Portrættet af provokatøren Dippel, der i 1719 blev dømt til forvisning og fængsel på Hammershus på livstid, efter at have raget uklar med greveparret Reventlow, fremviser processer, hvor rettergang og teologiske kvababbelser fremstår som et vaklende hus, der er ved at segne under sofisteri og egenrådighed.

Bogen udkommer i anledning af Johann Konrad Dippels 350-årsdag den 10. august 2023, men den ligger også fint i slipstrømmen af bøger om ytringsfrihedens historie, som professor Frederik Stjernfelt, sammen med mange forskellige kolleger og ligesindede, har publiceret gennem de sidste cirka 25 år.

Især monumentalværket, ’Men. Ytringsfrihedens historie i Danmark’, som Stjernfelt skrev sammen med jurist, Jacob Mchangama, der udkom i 2016, bør nævnes som et betydeligt skrift om udviklingen frem mod retten til frie ytringer, religionsfrihed samt en skelnen mellem injurier og blasfemi.

Bogen om Johann Konrad Dippel er, først og fremmest, et portræt af denne fritænker og radikale pietist, der agiterede for at statskirken ingen rettighed havde, at man kunne finde formlen til udvikling af en eliksir, der kunne helbrede alle sygdomme samt at det var muligt at fremstille guld.

Alligevel, trods disse, videnskabeligt set, fejlantagelser, er der mange antydninger til oplyst tænkning hos Johann Konrad Dippel, her nok især retten til religionsfrihed, men også krav om at blive behandlet fair og lige for loven.

Og netop disse to krav gjorde, at han konstant ragede uklar med datidens adelige kaste, der ikke brød sig om hans kritik af deres magtanvendelse.

Et puslespil

Frederik Stjernfelt mener, at grunden til at Dippel ikke er blevet ordentligt belyst tidligere, har at gøre med, at han levede et omflakkende liv, og derfor ikke er blevet ‘taget til sig’ af nogen specifik national historisk tradition.

Betydningen af Dippels tænkning, og retssagerne imod ham, mener Stjernfelt derimod er vægtige nok at foretage dette omfattende og puslespilslignende detektivarbejde, hvor det har vist sig, at den gængse fortælling om kontroversen mellem greveparret Reventlow og Dippel er fejlbedømt.

resultatet peger også på en lang række interessante facetter, der gør historien speget, ind imellem komisk

Og et puslespil er det, som Stjernfelt har begivet sig ud i at sammensætte, der både er omfattende, men også med mange manglende brikker.

Det har ført til, at vi kan få sagsforløbet klarere belyst, og resultatet peger også på en lang række interessante facetter, der gør historien speget, ind imellem komisk men som især peger på en tid, hvor egenrådigheden hos de magthavende og deres spillen sig selv ud imod hinanden, har afgjort retssager.

Og sådan er det også i tilfældet Dippel, der befandt sig i Altona, der dengang hørte under det Dansk-norske kongerige, men med særlige, retlige og teologiske friheder, der gjorde, at mange af tidens fritænkere søgte dertil.

Men som bogen om Dippel viser, bliver en kritik af angivelig korruption samt et smædeskrift mod at man foretog dåb af børn udført under tvang, grunde til at fængsle ham på livstid.

Stjernfelt får opsnappet, at det angiveligt var kritikken af greveparret Reventlow for korruption, der førte til den langt mere omfattende retssag, hvor han både bliver dømt for injurier og gudsbespottelse, og hans skrifter brændt offentligt på et bål på Altonas torv, før de sender ham afsted til Bornholm.

Reventlow og Reventlow

Det interessante ved Stjernfelts metode, er måden hvorpå han viser hvorledes det fingerede retsvæsen ikke fungerede dengang, og som derfor blot tjente den magthavende grevefamilie, men også kongen, og senere internationale forbindelser til Dippel, der ender med at få ham frigivet.

Eller som Stjernfelt let ironisk påpeger, så er det faktisk både en Reventlow, der får ham fængslet på livstid, men samtidig en Reventlow, her kongens kone, der får ham frikendt igen.

Det skorter ikke på interne kampe og familiære fejder, når man sådan graver dybt ned i denne historie.

Hele miseren er en parodi på flere af hinanden følgende retssager, hvor embedsmænd bliver stiktosset over Dippels provokationer og dækker sig ind under disse anklager for injurier og gudsbespottelse.

sagen mod Dippel og dennes fritænkning, peger frem mod et større brud, som Oplysningstiden bragte med sig

Det hele er noget værre miskmask, men i det mindste er det en krimi ala den, som Stjernfelt har skrevet her, værdig.

Ytringsfrihedens historie er mere relevant nu, med alle nutidens kontroverser, og derfor er det vigtigt at disse mange, historiske skrifter ser dagens lys, og gennem de sidste fyrre år er de udkommet ad legio, skrevet af et utal af forfattere og med et lige så stort utal af vinkler.

’Alkymist i lænker’ er en delmængde og et fragment af dette vældige stof, og den indskriver sig i den større helhed, især fordi Stjernfelt pointerer, at sagen mod Dippel og dennes fritænkning, peger frem mod et større brud, som Oplysningstiden bragte med sig.

Et brud hvor tredelingen af magten blev en realitet, og religionsfrihed blev mere omfattende og central, her især i videnskabeligt øjemed, hvor hellige bøger ikke længere blev betragtet som Guds ord, men som bøger man kunne tilgå videnskabeligt.

Letlæselig med et gran salt

Om bogen vil finde mange læsere, er nok tvivlsomt, og at jeg noterer, at den er letlæselig skal nok tages med et gran salt.

Der er mange tekniske, retlige og teologiske termer, og set som helhed fremstår bogen som en slags idéhistorisk rids i tænkningens historie.

Det sidste taget med i betragtning, er Stjernfelts formidlingsevne særdeles fremragende

Den behandler filosofiske, medicinske, juridiske og teologiske problemstillinger, der alt sammen forudsætter, at læseren sætter sig ind i det hele for at forstå omfanget af konflikten.

Det sidste taget med i betragtning, er Stjernfelts formidlingsevne særdeles fremragende og overskuelig, med enkelte afledninger og brug af termer, der mest af alt fremstår som lidt for vidtrækkende spekulationer, der egentlig godt kunne være udeladt.

Her især hvilke systemer af tænkning og metafysik, som Dippels tænkning skal henligges under, som egentlig ikke rigtig har noget at gøre med den altoverskyggende og spændende kontrovers med overmagten, og disse magtinstansers kampe indbyrdes, der tegner Dippels skæbne.

 

Frederik Stjernfelt: ’Alkymist i lænker. Sagen mod mystikeren Johan Konrad Dippel’. 368 sider, Illustreret i farver og sort/hvid. Gyldendal 2023.