Annonce

Finanslov 2024: Regeringen vil gøre retten til uddannelsesløft på 110 procent dagpenge permanent

Fagbevægelsens Hovedorganisation: 110 procent rigtigt at gøre uddannelsesløftet permanent - Se listen: Det foreslår regeringen også
Foto: Netavisen Pio/Jan Kjærgaard
Ane Halsboe-Jørgensen (S), beskæftigelsesminister
Med finansloven for 2024 vil SVM-regeringen gøre muligheden for at visse ledige kan opkvalificere sig på 110 procent dagpengesats inden for brancher med mangel på arbejdskraft permanent.

På sit forslag til finanslov for 2024, som ventes fremlagt torsdag, har regeringen afsat i alt cirka 230 millioner kroner i 2024 og cirka 300 millioner kroner årligt i de efterfølgende år til en permanentgørelse af ordningen.

Det oplyser Beskæftigelsesministeriet i en pressemeddelelse.

FH: Rigtig god nyhed

Hos Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) finder man det 110 procent rigtigt at gøre uddannelsesløftet permanent:

”Uddannelsesløftet er et helt afgørende redskab, hvis vi skal sikre flere faglærte fremover. Det giver mulighed for, som voksen, at tage en uddannelse, der er behov for på arbejdsmarkedet og sikrer dermed en fleksibilitet, som både kommer den enkelte person og samfundet til gode. Derfor er det en rigtig god nyhed, som jeg er meget glad for,” siger næstformand i FH, Nanna Højlund og fortsætter:

Vi har i fagbevægelsen længe talt varmt for uddannelsesløftet på 110 procent

“Vi har i fagbevægelsen længe talt varmt for uddannelsesløftet på 110 procent og arbejdet for en mere permanent ordning, så jeg er rigtig glad for, at det kommer til at indgå i regeringens finanslovsforslag.” siger Nanna Højlund.

Også hos Dansk Metal modtages nyheden med glæde:

“Vi har i Dansk Metal længe arbejdet for at gøre den her ordning permanent, og derfor glæder vi os selvfølgelig over, at det kommer til at stå i finansloven. Positivlisten hjælper både de ledige og samfundet, fordi det får folk i jobs, mens vi samtidig får uddannet flere til de stillinger, som alt for mange steder slås forgæves op,” siger hovedkasserer hos Dansk Metal, John Larsen.

3F er også oppe på den høje klinge:

"Det er en rigtig god nyhed for både den enkelte ledige, for virksomhederne og for samfundet," siger forretningsfører Eva Obdrup fra 3F's a-kasse: "Det er sund fornuft og på høje tid at gennemføre initiativet."

3F-forbundssekretær Søren Heisel understreger, at en permanent ordning vil gøre det nemmere for alle parter - fagforeninger, a-kasser, virksomheder og uddannelsesinstitutioner - at planlægge de initiativer, som kan hjælpe de ledige i job og bidrage til, at virksomhederne får de medarbejdere, der er brug for.

Hos Blik- og Rørarbejderforbundet håber formanden, Henrik W. Petersen, ifølge et post på X (Tidl. Twitter), at "mange flere vil gøre brug af ordningen fremadrettet – og fx begynde på en VVS-energiuddannelse, så vi får endnu flere dygtige kollegaer til den grønne omstilling".

Midlertidigt i anden halvdel af 2023

I andet halvår af 2023 har man midlertidigt genindført retten til at påbegynde en erhvervsuddannelse inden for brancher med mangel på arbejdskraft og modtage 110 procent af sin hidtidige dagpengesats, hvis man er over 30 år og enten er ufaglært eller faglært med en forældet uddannelse. Men nu fortsætter ordningen altså også fra 2024 og frem.

Erfaringerne fra ordningen peger på, at ordningen bidrager til, at mange flere ledige påbegynder en erhvervsuddannelse inden for områder, hvor der er mangel på arbejdskraft.

Omkring 2.800 er, ifølge Beskæftigelsesministeriet, påbegyndt et forløb på uddannelsesløft på 110 procent i perioden fra 1. august 2020 til 31. december 2022.

Cirka 28 procent af forløbene er påbegyndt inden for SOSU-området. Andre hyppige erhvervsuddannelser er kontoruddannelse (9,4 procent), industrioperatør (8,7 procent) og handelsuddannelse (8,7 procent).

"VI skal have flere faglærte"

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) håber at tiltaget bidrager til, at flere ledige får en faglært uddannelse:

“Vi skal have flere faglærte, så vi kan indfri vores ambitiøse mål for vores velfærdssamfund og den grønne omstilling. Derfor er det godt, at vi gør denne ordning permanent. Jeg er overbevist om, at den vil bidrage til, at flere ledige vil tage en faglært uddannelse.”

Økonomien betyder selvfølgelig noget for den enkelte

“Økonomien betyder selvfølgelig noget for den enkelte, og folk over 30 har typisk flere udgifter til bolig og familie. Med ordningen bidrager vi til, at flere ledige får mod til vælge at gå den faglærte vej og i sidste ende bidrage til f.eks. flere kolleger på plejehjemmene og flere hænder på de mange industriarbejdspladser rundt i landet.”

Finanslov 2024: Det forelår regeringen også

SVM-regeringen fremlægger torsdag sit forslag til finanslov for 2024. Men regeringen har allerede luftet en del af de nye tiltag finansloven vil indeholde:

  • Regeringen vil, ifølge vicestatsminister, økonomiminister Jakob Ellemann-Jensen (V), hæve befordringsfradraget med 100 millioner kroner årligt de næste fire år samt at indføre et 'fuldt landevejsprincip', så det bliver billigere at sejle med færge i Danmark. Det skriver Ritzau ifølge Jyllands-Posten.
  • Regeringen vil, ifølge udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), give udenrigstjenesten et løft på 12 procent over de næste fire år. Det skriver Jyllands-Posten. der afsættes 500 millioner kroner ekstra i 2024, 600 millioner kroner i 2025, 700 millioner kroner i 2026 og 800 millioner kroner i 2027. Som en del af udspillet vil Danmark åbne en håndfuld nye ambassader.
  • Regeringen vil, ifølge justitsminister Peter Hummelgaard (S), afsætte 1,8 milliarder kroner til domstolene over fire år på finansloven, skriver Jyllands-Posten. Formålet er at nedbringe de lange ventetider ved domstolene. Det skriver Jyllands-Posten.
  • Regeringen vil hvert år afsætte 200 millioner kroner, der skal målrettes mod de folk, der bor på landet. En del af de 200 millioner kroner skal afsættes til nye midler til udkantsgymnasier, erhvervsuddannelser, VUC, landsbyfornyelse og mere bredbånd til Danmarks yderområder.
  • Regeringen vil give en ekstrabevilling på 47,4 millioner kroner til pædagoguddannelsen næste år. Det oplyser uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) i en pressemeddelelse.
  • Regeringen vil, ifølge kulturminister Jakob Engell-Schmidt (M), afsætte 70 millioner kroner ekstra til Team Danmark over de kommende fire år. Det skriver DR Sporten.
  • Regeringen vil i 2024 afsætte en milliard kroner ekstra til til kommunerne og regionerne. De 650 millioner går til kommunerne, mens de 350 millioner går til regionerne. Det oplyste regeringen på et pressemøde torsdag i sidste uge.
  • Regeringen vil, ifølge udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), give de fagligt svage elever ekstra hjælp til at få basale færdigheder inden for dansk og matematik. De svage elever tilbydes som led i planen fremover særundervisning i små hold. SVM-regeringen afsætter de første 35 millioner kroner på finansloven i 2024 år - beløbet vil stige til 500 millioner kroner årligt fra 2028. Det skriver Politiken.

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Kender en der tog en HF på VUC. Det var som at være i Syrien eller Somalia. Han talte bedre arabisk end dansk, da han blev "student". Så vidt jeg har forstået, så er AVU på VUC fyldt med 50 år gamle voksne analfabeter tilvandret fra Levanten, der bruger 5-10 år på at tage, hvad der svarer til en 9. klasses eksamen. Naturligvis med fuld SU, boligstøtte og forsørgertillæg undervejs. Og alligevel kan de ikke engang sige "goddag" på dansk, når de er færdige, men så kan staten kalde dem "studerende" i statistikkerne hos DST, i stedet for, at de fremgår uden for beskæftigelse.

Glimrende! Ikke alene lyder det jo helt fornuftigt, det virker tydeligvis også.

Ja, ja, en lille smule fornuft kan måske spores, men de skulle jo aldrig have haft ophold i Danmark. Aldrig, aldrig, aldrig. Hvad tænker man dog på.