Annonce

DR-musikkanaler reddes fra øjeblikkelig lukning

S-regeringen og de tre støttepartier De Radikale, SF og Enhedslisten bag aftale, der redder P6 Beat og P8 Jazz
S-regeringen og dens tre støttepartier har med en politisk aftale reddet to DR-musik-kanaler, P6 Beat og P8 Jazz.

DR får med aftalen 15,0 mio. kr. årligt i 2022, 2023 og 2024, som egentlig stod til at lukke som følge af de besparelser på DR, som den tidligere VLAK-regering i sin tid besluttede.

skaber vi ro om miljøerne omkring alternativ rytmisk musik og jazz

"Ved at bevare P6 Beat og P8 Jazz skaber vi ro om miljøerne omkring alternativ rytmisk musik og jazz. Samtidig får radiolytterne fortsat glæde af en journalistisk formidling af disse genrer, der går i dybden med fortællingen om musikken og kunstnerne," siger kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen ifølge en pressemeddelelse fra Kulturministeriet.

"Unikt, bredere og mere mangfoldigt musikindhold"

SF glæder sig over aftalen:

“Det har været en klar prioritering for SF at redde P6 Beat og P8 Jazz fra blå bloks tidligere besparelser. De to kanaler giver et unikt, bredere og mere mangfoldigt musikindhold, som andre radiokanaler ikke gør. Det skal public service også levere på, så vi er glade for, at det er lykkedes at videreføre de to kanaler,” siger partiets medieordfører CharlotteBroman Mølbak.

en klar prioritering for SF at redde P6 Beat og P8 Jazz fra blå bloks tidligere besparelser

De Radikales medieordfører, Zenia Stampe, takker kulturministeren “for at lytte til vores argumenter og bønner”:

“Sådan. Tak til kulturministeren for at lytte til vores argumenter og bønner. Vi redder P6 Beat og P8 Jazz fra øjeblikkelig lukning, og vi sikrer endda kanalernes overlevelse på lang sigt. Det er så vigtigt for det danske musikliv. Det er en kæmpe sten, der er faldet fra mit hjerte.”

På Facebook ønsker Zenia Stampe tillykke til lyttere og dansk musikliv:

"Det er så vigtigt, at vi har medier, der formidler mangfoldigheden i dansk musikliv, og som går i dybden med seriøs journalistisk dækning af musikken. Det er en kæmpe sten, der er faldet fra mit hjerte i dag. Tillykke til lytterne og dansk musikliv. Og til de dygtige og dedikerede medarbejdere på P6 og P8: Fortsæt det gode arbejde."

placeholder

 

Enhedslistens medieordfører, Søren Søndergaard, peger på, at der med aftalen skabes arbejdsro:

”Enhedslisten er rigtig glade for, at det i dag er lykkedes at opnå enighed mellem regeringen, SF, Radikale og Enhedslisten om at fortsætte denne særbevilling frem til og med 2025. Det betyder, at der skabes arbejdsro for kanalerne til at fortsætte og videreudvikle deres gode public service-arbejde.”

"Vi sat en ny kurs"

Socialdemokratiets medieordfører, Kasper SandKjær, understreger, at der med aftalen er “sat en ny kurs”:

Under den borgerlige regering blev DR udsat for massive besparelser

“Under den borgerlige regering blev DR udsat for massive besparelser. Sammen med Radikale, SF og Enhedslisten har vi sat en ny kurs. Vi har stoppet besparelserne og giver nu DR mulighed for at videreføre to radiokanaler, der spiller og formidler nogle af de musikgenrer, der har svære kommercielle vilkår.”

De 15,0 mio. kr. til de tre radiokanaler kommer fra det såkaldte merlicensprovenu, som er overskydende licens i forhold til fordelingen af licensindtægterne for 2020.

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

DR er blevet en alt for stor mastodont med alt for store lønninger til at for mange medarbejdere. Frem for at give flere penge til nicheproduktioner, synes jeg man skulle skrælle alt det overflødige fedt fra mastodonten, men jeg lytter heller aldrig til hverken beat eller jazz. Min niche er barokmusik; den bliver sjældent tilgodeset.

Gunnar, du har ret, DR er blevet for stor. Og Maria RR er ikke den rigtige at sætte i spidsen for DR's vej mod nye tider. Det har hun ikke evner til. Vi bliver jo i en uendelighed bombarderet med fx Barnaby. Farverne er slidt af for længe siden.

Det var hurtigt at et par blå tosser kom på banen, uden ordentlig baggrund for at kunne udtale sig.
Barokmusik (gys) og Mastodontdirektøt...
Godt at Mette Borck blev kylet ud sammen med klatreaben Anders Ståløje Samuelsen...
Nogen havde altså forstand på at stemme, eller ikke at stemme !!!

Det er helt i orden at du ikke er til barokmusik; jeg gyser sikkert på samme måde over din musiksmag, men kan du nævne mig andre direktører i skattedrevne selskaber der får en løn på højde med Maria Rørby Rønns?

Der skulle hellere rydde op på P3-P4.Så de kan køre de programmer som nogen har skubbet over på DAB Kanalen, tilbage til P3-P4 Madsen. Den blev sat i verden for at hylde Dansk Musik på Dansk. Der er efter kun Peter Sten tilbage og Jørgen Mylius. Ole Tøpholm har også ødelagt DAB kanalen. Ole Simonsen

Slå P3 og P4 sammen.

Henrik, venligst dokumenter:
1) 'blå'
2) 'tosser'
På forhånd tak!

Henrik, jeg venter på dit svar!
Du er måske bare en simpel troll?

Annonce