gjort, og det er blandt andet kommet indvandrerkvinderne til gode.

Fremgangen startede før corona, men er for alvor accelereret under og efter corona.

Fra andet kvartal 2020 til fjerde kvartal 2022 er knap 19.000 flere indvandrerkvinder med ikke-vestlig baggrund kommet i beskæftigelse. Omkring en tredjedel er kommet i beskæftigelse i branchen "sundhed og socialvæsen".

Coronakrisen kan have åbnet døren

Tallene tyder på, at aktiviteten i forbindelse med corona - såsom ekstra rengøring, podning for corona og generelt flere medarbejdere i sundhedsvæsenet – kan have været indvandrerkvindernes indgang til arbejdsmarkedet. Når mulighederne er der, bliver de grebet.

Kriser udsletter ufaglærte job permanent

Ikke-vestlige indvandrere er generelt en meget konjunkturfølsom gruppe på arbejdsmarkedet. De får i højere grad chancen, når der er gode tider, men de mister også i højere grad end personer med dansk oprindelse jobbet, når tiderne skifter.

En af grundene til dette er, at flere ikke-vestlige indvandrere er ufaglærte, og kriser udsletter ufaglærte job permanent.

Det betyder også, at opkvalificering og efteruddannelse er særligt vigtig for denne gruppe. Oronya vil gerne være sygeplejerske, og det bør hun hjælpes med – særligt hvis hun mister sit job i en kommende krise.

Konjunkturpolitik er vigtig

Fordi de ikke-vestlige indvandrere er så konjunkturfølsomme, bliver et relativt varmt arbejdsmarked vigtigt for at få mange indvandrere inviteret med inden for på arbejdsmarkedet.

Naturligvis skal vi sørge for at gribe dem, der mister deres arbejde

En analyse, som vi i AE har lavet, viser, at personer, der får en chance på arbejdsmarkedet under en højkonjunktur, vil komme mere varigt i beskæftigelse, end personer der ikke får chancen.

Samtidig bliver konjunkturpolitikken ekstra vigtig. For naturligvis skal vi sørge for at gribe dem, der mister deres arbejde, med opkvalificering og efteruddannelse, men vi skal også stræbe efter at det antal bliver mindst muligt.

Derfor er det vigtigt at holde hånden under økonomien ved hjælp af klog krisepolitik næste gang, krisen rammer. Og at forsøge at holde arbejdsmarkedet rimelig varmt så længe.

Sofie Holme Andersen er cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, hvor hun især beskæftiger sig med konjunkturer og økonomiske modeller.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Der er rigtig mange indvandre kvinder, som arbejder. Og altid har gjort det. Lige fra SOSU medhjælper til læge. Det er der ikke noget nyt i. Men det får sjældent omtale da det ikke er "interessant" nyhedsstof.

Nej, men det er til gengæld bekymrende for befolkningsudviklingen. Det har aldrig været meningen at Danmark skulle udvikle sig til et flerkulturelt land; vælgerne er i hvert fald aldrig blevet spurgt.
I Sverige er det anderledes. Der tog Palme-regeringen i sin tid beslutningen om at blive et flerkulturelt land.

Der er 12.000.000 arbejdsløse europæere i EU med fri bevægelighed i Danmark, som vi har et kulturfællesskab med. De holder jul som os, drikker snaps som vi gør, og har kun én kone af gangen, som vi har. Det er en fuldkommen vanvittig løsning at importere kulturfremmede shariatilhængere fra tredjelandene, når der er millioner af arbejdsløse demokrati-egnede europæere, der rent faktisk egner sig til at bo i Europa. Vi skal ikke lovprise nogen, bare fordi de arbejder som SOSU-assistent, hvis de samtidig går ind for, at homoseksualitet er en sygdom. Det svarer til at sige, at det er helt okay at være nazist og gå med rødt nazi-armbind og partinål på plejehjemmene, hvis bare man er SOSU-assistent.

... og så skal vi lige huske, at nettoresultatet af MENAPT-indvandring stadig er mindst 35 milliarder kroner (en Storebæltsbro) om året.

... i underskud, skulle jeg have tilføjet.

Er Danmark nu helt officielt blevet et indvandringsland, tidligere krævede det asyl med en eller anden begrundelse, men nu; 29-årige Oronya Joba, der for fire år siden flyttede til Danmark fra Bangladesh, er kommet i beskæftigelse.
Kan man nu uden videre bare indvandre til DK, mig bekendt er der ingen konflikter i Bangladesh der gør det nødvendig at flygte ?
Der er også kommet mange pakistanere, heller ikke der er der nogen krig, det er naturligvis et ubehageligt land at opholde sig i, men sådan har de jo selv indrettet det og de ønsker den samme indretning her i Danmark, så hvorfor har de fået lov til at være her ?

Godt spørgsmål. Hvis man er indvandret til Danmark fra et tredjeverdensland, uden at det specifikt er for at arbejde, kan det vel kun være enten som asylansøger (og det er der vist ikke meget perspektiv i fra Bangladesh) eller ifm. familiesammenføring - altså at hun har giftet sig med en herboende.
I hendes tilfælde er det jo ikke 24års-reglen, der står i vejen. Men så er der tilknytningskravet, som oprindelig skulle betyde, at hvis f.eks. en bangladesher fra Bangladesh gifter sig med en bangladesher bosiddende i Danmark, skulle familiesammenføringen finde sted i Bangladesh. Men det foresvæver mig noget om, at den regel vist ikke længere er i anvendelse?
I den bebyggelse, jeg bor i, ser der i hvert fald ud til at være en stadig fortsat tilstrømning, og det gælder nok ikke kun der. Det kunne faktisk være interessant at få sat tal på.

Gode Thor! med mettes strenge indvandringskontrol, tvivler jeg på det er ret mange der slipper gennem nåleøjet.

Annonce

Annonce