☰
☰
Annonce
Politiske partier mangler medlemmer – og risikerer at dø med deres medlemmer
Demokrati, som vi kender det, er ingen selvfølge. Det er en gave, som vi alle sammen har et ansvar for at bidrage til og passe på. Det skriver tidligere minister Ole Stavad (S).
Lige nu er vi i Socialdemokratiet i Jammerbugt i gang med at vælge den person, som ved næste kommunalvalg skal være spidskandidat og dermed også på god demokratisk vis udfordre den siddende borgmester.
Heldigvis har vi to dygtige og erfarne personer at vælge imellem: Vores nuværende gruppeformand Diane Aarestrup og Morten Klessen, der også har stor kommunalpolitisk erfaring.
Alle medlemmer af Socialdemokratiet i Jammerbugt får mulighed for gennem en urafstemning at stemme på den af de to, som man gerne ser i spidsen for partiet ved næste valg.
Det er godt og demokratisk. Det eneste, der virkelig ærgrer mig, er, hvor få der vælger at være medlemmer af vore politiske partier. Ikke bare som medlemmer af Socialdemokratiet, men som medlem af det parti, som man er mest enig med. Det er faktisk et helt afgørende fundament i vort danske demokrati, som er ved at forsvinde.
Færre og færre er med til at bestemme, hvem der stiller op og står på de lister, som vi alle sammen kan stemme på - på valgdagen.
Op ad bakke
Vore politiske partier er reelt ”døende”. De ældste aldersgrupper er overrepræsenteret i partierne og falder fra ved dødsfald. Der kommer også nye medlemmer til, men færre end der forsvinder. Det er et stort demokratisk problem.
Det betyder også, at der er færre og færre til rådighed for de poster, der er på valg. Ja, lige nu, hvor alle partier begynder at tænke i kommunal- og regionalrådsvalg til næste år, er hovedbekymringen at finde tilstrækkeligt mange kandidater, som vil stille sig til rådighed.
Det er vigtigt, at de enkelte lister rummer en mangfoldighed, som borgerne kan stemme på i forhold til kvinder/mænd, erhvervsmæssig baggrund og erfaring, alder, geografi osv. Det forudsætter, at langt flere stiller sig til rådighed og bliver medlemmer af det parti, hvor man føler sig mest hjemme.
Jeg ved godt, at det er en diskussion, der er ”op ad bakke”, men vil alligevel opfordre til, at mange flere tager medansvar for vort demokrati, som medlemmer af et politisk parti.
Demokrati, som vi kender det, er ingen selvfølge. Det er en gave, som vi alle sammen har et ansvar for at bidrage til og passe på.
Kommentarer
Partier er som bekendt ikke nævnt i grundloven, og måske gør de mere skade end gavn efterhånden.
Iflg. S hjemmesiden koster det 500 kr.om året at være medlem af S, FEMHUNDREDE!
Forventer Ole Stavad virkelig, at f.eks. pensionister vil bruge penge på at være medlem af S når de i den grad bliver pisset på, og så bagefter får at vide at de lugter?
.
Som pensionist betaler du kun 250 kr om året.
God og tankevækkende kommentar fra Ole Stavad. I takt med de faldende medlemstal i de politiske partier er enkeltsagsbevægelser og som vi i dag kalder dem: NGO’er eksploderet i antal. Mange af disse er i sidste instans finansieret af skatteyderne. Desværre rummer deres mål og virke ikke en samlet ide og anvisning på, hvordan vores samfund bør være bygget op. Alligevel blander de sig i alle mulige politiske sager og medierne dyrker dem heftigt og ukritisk. Jeg vil foreslå PioPio at sætte et kritisk søgelys på NGO’erne, deres virke, finansiering, reelle medlemstal og hvad de bruger pengene til.
Enig. Og hvordan kan man i det hele taget bruge betegnelsen NGO om nogen, som er helt eller delvis finansieret af offentlige midler?
Hvad nu hvis partierne gjorde sig relevante for almindelige mennesker i stedet for kun at fokusere på den politiske kaste?
Enig! - og også stoppede med at fokusere på ordener/ "sildesalat" ....
“medlemmer af det parti, hvor man føler sig mest hjemme”
“medlem af det parti, som man er mest enig med”
Hvad nu hvis man ikke føler sig hjemme i et parti!
Hvad nu hvis man ikke er enig med noget parti!
Troels Lund sagde det godt på de radikales nytårsmøde:
- Vi må blive bedre til at gøre det som vi siger!
Før valget sagde Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne intet om “at ville afskaffe Store Bededag”!
Alligevel gør de det imod bedre videndende, imod fagbevægelsen, imod vælgernes ønsker!
40% af vælgerne har fortrudt deres stemme på Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne!
“Demokrati, som vi kender det, er ingen selvfølge. Det er en gave, som vi alle sammen har et ansvar for at bidrage til og passe på.”
Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne gad ikke engang pakke gaven ud!
De havde nok i sig selv!
Demokratiet blev set som en hæmsko for deres vilje, deres ønsker og deres tro på fremtiden….
“Demokrati, som vi kender det, er ingen selvfølge. Det er en gave, som vi alle sammen har et ansvar for at bidrage til og passe på.”
Troels Lund Poulsen erkender ansvaret for at gøre det som man siger og give vælgerne en tro på demokratiet!
Om Socialdemokratiet og Moderaterne og resten af Folketingets mange partier kan finde sammen i en demokratisk symbiose, hvor flere tror sig hørt og ser at regering og folketing går i den retning som det store flertal af danskerne ænsker, ja, så har demokratiet måske en chance!
På samme radikale nytårsmøde udtale SFs Pia Olsen Dyhr:
- Klimaministeren siger at 80% af danskerne skal være bag klimatiltagene, ….så bliver det jo aldrig til noget!
Underforstået at mindst muligt flertal skal hælde co2 afgifter i hovedet på landmændene, jo før desto bedre!
I Tyskland stopper landbrugsorganisationerne i denne uge al trafik på motorvejene i protest imod den rød-grønne regerings nye dieselpriser for landbruget!
Og togførerne stopper bundesbahn onsdag til søndag på grund af en arbejdskonflikt!
Troels Lund Poulsen har fat i den røde tråd og kun det lange stræk redder et parti i længden!
Vælgere er troløse som aldrig før!
De fleste folketingsmedlemmer er snart læsgængere!
Og de politiske taler skrives af kunstig intelligens!
Bemærk ind-puttet er det afgørende for al kunstig intelligens!
Troels Lund Poulsen har fat i den lange ende!
Slettede sms’er fra medlemmer og vælgere udgør demokratiets største fare!
Vælgere er langt mere årvågne end tidligere minister Ole Stavad og statsminister Mette Frederiksen forestiller sig!
Det synes at være problemet!
Gør hvad du siger!
Børnenes statsminister!
Vikarer overalt i vuggestuer, børnehaver og folkeskoler!
Middelklassen skulle have skattelettelser!
Og med dem kan der kun købes timer i private vuggestuer, private børnehaver og privatskoler!
Troen på socialdemokratisk velfærd er død og borte!
Til gengæld er Pia Olsen Dyhr klar i spyttet hvad normeringer angår!
Blot skal pengene gå til opkøb af skove og lavbundsjorde!
Vælgerne kender alle argumenterne og alle politikker!
Og de radikale ønsker alle pensionister tilbage på arbejdsmarkedet!
Nogen skal jo betale prisen, som Martin Lidegård nok så smukt sluttede det radikale nytårsmøde!
Mette Frederiksen ligger inde med 16 milliarder, men ingen gider arbejde for dem!
Demokratiet betyder folkestyre!
Måske skulle politikerne sige sandheden:
Demokrati betyder folkepligt!
Pligten til at arbejde fir velfærdsstaten!
45.000 unge mennesker har demokratiet endnu ikke lært lektien!
“Demokrati, som vi kender det, er ingen selvfølge. Det er en gave, som vi alle sammen har et ansvar for at bidrage til og passe på.”
Gaven er at du må arbejde til du bliver 73!
Mette Frederiksen siger oftere og oftere at velfærden må vi arbejde os til!
Snart er Socialdemokratiet og de radikale i en ny arbejdsudbudskonstellation!
Demokratiet der arbejder!
80% enighed om klimaet ligner en vinder med mindre vi vil have tyske tilstande!
Et demokrati i oprør!
Demokrati betyder for folketingsflertallet ikke, at folket styrer, men derimod, at folketingsflertallet styrer folket!
"Det er et stort demokratisk problem" skriver Stavad. Ja, det er et kæmpe problem, at borgerne ikke helt naturligt er medlem af politiske partier.
Stavad peger på en række dilemmaer, når borgerne svigter demokratiet og f.eks. ikke er organiseret politisk. Og spørgsmået er - hvad gør vi?
Opgaven er enorm. Partierne og andre demokratiske kræfter, som heldigvis findes landet over, har ansvaret.
Opgaven må diskuteres lokalt i partierne landet over. Vi skal vende udviklingen med faldende medlemstal.
Som nævnt i artiklen er demokratiet i fare, kun de færreste ønsker afvikling af demokratiet.
Derfor må borgerne konfronteres - "det er jeres ansvar. Hvad mener du vi skal?"
Måske skal vi organiserer os på anden måde end vi kende i dag. Det er ikke afgørende hvordan demokratiet indrettes, men det afgørende er at demokratiet overlever. Desværre findes ingen enkelte løsninger på et kæmpe demokratisk problem.