Børnevelfærd er lige så vigtigt som dyrevelfærd. Er det ikke?

Vi har regler for, hvor meget plads burhøns skal have, men ikke hvor meget plads vuggestuebørn skal have. Det er et problem, for det er ofte børnene, der betaler prisen, når kommunerne forhandler budget.
Hvorfor må staten blande sig og lave lovgivning, når det handler om dyrevelfærd, men ikke når det handler om vores børn i daginstitutionerne?

Mink skal have adgang til både halm, hylde og rør. Og der er regler for, hvor meget plads burhøns skal have. Men hvad med børnene i daginstitutionerne? Hvilke regler er de underlagt?

Ingen.

Når det drejer sig om børn, så taler man om, at der ikke må indføres minimumsnormeringer, fordi kommunerne selv skal have lov til at bestemme.

Men der opstår et problem, når budgetforhandlinger går i gang i kommunerne, og der skal spares, ligesom der bliver mange steder nu, for at skabe råderum til skattelettelser. For ja, sorteper ender ofte hos vuggestue- og børnehavebørnene. Jeg taler af erfaring.

Det er naturligvis ikke, fordi kommunalpolitikere bevidst ønsker at skade børn. Uanset partifarve.

Der er to praktiske grunde til det. 1) De to velfærdsområder, social-/ældreområdet og børneområdet, udgør de største driftsbudgetter i kommunerne. 2) Der er ingen lovgivning på området i modsætning til for eksempel beskæftigelsesområdet, som er meget lovbundet. Der er derfor ingen regler for, hvor langt ned kommunerne må gå i servicen til vores unger.

Jeg mener, vi må have minimumsstandarder på daginstitutionsområdet. Standarder for, hvor mange voksne der skal være på en legeplads, når børnene er ude at lege. Standarder for, hvor meget plads der skal være for hvert barn på stuen. Og standarder for, hvor mange børn der må være pr. voksen på stuen, og når børnene er på tur.

Jeg er fuldt ud klar over, at minimumsstandarder koster penge. Men jeg mener ikke, det er ansvarligt, at børns vilkår skal afhænge af forhandlingsteknikker under budgetforhandlinger i kommunerne.

Vi socialdemokrater må sikre, at alle vores mindste får en god start på livet. Det er vores bedste kort i kampen mod den negative sociale arv. Derfor er det på tide, at vi går til kamp for børnevelfærden.

Pernille Schnoor (f. 1967) er folketingskandidat i Helsingørkredsen. Hun har i knap fem år været valgt ind i kommunalbestyrelsen i Hørsholm Kommune, her er hun blandt andet formand for Børne- og Skoleudvalget og medlem af Økonomiudvalget.

Pernille Schnoor er uddannet cand.comm., Ph.d., og arbejder til daglig som underviser og uddannelseskonsulent på EUX-uddannelsen i Rødovre. Pernille Schnoor har to drenge på 20 og 7 år og bruger al sin fritid på at tage til fodboldkampe, i biografen og familiehygge. 

I forbindelse med det kommende Folketingsvalg, som skal finde sted senest 15. september 2015, har Netavisen Pio bedt en række af de socialdemokratiske kandidater, der for første gang stiller op til Folketinget, skrive en klumme med politiske visioner for venstrefløjen og politiske bank til højrefløjen.

Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Kommentarer fra Facebook