2023 bliver et svært år. For at sige det, som det er, så skal man være godt og grundigt naiv, hvis man ikke kan se, at inflationen, energikrisen og den ustabile økonomiske situation gør livet svært for lønmodtagerne.

Flere vil få en fyreseddel i hånden. Flere vil opleve at virksomhederne sætter intensiteten og tempoet i vejret. Flere kommer til at gå en mere usikker tid i møde.

Derfor er det måske vigtigere end nogensinde, at arbejdsmarkedspolitikken er solidarisk og retfærdig. Her spiller EU som altid en afgørende rolle, og i år er der særligt tre områder, som kan få stor betydning for det danske arbejdsmarked.

Det endelige opgør med mindstelønsdirektivet

Først og fremmest kommer 2023 til at handle om det mindstelønsdirektiv, som både arbejdsgivere, fagforeninger og politikere i Danmark ønsker hen, hvor peberet gror.

SVM-regeringen har meldt klart ud, at den vil slæbe EU i retten for at teste, om der rent faktisk er hjemmel til at lave et mindstelønsdirektiv. Jeg har min tvivl, for det står sort på hvidt i EU's traktater, at EU ikke må blande sig i nationale lønforhold.

Heldigvis har Danmark fået en hamrende dygtig beskæftigelsesminister i Ane Halsboe-Jørgensen

Men EU-domstolen er til tider en lidt spøjs størrelse, som ikke så sjældent før har lavet mærkelige kendelser, der ikke har været til fordel for lønmodtagerne og den danske arbejdsmarkedsmodel. Derfor kommer det til at blive en svær kamp.

Heldigvis har Danmark fået en hamrende dygtig beskæftigelsesminister i Ane Halsboe-Jørgensen, som er klar til det endelige opgør med mindstelønsdirektivet.

Falske selvstændige skal hjælpes

2023 bliver også året, hvor vi forhåbentligt kan tage et stort skridt mod at komme falske selvstændige til livs på det europæiske arbejdsmarked.

Falske selvstændige er mennesker, som reelt set er ansatte, men som nogle virksomheder hyrer ind som “selvstændige”, fordi de så kan betale dem en lavere løn og se bort fra en masse arbejdstagerrettigheder.

Jeg kunne sagtens forestille mig, at nogle virksomheder, som naturligvis også påvirkes af den svære økonomiske situation, vil være tilbøjelige til i højere grad at bruge falske selvstændige for at spare penge.

Det skal vi sætte en stopper for.

I EU er jeg forhandler på et platformsdirektiv, der skal regulere platformsvirksomheder som Wolt og Uber, som bruger rigtig mange falske selvstændige.

Forhåbentligt kan det direktiv blive startskuddet til mere regulering på området. Det kommer jeg i hvert fald til at kæmpe for.

Ingen skal dø af at gå på arbejde

Når krisen kradser i økonomien og i virksomhedernes kasser, er det ofte arbejdsmiljøet, det går ud over.

Man kan nemt komme til at spare lidt på sikkerhedsudstyret, springe sikkerhedstjek over eller presse medarbejderne til lige at arbejde lidt hårdere.

Det kan spare virksomhederne for en krone hist og her, men det er både lønmodtagere og arbejdsgivere, som betaler prisen, når flere bliver syge, kommer til skade eller mister livet på arbejdspladsen.

Et nyt asbestdirektiv, som skal sørge for, at færre blive syge på grund af det dødfarlige stof.

Vi skal sørge for, at den økonomiske krise ikke kommer til at gå ud over sundheden og sikkerheden på arbejdspladserne. Derfor er jeg i gang med at lave et nyt asbestdirektiv, som skal sørge for, at færre blive syge på grund af det dødfarlige stof.

I EU skal vi også kigge nærmere på andre kræftfremkaldende stoffer, på medarbejdernes indflydelse på arbejdspladsen og på, hvordan vi styrker EU’s arbejdsmiljøagentur. Alt sammen for at sikre, at ingen mennesker dør eller bliver syge af at passe deres arbejde.

I 2023 kan både lønmodtagernes rettigheder, den danske arbejdsmodel og sundheden og sikkerheden på arbejdspladsen komme under pres. Derfor er det drønvigtigt, at vi laver ambitiøs og solidarisk arbejdsmarkedspolitik, som holder hånden under lønmodtagerne.