Ny meningsmåling: Stemmespild i rød blok giver blåt flertal

De to blokke i dansk politik står helt lige, men valgmatematikken falder ud til blå bloks fordel, viser ny meningsmåling.
Valgplakater foran Christiansborg, 2019
Det kommende folketingsvalg, som de fleste regner med er lige på trapperne, trækker op til at blive noget af en gyser, hvor intet er afgjort på forhånd.

Det viser en helt ny meningsmåling som Voxmeter har lavet for Ritzau.

Ifølge den står rød blok til en samlet opbakning fra 48,8 procent af stemmerne, mens de blå partier står til opbakning fra 48,6 procent.

De tre grønne partier, Alternativet, Frie Grønne og Veganerpartiet står, ligesom i sidste uge, til igen til at få præcis 2,0 procent af stemmerne, men det udløser altså ingen mandater. Alternativet er det parti af de tre, der er tættest på at komme overspærregrænsen. Partiet står i den nye måling til 1,4 procent af stemmerne.

Der er også stemmespild i blå blok, hvor Kristendemokraterne ikke står til at komme ind, men den er noget mere begrænset. Kristendemokraterne, der indenfor kort tid har mistet både formand Isabella Arendt, der er blevet konservativ, og folketingsmedlem Jens Rohde, der er blevet løsgænger,  står nemlig kun til 0,4 procent af stemmerne.

Løkke sidder med nøglen

Imellem de to blok står Lars Løkke Rasmussens parti Moderaterne, som endnu ikke har valgt side. Moderaterne, der i sidste uges måling lå lige under spærregrænsen, kan notere sig en lille fremgang til 2,3 procent af stemmerne og det vil udløse fire mandater.

Og de fire mandater kan vise sig at blive afgørende for om statsministeren efter næste valg hedder Mette Frederiksen, Søren Pape Poulsen eller Jakob Ellemann-Jensen.

Blå blok kan nemlig, med støtte fra Lars Løkke Rasmussens fire mandater, mønstre 91 mandater, men kan de røde partier finde ud af noget med den tidligere statsminister, og samtidig få hjælp fra to nordatlantiske mandater, så vil de kunne mønstre de nødvendige 90 mandater.

Vælgerne siver fra Støjberg

Socialdemokratiet står i den nye måling til 25,2 procent af stemmerne, hvilket er nærmest identisk med samme måling i sidste uge, hvor partiet stod til 25,1 procent.

Dermed vil regeringspartiet fortsat være det største i folketinget med 45 mandater, et tab på tre i forhold til valget i 2019.

De konservative er fortsat det største borgerlige parti med opbakning fra 16,4 procent af stemmerne, hvilket vil give 30 mandater, mens Venstre trods en mindre fremgang er et stykke efter med 11,8 procent af stemmerne, hvilket vil give 21 mandater.

Målingen viser også, at vælgerne igen er sivet fra Inger Støjbergs Danmarksdemokraterne.

Den tidligere V-politiker debuterede i Voxmeters meningsmålinger for nogle uger siden med opbakning fra 11,2 procent af vælgerne, men i denne måling står Danmarksdemokraterne til 8,9 procent. Det vil giver Inger Støjberg 16 mandater.

Værste måling for Vermund i årevis

Interessant er det også at notere sig, at Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige, to af de partier som Inger Støjberg henter vælgere hos, i den nye måling igen nærmer sig hinanden.

Dansk Folkeparti står i målingen til 3,4 procent af stemmerne, mens Nye Borgerlige blot står til 3,7 procent af stemmerne.

For Pernille Vermund og hendes partifæller er det den dårligste måling i to år, konstaterer Anna Midtgaard Christensen, der er analysedirektør hos Voxmeter i et tweet.

Om målingen

Voxmeters politiske meningsmåling, offentliggjort den 22. august 2022, baserer sig på telefoninterview med 1.001 repræsentativt udvalgte personer over 18 år og er gennemført i perioden fra den 22.-28. august 2022.

Den maksimale statistiske usikkerhed på de enkelte partier er på +/-2,7 procentpoint.

Se hele målingen her.


 

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Forhåbentlig vil ingen samarbejde med Lars Løkke. Han har længe været fortid - og heldigvis for det.

Forhåbentlig kommer han og hans kumpaner slet ikke ind.

Lad os håbe at Lars lykke kan blive statsminister med Socialdemokratiet og konservative. Det ville være helt fantastisk. Og holde Enhedslisten radikale df og nb ude af ddt hele

Lad os håbe at Lars lykke kan blive statsminister med Socialdemokratiet og konservative. Det ville være helt fantastisk. Og holde Enhedslisten radikale df og nb ude af ddt hele

Føj! Det vil være det samme som en rullepølsemad med jordbær marmelade.

Lad os håbe, at Lars Løkke ryger ud af folketinget. Hvis han starter på SOSU-skolen hurtigst muligt efter valget, vil han stadig kunne nå at gøre god gavn inden pensionen.

Det er en interessant måling, hvis de røde med nord plus Moderaterne går sammen har de 92 mandater. Sådan går det nok ikke, men det er utroligt med den hetz Mette F udsættes for dagligt, fra opposition ,medier og kommentatorer, ikke alle, men en del, at S fortsat ligger på over 25 %. Og fint at se Støjberg og Vermunds partier går tilbage.
Så bare kom Mette F frem med de ting du har haft på bedding og træk det famøse valg til ultimo oktober, så vi kan få reel politik på bordet, i stedet for ævl og kævl og blås angreb der ofte er så underlødige.
Jeg er skuffet over SF Pia O. D. hun lavede samme fejl sidst, hun laver bagholds angreb bl.a hos Lippert, det samme gjorde de radikale, det kan jo ikke undre, men SF Pia, det undre mig. Troede de var mere loyale.

Jeg tør godt love, at Løkke ikke peger på en socialdemokratisk statsminister. Det sker bare ikke.

Mette har jo tillid til alle sine ministre !!
Venter fortsat til hendes kommentar til fødevareministerens svindel og misbrug af sit offentlige kreditkort ! Heldigvis er det blevet frataget ham - men det er vel ikke noget stort problem for hende !

Kaj . 1. Det er ikke frataget ham, han har selv leveret det retur. 2. Han har betalt alt tilbage for længst, og det har været en fejlhandling i en periode, hvor manden har haft det dårligt, mig bekendt er han blevet skilt for nylig, og det har aldrig været svindel, men en dumhed der er undskyldt. jeg tror ikke han bliver minister igen i hendes nye regering.

Ja så et en skilsmisse undskyldning for at svindle med statens kreditkort…
Så må vi jo tro på at kortet er afleveret frivilligt 😄
Mette har ikke været specielt heldig med sine fødebareministre !
Det må vi jo husketil valgets oktober !

Hold nu bare op, Kaj. Intet af det har nogen som hest betydning for, hvor du sætter dit kryds, og ingen her tror, at det har det.

Om du kan narre dig selv, ved jeg ikke, men det ville det eneste, kunne opnå.

Der skulle selvfølgelig have stået "det ville være det eneste, du kunne opnå"

Det er utroligt, at vi er så mange medlemmer, at der ikke kan mobiliseres flere, der går aktivt ud og bekæmper blå blok medlemmer med argumenter. Det skal være massivt. Man skal være over de blå i alle mulige foras. Vi skal slårs så blodet drypper. Som jeg ser det så er vi to pensionisterne og to piger der er aktive. Resten kan kun finde ud af at sende roser. Det er blodigt alvor. Jeg forstår heller ikke hvorfor I går mere efter deres kriminelle tilbøjeligheder. Min kæp hest er at de bruge negativ psykologi mod os og de får en masse lømler til at sprede de hetz ord. Man ser ser på,en video en blå,og en rød sidde og spille et eller andet spil, det er godt mok et dårligt signal Og der bliver snakket om at det er hyggeligt at sidde sammen med de borgerlig. I skal ikke sidde sammen med dem og hygge!! Det er ikke nogen fritidsklub. Det er bestemt ikke det der fremmer at politiker leden bliver mindre.I skal se at komme i omdrejninger. Mette kan meget men I andre må også komme igang. Give dem psykologisk modspil. Skæld de blå,ud, hvis at at føler for det. Gør hvad jeres mave fornemmelser sige. Men gør noget for fanden.!!!

Præcis - ud og kæmp

Helt enig med dig !!!!!bravo !!!

"Vi skal slårs så blodet drypper" betyder det at det skal være med alle midler?
Målet helliger midlet???

Jeg hepper også på Mette F
...Helle. Hørte dit sms indslag i lørdags i 'Bagklog' vedr 'mink'.
Bryder mig ellers ikke om satire og Espen Kjær, men hans gæst Sigge var fornuftig og klog at lytte til. Sendte også min opbakning til Mette F, men min SMS blev ikke læst op

Tak Nynne, mange hedder jo Helle, men det må være min skrive måde du genkendte :)). Jeg synes medierne har et stort problem, de vil have en blå borgerlig regering, de kalder minksagen en skandale, det er ikke hvad man kan kalde en skandale, det er hvis man laver noget med fortsæt, her er det en fejl, som ingen var bevidst om blandt beslutningstagerne. Og da det blev kendt, reagerede man omgående. havde Venstre holdt ord, var sagen bare ekspederet som man normalt gør. Nu brugte Venstre det til ballade og politisering af en sørgelig sag. Men mink eller ej, de mink skulle slås ihjel, hjemmel eller ej, det drejede sig om folkesundheden og selv om det er trist for de minkavlere det berørte så får de sandelig en fed erstatning til et erhvervs der var ved at gå konkurs mange steder. Og de mink skulle jo pelses alligevel, altså i min verden kan man ikke kalde det en skandale. Fol kan jo slå ordet op og se, at det er misvisende.

Ja, Helle...det var indholdet i din SMS jeg kunne genkende fra et andet indlæg her i Pio
Jeg er på linje med dig mht til 'minksagen'
Skandalen er de 18 milliarder i erstatning til minkavlerne, og det kan vi takke 'de blå' for....og visse dele af pressen.
Det er og bliver en møgsag, som desværre kan koste regeringen magten. Vi må håbe at Mette F kan trække valget ud så længe som muligt, så der kan diskuteres andet end mink.
Jeg håber i øvrigt at det aldrig vil blive til noget med minkerhverv i Danmark...eller i noget andet sted i verden overhovedet.

Ja, Helle...det var indholdet i din SMS jeg kunne genkende fra et andet indlæg her i Pio
Jeg er på linje med dig mht til 'minksagen'
Skandalen er de 18 milliarder i erstatning til minkavlerne, og det kan vi takke 'de blå' for....og visse dele af pressen.
Det er og bliver en møgsag, som desværre kan koste regeringen magten. Vi må håbe at Mette F kan trække valget ud så længe som muligt, så der kan diskuteres andet end mink.
Jeg håber i øvrigt at det aldrig vil blive til noget med minkerhverv i Danmark...eller i noget andet sted i verden overhovedet.

Hvis de grønne vælgere ønsker der føres en klimavenlig politik må de undlade at stemme på Alternativet, Frie Grønne og Veganerpartiet og stemme på et rødt parti. Ellers risikerer de blå blok tager overhånd og Danmark går i sort.

Socialdemokratiet har også leveret så det basker på den grønne linie ved at sikre en energiø i nordsøen, som bliver Danmarks fremtidige elektriske kraftcenter. Så kraftfuld, at det, når det er fuldt udbygget, har kapacitet nok til at levere grøn strøm til vores nærmeste naboer som f.eks. Tyskland.

Så derfor. Stem rødt, hvis Danmark ikke skal gå i sort.

Med Konservatives udmelding om afvikling af velfærdsstaten er det så småt ved at gå op for vælgerne, at Danmarks-demokraterne risikere at blive deres og deres børns økonomiske nedtur. Ikke mindst til fordel for de rigeste saloner i landet, som slet ikke har behov for mere.

Og det glæder rigtig meget, at vælgerne er begyndt at forstå dette. Tak tak tak.

Interessant læsning. Jeg ville have en definition på ordet skandale, og fandt følgende. April 2008 skrevet af læsernes redaktør Henrik Kaufholz om ordet skandale som Politiken havde brugt i en absolut ikke skandale sag.
Her defineres ordet konkret, og han viser, hvor man kan bruge ordet og hvor ikke og advarer mod at misbruge ordet, som det er blevet i minkskandalen af både politikere, SF og R, som støtter MF og i særdeleshed af hendes modstandere og medier m. flere. Jeg anbefaler alle at gå ind og læse den. og tænke sig om fremover.

..... udelukkende BLÅ politik der føres bag murene på Christiansborg. Hvis man ikke kan se det må man være
farveblind.

Gider du konkretisere det? Mig bekendt er det rød politik der lige er vedtaget med huslejeloftet, og nu Christania almene boliger, klimaenergiøer, en grøn erhvervsfond, og snak om lønforbedringer til sundhedsvæsnet og pædagoger, jeg kan blive ved. så oplys mig venligst. Udlændingepolitikken er stram, men vi tager nu flere kvoteflygtninge, vi hjælper de ukrainske flygtninge meget. tørklæde forslaget er ved at blive trukket tilbage og heldigvis for det var noget pjat.

Du har fuldstændig ret Helle, og der er sket et gevaldigt spring fremad for S ved kommende de sids er e 2 uger👍🌹🇩🇰🌹🇩🇰👍

Der er nok ikke så meget at konkretisere, det er vist nærmere bare en af de floskler, som nogle ynder at slynge ud i flæng.

Det blive interessant at se hvor mange socialdemokratisk folketingsmedlemmer i ØstSjæland der mister deres plade, efter de "uvenlige" behandlinger Storkøbenhavn har fået af regeringen. Flere af folketingsmedlemer udviser illoyalitet over for deres Storkøbenhavnske kreds til fordel for deres hjemstavn.

Det blive interessant at se hvor mange socialdemokratisk folketingsmedlemmer i ØstSjæland der mister deres plade, efter de "uvenlige" behandlinger Storkøbenhavn har fået af regeringen. Flere af folketingsmedlemer udviser illoyalitet over for deres Storkøbenhavnske kreds til fordel for deres hjemstavn.

Husk nu, at det hedder ikke rød og blå blok. Retteligt hedder det rød og sort blok

Op til et valg står samtlige politikere i kø for at LEFLE for folket.Uanset om politikerne er røde eller blå.
Der loves guld og grønne skove og meget mere. Det meste bliver ved snakken.
Et skridt frem og et tilbage hele tiden. Og undertiden kan man sagtens opleve at det er som at befinde sig
et sted tilbage mellem 17oo-18oo tallet. Hvor landets svageste borgere måtte KNOKLE for herremændene. Er der så meget "forandret" i virkeligheden ? Nu "stavnsbinder" man folket med "forbrugsgoder". Huse,biler,rejser.
"LOKKEMAD" der får folk til at knokle for firmaer og virksomheder. Folk "bindes" til deres GÆLD som de har i huse og biler. Der hænger stadigvæk en "pisk over nakken". Og nogen må også stadigvæk HUTLE sig gennem tilværelsen på gaden uden tag over hovedet. For ikke at tale om de mange der er hægtet af på grund af digitaliseringen.

Ika@ Den enkelte har også et valg selv og ansvar for, hvordan han /hun lever sit liv. Har man ikke økonomi til bil eller hus, så bør man undlade at købe det. Til din orientering har Mette F overholdt 4/5 af de valgløfter, hun gav.
De der mangler kunne hun ikke få flertal for, plus at de radikales gale forslag omvalg i utide, har ødelagt det sidste. Senest har de da indgået forlig om 2000 anviste familieboliger til hjemløse. Dit sortsyn, kan du jo ikke bebrejde regeringen

Til Helle. Meld dig under de blå faner. Når borgere kan se virkeligheden som den er, bliver de altid udskammet og anklaget for "sort syn". Det er jo også det nemmeste. Landets fattigste borgere kan lige så godt erkende i et helt liv får en kamp for at komme længere op end det første trin på stigen. Idet der altid på trin 2 og 3 sidder nogen parat til at sparke dem længere ned i dyndet. Og så kan de kravle videre igen mod første trin for desværre aldrig at komme videre. Hvad kommer profit af? At der til evig tid er nogen der må knokle for andre. I det såkaldte velfærdsland er velfærd mest for de få. Resten må nøjes.

Annonce