Europa-Kommissionen fremlagde i januar en ’service-pakke’, som skal gøre det lettere for virksomheder at arbejde på kryds og tværs af de europæiske landegrænser. Men både fagbevægelsen og politikere frygter, at særligt et nyt ’e-tjenesteydelseskort’ vil gøre det sværere at bekæmpe social dumping.

E-tjenesteydelseskortet, eller e-kortet, betyder, at udenlandske virksomheder kan operere frit i for eksempel Danmark, på baggrund af et kort med oplysninger om virksomheden, som stammer fra virksomhedens hjemland.

”Man flytter kontrollen fra modtagerlandet til afsenderlandet. Det vil gøre det lettere at snyde og sværere at føre kontrol. Dette er hverken noget som arbejdsgiversiden eller arbejdstagersiden ønsker. Derfor mener vi, at man burde forkaste forslaget,” siger Gunde Odgaard, sekretariatschef for BAT-kartellet i Danmark – en faglig samarbejdsorganisation for syv LO-forbund indenfor bygge- og anlægssektoren.

Gunde Odgaard fremhæver, at mange af de virksomheder, der opererer i Danmark kommer fra lande, som for eksempel Polen og Litauen, hvor korruptionen er høj. Han mener, at det derfor kan være svært at stole på, om kortets oplysninger er opdaterede og korrekte.

Behandles nu i Europa-Parlamentet
Den overordnede servicepakken skal med Europa-Kommissionens beskrivelse ”gøre det lettere for virksomheder og erhvervsfolk at levere tjenesteydelser til op til 500 millioner mennesker i EU.”

Som det retslige grundlag for e-kortet skal vedtages både et nyt direktiv og en ny forordning.

Forslaget behandles lige nu i Europa-Parlamentets udvalg for det indre marked, hvor det socialdemokratiske medlem af Europa-Parlamentet Christel Schaldemose sidder. Hun forklarer Netavisen Pio, at den socialdemokratiske gruppe i parlamentet ikke kan støtte e-kortet i dets nuværende form:

”Hvis vi var sikre på, at det her ikke ville skabe mere social dumping, eller at vi ville kunne fastholde de nuværende regler, så ville vi principielt ikke have noget imod kortet. Den sikkerhed har vi bare ikke.”

Fagbevægelsen opfordrer til at forkaste forslaget
Forslaget har mødt massiv kritik fra fagbevægelsen i flere europæiske lande. Paraplyorganisationen for den europæiske fagbevægelse, ETUC, frygter, at servicepakken vil øge antallet af postkasse-firmaer, falske selvstændige, og at det vil forringe et medlemslands egne kontrolmuligheder med de udenlandske virksomheder. ETUC opfordrer derfor parlamentarikerne til at forkaste hele servicepakke-forslaget – og den danske fagbevægelse er overordnet set enig.

Fra 3F’s side lyder kritikken:

”Vi er i 3F positive overfor tiltag, der kan fremme fair konkurrence med ordentlige vilkår på tværs af grænser i EU, men det er samtidig afgørende for os, at sådanne tiltag ikke bliver en bagvej for social dumping, og vi ikke bare har fri bevægelighed i EU, men også fair bevægelighed. Da vi vurderer, at forslaget i sin nuværende form risikerer at underminere muligheden for håndhævelse af danske regler for udenlandske tjenesteydere og leverandører, kan vi ikke umiddelbart bakke op om det.”

3F frygter blandt andet, at det danske RUT-register, et offentligt tilgængeligt system med oplysninger om udenlandske virksomheder i Danmark, ikke vil kunne bevares:

”Det er med E-tjenesteydelseskortet uklart om det eksisterende danske værktøj RUT-registeret bliver udvandet og dermed danske myndigheders mulighed for tilsyn med udenlandske virksomheder, som arbejder i Danmark. Det er bekymrende, da 3F ønsker at bevare RUT og muligheden for at udbygge RUT systemet på sigt,” forklarer Tina Christensen, næstformand i 3-f til Netavisen Pio.

I fagbevægelsen er man generelt forundrede over, at hverken arbejdsgiver- eller arbejdstagersiden i højere grad er blevet inddraget i udformningen af et lovforslag, der har så tydelig relevans for de europæiske lønmodtageres vilkår, forklarer Tina Christensen.

Schaldemose: Vi udviser rettidig omhu
Da servicepakken blev præsenteret i januar, var det med forsinkelse og kommissionen har undervejs foretaget visse blødgørende ændringer. Blandt andet vil det måske blive frivilligt om man vil anvende e-kortet og det diskuteres nu, hvorvidt det overhovedet skal kunne anvendes i byggebranchen, som er en af de brancher, der er hårdest ramt af social dumping.

Men Christel Schaldemose mener ikke, at lovforslaget er godt nok endnu. Hun understreger, at man i udvalget lige nu er i en forhandlingssituation, hvor de uenige parter positionerer sig, for så måske at nå frem til et acceptabelt kompromis. ”Vi udviser rettidig omhu ved at forholde os kritisk til kommissionens lovforslag. Vi kan ikke vide, hvordan den endelige tekst vil komme til at se ud, men vi gør lige nu alt, hvad vi kan, for at trække forslaget i den rigtige retning. Vi mener ikke, at der pt er tilstrækkelig garanti for, at det her ikke vil svække landenes muligheder for at føre kontrol.”

Venstre: Fagbevægelsens kritik er uberettiget
Udvalget for det indre marked skal nu udarbejde en rapport om e-kortet, som den danske parlamentariker Morten Løkkegård (V) er hovedordfører på.

Han forholder sig kritisk til fagbevægelsens kritik og mener ikke, at mistanken om, at oplysningerne på e-kortet ofte vil være uddaterede eller fejlagtige, er berettiget. Det skriver han i et indlæg til Mandag Morgen:

”Af forslaget fremgår det, at skattemyndigheder, arbejdstilsyn og fagbevægelse potentielt vil få omgående adgang til oplysninger, der fortæller om den udenlandske virksomhed. Desuden vil det altid være det medlemsland, som en virksomhed vil operere i, der har det sidste ord. Informationen kan og skal tjekkes, og er der uoverensstemmelser, skal dette udbedres. I sidste ende kan dette medlemsland suspendere et e-kort.”

Han opfordrer i samme indlæg fagforeningerne til at læse forslaget igen:

”For i bedste fald er der nogle uklarheder, som vi skal have kastet lys på. I værste fald er det udtryk for en meget lidt konstruktiv tilgang fra parterne. Jeg håber, at parterne vil sætte sig ved forhandlingsbordet i stedet for at ty til automatreaktioner.”