På sit forslag til finanslov for 2024, som ventes fremlagt torsdag, har regeringen afsat i alt cirka 230 millioner kroner i 2024 og cirka 300 millioner kroner årligt i de efterfølgende år til en permanentgørelse af ordningen.
Det oplyser Beskæftigelsesministeriet i en pressemeddelelse.
Hos Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) finder man det 110 procent rigtigt at gøre uddannelsesløftet permanent:
”Uddannelsesløftet er et helt afgørende redskab, hvis vi skal sikre flere faglærte fremover. Det giver mulighed for, som voksen, at tage en uddannelse, der er behov for på arbejdsmarkedet og sikrer dermed en fleksibilitet, som både kommer den enkelte person og samfundet til gode. Derfor er det en rigtig god nyhed, som jeg er meget glad for,” siger næstformand i FH, Nanna Højlund og fortsætter:
Vi har i fagbevægelsen længe talt varmt for uddannelsesløftet på 110 procent
“Vi har i fagbevægelsen længe talt varmt for uddannelsesløftet på 110 procent og arbejdet for en mere permanent ordning, så jeg er rigtig glad for, at det kommer til at indgå i regeringens finanslovsforslag.” siger Nanna Højlund.
Også hos Dansk Metal modtages nyheden med glæde:
“Vi har i Dansk Metal længe arbejdet for at gøre den her ordning permanent, og derfor glæder vi os selvfølgelig over, at det kommer til at stå i finansloven. Positivlisten hjælper både de ledige og samfundet, fordi det får folk i jobs, mens vi samtidig får uddannet flere til de stillinger, som alt for mange steder slås forgæves op,” siger hovedkasserer hos Dansk Metal, John Larsen.
3F er også oppe på den høje klinge:
"Det er en rigtig god nyhed for både den enkelte ledige, for virksomhederne og for samfundet," siger forretningsfører Eva Obdrup fra 3F's a-kasse: "Det er sund fornuft og på høje tid at gennemføre initiativet."
3F-forbundssekretær Søren Heisel understreger, at en permanent ordning vil gøre det nemmere for alle parter - fagforeninger, a-kasser, virksomheder og uddannelsesinstitutioner - at planlægge de initiativer, som kan hjælpe de ledige i job og bidrage til, at virksomhederne får de medarbejdere, der er brug for.
Hos Blik- og Rørarbejderforbundet håber formanden, Henrik W. Petersen, ifølge et post på X (Tidl. Twitter), at "mange flere vil gøre brug af ordningen fremadrettet – og fx begynde på en VVS-energiuddannelse, så vi får endnu flere dygtige kollegaer til den grønne omstilling".
I andet halvår af 2023 har man midlertidigt genindført retten til at påbegynde en erhvervsuddannelse inden for brancher med mangel på arbejdskraft og modtage 110 procent af sin hidtidige dagpengesats, hvis man er over 30 år og enten er ufaglært eller faglært med en forældet uddannelse. Men nu fortsætter ordningen altså også fra 2024 og frem.
Erfaringerne fra ordningen peger på, at ordningen bidrager til, at mange flere ledige påbegynder en erhvervsuddannelse inden for områder, hvor der er mangel på arbejdskraft.
Omkring 2.800 er, ifølge Beskæftigelsesministeriet, påbegyndt et forløb på uddannelsesløft på 110 procent i perioden fra 1. august 2020 til 31. december 2022.
Cirka 28 procent af forløbene er påbegyndt inden for SOSU-området. Andre hyppige erhvervsuddannelser er kontoruddannelse (9,4 procent), industrioperatør (8,7 procent) og handelsuddannelse (8,7 procent).
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) håber at tiltaget bidrager til, at flere ledige får en faglært uddannelse:
“Vi skal have flere faglærte, så vi kan indfri vores ambitiøse mål for vores velfærdssamfund og den grønne omstilling. Derfor er det godt, at vi gør denne ordning permanent. Jeg er overbevist om, at den vil bidrage til, at flere ledige vil tage en faglært uddannelse.”
Økonomien betyder selvfølgelig noget for den enkelte
“Økonomien betyder selvfølgelig noget for den enkelte, og folk over 30 har typisk flere udgifter til bolig og familie. Med ordningen bidrager vi til, at flere ledige får mod til vælge at gå den faglærte vej og i sidste ende bidrage til f.eks. flere kolleger på plejehjemmene og flere hænder på de mange industriarbejdspladser rundt i landet.”
SVM-regeringen fremlægger torsdag sit forslag til finanslov for 2024. Men regeringen har allerede luftet en del af de nye tiltag finansloven vil indeholde:Finanslov 2024: Det forelår regeringen også
Kommentarer
Kender en der tog en HF på VUC. Det var som at være i Syrien eller Somalia. Han talte bedre arabisk end dansk, da han blev "student". Så vidt jeg har forstået, så er AVU på VUC fyldt med 50 år gamle voksne analfabeter tilvandret fra Levanten, der bruger 5-10 år på at tage, hvad der svarer til en 9. klasses eksamen. Naturligvis med fuld SU, boligstøtte og forsørgertillæg undervejs. Og alligevel kan de ikke engang sige "goddag" på dansk, når de er færdige, men så kan staten kalde dem "studerende" i statistikkerne hos DST, i stedet for, at de fremgår uden for beskæftigelse.
Glimrende! Ikke alene lyder det jo helt fornuftigt, det virker tydeligvis også.
Ja, ja, en lille smule fornuft kan måske spores, men de skulle jo aldrig have haft ophold i Danmark. Aldrig, aldrig, aldrig. Hvad tænker man dog på.