Forsvarsordfører Marie Krarup (DF), retter i et blogindlæg kanonen mod en gymnasiepige, som ønsker sig et fritidsarbejde samtidig med, at hun bærer tørklæde

Pigen oplever, at mange virksomheder afviser hende udelukkende pga. tørklædet. Marie Krarups svar er, at hun da bare må smide tørklædet, hvis det er så vigtigt at få et fritidsjob.

Marie Krarup skriver:

- ”For eksempel”, sagde den tørklædeklædte pige, ”kan jeg ikke få et arbejde efter skole, fordi jeg har tørklæde på. Så det har jeg helt opgivet.” Mit svar var: ”Så tag det dog af!” Hvis det er så vigtigt at få et arbejde, og hvis hun er overbevist om, at det er pga. tørklædet, at hun ikke kan få det, så må hun da lægge det. Man dør jo ikke af det.

Når det handler om muslimske kvinders ret til selv at vælge deres tøj og hovedbeklædning, så glemmer man at værne om individets rettigheder. Men når det handler om fx jøder, homoseksuelle eller bestemte politiske observans (primært dem der oftest er enige med Krarup, f.eks. i og omkring Trykkefrihedsselskabet), så er snakken straks en anden. Her kan Dansk Folkeparti ikke melde klart nok ud: En hver form for diskrimination skal forbydes og der skal slås hårdt ned imod det.

Marie Krarup burde, som medlem af det danske Folketing, tage korset af, droppe korstoget og omfavne tanken om, at alle mennesker har ret til at praktisere deres religion, uden at blive diskrimineret.

At skelne mellem hvilke befolkningsgruppers rettigheder, man vil beskytte, er en sær form for selektiv principfasthed. Alle borgere og medarbejdere, skal have ret til at gå i det tøj, de ønsker, så længe det ikke begrænser dem i at udføre deres arbejde ordentligt og forsvarligt. Når oplyste mennesker vælger at gå med kalot, tørklæder eller rullekraver, må være fuldstændig op til dem selv. Et oplyst samfund som det danske er stærkt nok til at respektere dets borgeres valg. Et oplyst samfund som det danske er stærkt nok til at sikre alles ret til at bestemme over eget tøjvalg.

Mange danske virksomheder er heldigvis langt fra Dansk Folkepartis sortsyn. Som eksempel kan man nævne burgerkæden McDonalds, der i sin personalepolitik gør det helt klart, at medarbejdere sagtens kan bære tørklæder. De har endda designet tørklæder, der matcher resten af uniformen. Det skulle efter sigende være mere hygiejnisk, fordi det mindsker risikoen for hår i maden. Lad os håbe at flere virksomheder følge trop.

Man sidder tilbage med indtrykket af, at Marie Krarup har blandet sit kristne korstog sammen med sin politiske mission og at det i virkeligheden først og fremmest handler om, at kæmpe værdikampen imod muslimerne. Marie Krarup burde, som medlem af det danske Folketing, tage korset af, droppe korstoget og omfavne tanken om, at alle mennesker har ret til at praktisere deres religion, uden at blive diskrimineret.