Annonce

Nyt forslag: Private selskaber skal ikke tjene kassen på din arbejdsulykke

En nylig rapport kalder på et monopol for arbejdsulykkeforsikringer, som kan gøre hele systemet meget simplere. “Nationalisering af et i dag velfungerende frit forsikringsmarked,” lyder kritikken fra arbejdsgivere
Foto: Colourbox
Fra over 100 til kun én.

Det er den vision for fremtidens arbejdsskadeforsikring, som AES- Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, fremsender i en nylig rapport til Beskæftigelsesministeriet, som Netavisen Pio har set.

Konkret lyder et af rapportens forslag på, at de over 100 private selskaber og selvforsikrede, der i dag forsikrer mod arbejdsskader, skal finde andre græsgange og overlade hele arbejdet til AES.

Det er et forslag, der af både arbejdsgivere og forsikringsselskaberne mødes med en anselig skepsis. Alligevel, argumenterer rapporten for, kan indførelsen af et AES-monopol på arbejdsulykkesforsikring spare både arbejdsgivere og -tagere megen besvær.

Hvis man skal forstå hvorfor, kræver det, at man først forstår det ganske sindrige system, man med den nuværende struktur skal igennem for at få erstatning for en arbejdsulykke.

Alt gennem forsikringsselskabet

I dag er alle private arbejdsgivere forpligtet ved lov til at tegne arbejdsskadeforsikring. Her har de nu, ifølge rapporten, over 100 forskellige udbydere at vælge imellem. Dermed altså også i princippet over 100 forskellige tilbud at veje op mod hinanden.

Når en arbejdstager så har oplevet en arbejdsulykke, skal hun anmelde sagen til det selskab, som hendes arbejdsgiver har tegnet forsikring hos, som dernæst sender sagen videre til AES for behandling.

Derfor er vurderingen i rapporten, at et monopol alt i alt kan gøre forsikringssystemet billigere

Når AES træffer afgørelse i sagen, informerer de selskabet om det. Derefter er det forsikringsselskabets opgave at informere arbejdstageren om AES’ afgørelse og, hvis relevant, at udbetale erstatning eller godtgørelse til arbejdstageren.

Et centralt formål med at lægge hele denne proces over i AES er at forsimple denne procedure.

Ved at give AES, som administreres af ATP, monopol over arbejdsskadeforsikring, håber man på at befri arbejdsgiveren fra at skulle bruge ressourcer på at tage stilling til et hav af forskellige forsikringstilbud.

For arbejdstagerne er håbet, at systemet bliver nemmere at forstå, da der kun vil være én instans - AES - at forholde sig til og ingen mellemmand i form af et forsikringsselskab.

Derfor er vurderingen i rapporten, at et monopol alt i alt kan gøre forsikringssystemet billigere ved at gøre det af med de administrationsbyrder, der er forbundet med det store antal forsikringsselskaber.

Skeptiske parter

Den analyse deles dog ikke af alle de berørte parter.

Eksempelvis meddeler Thomas Brenøe, direktør i forsikringsselskabernes brancheorganisation, Forsikring & Pension, til Økonomisk Ugebrev, at hans organisation er utvetydigt imod forslaget.

Også de arbejdsgiverrepræsentanter, der har fulgt arbejdet med rapporten og kommenterer indholdet i en art forord, forholder sig skeptiske. Dette til trods for, at et AES-monopol efter rapportens vurdering også burde kunne spare arbejdsgiverne for betydelige administrationsomkostninger.

De medgiver, at de lange sagsbehandlingstider i ulykkessager kalder på “yderligere og grundlæggende tiltag”.

Men et AES-monopol, skriver de, bør ikke være et af de tiltag. Med den idé er der, i deres optik “tale om nationalisering af et i dag velfungerende frit forsikringsmarked.” 

De argumenterer desuden for, at AES alene ikke vil have samme specialiserede evne til at hjælpe forskellige slags arbejdstagere tilbage i arbejde efter en skade, som de forskellige forsikringsselskaber har opbygget over lang tid.

I dag har vi et sløret billede af, hvor enorme summer forsikringsbranchen tjener på arbejdsskadeforsikringer

Den store begejstring udebliver ligeledes i arbejdstagerrepræsentanternes kommentar til forslaget.

De deler ikke arbejdsgivernes principielle modstand mod et AES-monopol, men advarer mod at lave større ændringer i systemet “indtil sagsbehandlingstiden i AES er normaliseret og nedbragt til et tolerabelt niveau.”

Én stor spiller i fagbevægelsen giver dog sin uforbeholdne opbakning til forslaget.

“I dag har vi et sløret billede af, hvor enorme summer forsikringsbranchen tjener på arbejdsskadeforsikringer. Men vi ved, det er i milliardklassen,” forklarer HK Privats næstformand, Gitte Geertsen, til Økonomisk Ugebrev.

Derfor er Geertsen heller ikke i tvivl om, at man kan vinde meget på at monopolisere arbejdsulykkeforsikringerne.

“Med forslaget om at lægge alle arbejdsskadesager over til AES vil vi potentielt kunne tage profitten ud af arbejdsskader og for eksempel investere mærkbart i forebyggelse,” påpeger hun over for mediet.

Studentermedjælper på Netavisen Pio. Studerer statskundskab ved Københavns Universitet.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Og i dagens radio var der en der foreslog at alle danskere skal kunne sætte deres opsparinger i Nationalbanken og få den rente som alle danske banker får!

Retfærdigt og konkurrencemæssigt klogt!

Et etstrenget system!

Private selskaber skal ikke tjene kassen på dine opsparede lønkroner!

Råbet fra LA og de små Borgerloge partier lyder allerede!

Så gode venner var vi alligevel ikke!

For lønopsparere er håbet, at systemet bliver nemmere at forstå, da der kun vil være én instans - Nationalbanken- at forholde sig til og ingen mellemmand i form af banker, der har det ene kæmpestore milliardbeløb oven i det andet!.

"tale om nationalisering af et i dag velfungerende frit forsikringsmarked"
Det tror da pokker, at Forsikringsbranchen og markedshellige er imod sådant et forslag.
Et velfungerende marked betyder på kapitaldansk er et profitabelt marked. medens det på "økonomisk" betyder et marked med en velfungerende priskonkurrence. Men med den praksis men har opøvet i finanssektoren, har man gennem en omfattende forplumring af den reelle pris på produktet, fordi det liberaliserede finansielle supermarked udbyder ydelserne i kombination og med ringe mulighed for prissammenligning, reelt skabt utilbørlig manglende konkurrence og stor profitmargin.
Derfor ligger indtjeningen på et leje, der minder om et monopoliseret prisfastsættelse, der sammen med den øvrige finanssektor er placeret på et sted, hvor man bare kan kræve op ude at yde, som en igle på samfundet.