I lovudkastet til “Forslag til Lov om konsekvenser ved afskaffelsen af store bededag som helligdag”, som beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) fremlagde på SVM-regeringens vegne torsdag, hedder det således på side otte under et afsnit om “Tvisteløsning”:

“Tvister mellem parterne i en kollektiv overenskomst løses i det fagretlige system. Den foreslåede lov ændrer i de kollektive overenskomster, og dermed vil tvisterne også i vidt omfang handle om fortolkning af overenskomsterne. Derfor foreslås det, at det fagretlige system kan behandle tvister om overtrædelse og fortolkning af loven.”

Store følgeudgifter

Det fremgår også af lovudkastet, at det har store følgeudgifter at afskaffe Store Bededag som helligdag.

Under afsnittet “Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige” fremgår det således, at følgeudgifter løber op i 880 millioner kroner.

Indtægten ved at ændre en fridag til en arbejdsdag opgøres i lovforslaget til at udgøre 3,2 milliarder kroner. Men herfra skal trækkes de omtalte følgeudgifter, på 880 millioner kroner.

Det betyder, at gevinsten ved lovforslaget ikke er 3,2 milliarder kroner, men kun 2,32 milliarder kroner.

Følgeudgifterne fordeler sig på tre poster:

• Merudgifter til sygedagpenge: Ca. 40 millioner kroner.
• Merudgifter til pasningstilbud: 140 millioner kroner.
• Medudgift til forhøjede overførselsindkomster fra 2026: 700 millioner kroner.

Om den sidste store følgeudgift hedder det i lovudkastet:

“Det er endvidere lagt til grund for beregningen, at forslagets lønstigning for de beskæftigede på 0,45 procent fra 2024 via satsreguleringer (to år forskudt) med gældende regler vil øge overførselsindkomsterne tilsvarende i 2026. De forøgede udgifter til overførselsindkomster skønnes at svække den strukturelle offentlige saldo med 0,7 milliarder kroner fra 2026. Det betyder, at det samlede provenu falder fra 3,2 milliarder kroner til 2,5 milliarder kroner.”