Ø-kommunerne kæmper med aldrende befolkning

Centralisering har ført til, at de unge forlader øerne, imens de ældre bliver hængende. Men det er ikke kun skidt, mener forsker.
Den smukke nordjyske ø Læsø har et problem. Befolkningstallet er faldende og aldersgennemsnittet på de borgere, der bliver boende, er stigende. I dag bor cirka 1790 mennesker i Læsø kommune, men fremskrivninger spår, at om 10 år vil kun cirka 1520 borgere være tilbage på øen.

Aldersgennemsnittet er samtidig landets højeste; en ny analyse viser, at befolkningen i gennemsnit er 53 år, eller 17 år ældre end i Danmarks yngste kommune, nemlig København.

Det er en økonomisk udfordring for en kommune, at have mange ældre og til dels plejekrævende borgere og relativt få erhvervsaktive. Men det sorte billede af øerne er langtfra så entydigt, som det har været.

Forsker i landdistriktsudvikling og ph.d. i human geologi Hanne Wittorf Tanvig hæfter sig ved to ting: Dels at mange ældre også bidrager med både økonomiske og sociale ressourcer og dels, at der siden den økonomiske krise er startet en modurbanisering, som vi ikke ved, hvor ender.

Flere både yngre børnefamilier og ældre bedsteborgere vælger at udleve drømmen om et andet liv langt fra de større byers jag og himmelstormende boligpriser.

Centralisering af uddannelser skubber de unge væk fra øerne
En af hovedårsagerne til, at de yngre forlader ø-kommunerne er manglen på uddannelsesinstitutioner, som betyder, at de unge forlader hjemkommunen tidligt, forklarer Hanne Wittorff Tanvig, forsker ved Københavns Universitet med speciale i landdistrikternes udvikling.

Uddannelserne er blevet centralisereret, så jo længere væk fra uddannelsesinstitutionerne de bor, jo mere, skal de jo flytte væk.

”De unge skal uddannes og i dag endnu mere end tidligere. Uddannelserne er blevet centralisereret, så jo længere væk fra uddannelsesinstitutionerne de bor, jo mere, skal de jo flytte væk. Så relativt set er der allerede der dømt en forskel for ø-kommunerne.”

Fremadrettet vil der komme mange flere ældre, ikke bare på Læsø, men i hele Danmark. Antallet af ældre på over 80 år forventes at stige med næsten 100.000 personer frem mod 2025, hvilket vil sætte pres på de kommunale budgetter over hele landet. Men de ældre er ikke spredt ligeligt rundt i de danske kommuner, Læsø og Fanø kommune har oplevet den største stigning af ældre i løbet af de sidste 30 år og det er også her, at den fremtidige stigning forventes at være størst. På Læsø forventes antallet af ældre over 80 år at stige med cirka 50 procent frem mod 2025. Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Efter Læsø er det henholdsvis Ærø, Samsø, Langeland, Fanø og Bornholm, der har landets højeste aldersgennemsnit.

Der sker ikke en ensidig vandring mod byerne
Tendensen til den højere gennemsnitsalder på øerne er ikke ny, men det er en tendens, der helst ikke skal fortsætte, siger Hanne Wittorff Tanvig for ”den aldrende befolkning vil jo dø på et tidspunkt, og hvad sker der så?”

Men siden den økonomiske krise i 00'erne er der sket noget nyt i forhold til den demografiske udvikling. For i dag sker ikke blot en urbanisering, men også en modurbanisering:

Der sker faktisk en udflytning af forholdsvis yngre mennesker, som forlader byerne.

”Vi ved ikke, hvor meget tendensen til modurbanisering, der foregår lige nu, vil slå igennem. Men slår den meget igennem, så vil den rykke ved fremtidsudsigterne for øerne, for der sker faktisk en udflytning af forholdsvis yngre mennesker, som forlader byerne,” siger forskeren og uddyber: ”Vi har endnu ikke et klart billede af, hvor langt ud de flytter og hvorvidt de bliver, men det er klart, at man skal være lidt påpasselig i sine forudsigelser og så skal man tage i ed, at der er sket noget siden sidst, og at billedet ikke længere er en ensidig vandring mod byen.”

Danmarks hurtigste fibernet og billige færgebilletter
I Læsø kommune nikker man genkendende til billedet af, at der sker en tilflytning af yngre borgere. ”Det er ikke noget, vi endnu rigtig kan se i statistikkerne, men vi kan fornemme, at en ny type borgere tager springet og flytter hertil. Det kan være børnefamilier, hvor den ene kan få job på øen, eller måske selvstændige inden for et kreativt erhverv, som kan arbejde hjemmefra,” fortæller kulturkonsulent i Læsø Kommune, Leif Ladefoged.

På Læsø har man ikke en decideret strategi for, hvordan man kan tillokke nye erhvervsaktive beboere, men man har arbejdet for, at ø-boerne har fået Danmarks hurtigste fibernet, og at færgepriserne for de fastboende er blevet sat ned.

Vores helt store hurdle er altså at finde arbejdspladser, men samtidig er vi i den bizarre situation, at det kan være helt umuligt at finde arbejdskraft indenfor nogle bestemte områder.

Leif Ladefoged fortæller også, at der faktisk er en nettotilflytning til Læsø – der er altså flere, der flytter til øen, end fra øen. Når befolkningstallet alligevel er faldende, skyldes det, at der dør flere, end der fødes.

”Problemet for en familie, der gerne vil flytte herud midt i Kattegat, er, at de kan få svært ved at finde to job. Det er som regel ikke et problem at finde et, men så kræver det, at partneren er parat til at risikere at skulle hutle sig lidt igennem med midlertidige stillinger og måske skulle skifte karrierespor. Vores helt store hurdle er altså at finde arbejdspladser, men samtidig er vi i den bizarre situation, at det kan være helt umuligt at finde arbejdskraft indenfor nogle bestemte områder. Vi savner for eksempel i én uendelighed sygeplejersker og faguddannede lærere. ”

Gyldne pensionister søger det gode liv
Blandt tilflytterne til Læsø er en stor del dog ældre og ikke længere erhvervsaktive borgere: ”Det er folk, der flytter fra bylivet og dets stres og jag, og som vil herover og leve et mere fredeligt liv. De er så heller ikke længere afhængige af at finde beskæftigelse,” forklarer Leif Ladefoged.

På Læsø flytter forholdsvis mange gyldne pensionister til, der har flere penge end lokalbefolkningen. Det betyder større efterspørgsel på husene, renoveringer, flere penge i kommunekassen og en mere aktiv befolkning.

Men selv i økonomiske termer er det ikke entydigt en negativ ting at have ældre tilflyttere, mener Hanne Wittorff Tanvig: ”Hvis vi ser helt gennemsnitligt på det, så er det en økonomisk byrde for en kommune, at have mange ældre borgere. Men når vi slår ned på det enkelte samfund, så er billedet ikke helt så entydigt,” siger hun og fortsætter:

”På Læsø flytter forholdsvis mange gyldne pensionister til, der har flere penge end lokalbefolkningen. Det betyder større efterspørgsel på husene, renoveringer, flere penge i kommunekassen og en mere aktiv befolkning. Jeg tror ikke, man ser dette som et ensidigt problem ude i kommunerne, tværtimod. Det er også et led i modurbaniseringen, når folk, der har forladt arbejdsmarkedet, som har penge på kistebunden, vælger at realisere drømmen om et andet liv.

Hanne Wittorff Tanvig forklarer, at hun mener, at man bør stille det grundlæggende spørgsmål om, hvad problemet med den høje gennemsnitsalder egentlig er?

”De gamle koster penge alle vegne, og så må man tage diskussionen om, hvem det er, der skal betale for det. Måske skal man blive bedre til at fordele den økonomiske byrde forbundet med de ældre, men vi skal ikke glemme, at folk jo også skal have lov til at blive gamle.”


Kommentarer fra Facebook