Annonce

Rekordmange dødsulykker

Tirsdag døde en udenlandsk mand i en arbejdsulykke. FH-næstformand vil have Folketinget til at styrke Arbejdstilsynet
Foto: Colourbox
I 2022 døde 43 mennesker i arbejdsulykker.

Det viser dugfriske tal fra Arbejdstilsynet fra i går.

Så sent som tirsdag døde endnu en person i arbejdsulykke. Det var en 32-årig udenlandsk mand.  

Det skriver Ritzau ifølge Fagbladet 3F.

 

FH: Tendensen skal stoppe

Næstformand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Morten Skov, vil nu have Folketinget på banen i en øget indsats mod dødsulykker: 

“Endnu en tragisk dødsulykke. En 32 årig udenlandsk kollega faldt 10 meter ned på betongulv. Den kedelige tendens fra sidste år skal ikke fortsætte i år. Folketinget skal styrke Arbejdstilsynet og styrke indsatsen mod arbejdsulykker,” skriver Morten Skov på Twitter.  

placeholder

Flere dødsulykker

Ulykken skriver sig ind i en trist statistik, hvor arbejdsrelaterede dødsulykker er stigende.

I 2021 var der 37 dødsfald ifølge Fagbladet 3F.

Ifølge de nyeste tal fra Arbejdstilsynets ulykkesbarometer var der 43 dødsulykker i 2022.

Til sammenligning blev det laveste antal dødelige arbejdsulykker registreret i 2017, hvor der var 24 af slagsen.

 

Emma Inge Hansen er journalist på Netavisen Pio. 


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Hvor mange etniske syriske og somaliske kvinder er involveret?

Er det endnu et område, hvor onde, hvide europæiske mænd, er overrepræsenterede?

Hvor er Stine Bosse, Kvinfo og Frie Grønne med krav om ligestilling og kvoter?

ENDELIG, arbejdstilsynet (når det er bedst) sparer samfundet , arbejdsgiverne , medarbejderne og mange andre for økonomisk og social tilbagegang. En af Samfundets bedste investeringer.