Revolutionen starter ved julebordet

Julemaden og madspild er dermed en god anledning til at sætte fokus på de samfundsmæssige perspektiver af vores levevis.
Foto: Colourbox
”Det er sjældent, at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd, uden at der er en gaffel i den anden”, citat fra Poul Nyrup Rasmussen

Mens franskmændene er gået på barrikaderne, har mange danskere sat sig mageligt til rette ved julebordet. Sild og snaps med kollegerne. Æbleflæsk og rugbrød med ellers fjerne fætre og kusiner. And og flæskesteg med den nære familie i juledagene. Der er ikke noget som et godt måltid til at samles om og lune sig ved i den ellers kolde og våde december måned.

Mens franskmændene er gået på barrikaderne, har mange danskere sat sig mageligt til rette ved julebordet

Desværre ender meget mad i skraldespanden. Hvert år smider en gennemsnitlig familie mad ud for 7.200 kr. Det er dyrt, men det er også en belastning af vores planet. Julen er måske den tid af året, hvor der bliver smidt allermest mad ud. Overskuddet fra tag-selv-bordet og de alt for mange rester i køleskabet. Måske er vi endda kommet til at handle lidt for meget ind, der ikke bliver tilberedt, inden det er for gammelt.

Julemaden og madspild er dermed en god anledning til at sætte fokus på de samfundsmæssige perspektiver af vores levevis.

Verdensmålene i konkret form

I år er FN’s 17 verdensmål for alvor slået igennem som et omdrejningspunkt for debatten om, hvordan vi skaber en mere bæredygtig verden – og de skaber også en god ramme for at drøfte madspild og vores ansvar. Både som individer og som samfund.

Helt oplagt er mål 1 Fattigdom og mål 2 Stop sult relevante. Har det sammenhæng til den danske jul? I allerhøjeste grad! Mødrehjælpen uddeler hvert år julehjælp til nogle af de allermest trængte familier. Hjælpen handler blandt andet om måltidet, for det er ganske dyrt at beværte familien i juledagene. Danske landmænd og fiskere producerer jo også mad til en stor del af verden, så selv om der næppe er mange, der decideret sulter herhjemme, så har vores produktion af fødevarer stor indflydelse på at mætte munde i mange hjem.

Har det sammenhæng til den danske jul? I allerhøjeste grad!

Mål 3 om Sundhed og trivsel er også relevante at hive frem. Helt oplagt er der forbundet sundhed med vores mad. Både i form af, hvilke typer af sprøjtemidler vi tillader i landbruget, hvilke sundhedsskadelige stoffer, der hober sig op i havets fødekæde og hvilke medicinrester, vi finder i flæskestegen. I samme genre er mål 6 om Rent vand og sanitet. Vi har heldigvis stadig mulighed for at drikke urenset vand i Danmark, men det er ikke en selvfølge.

Mål 5 om Ligestilling mellem kønnene giver ligeledes anledning til refleksion. Heldigvis er de stereotype roller til forhandling, men stadig er der store skævheder – også i køkkenet.

Sikre bredde i lokale løsninger

Sådan kan man gennemgå målene 1 for 1 og måle det op mod forskellige temaer, og det er lige netop det, mange kommuner gør i øjeblikket.

I efteråret fik jeg besøg af en delegation fra OECD, der ville høre om, hvordan verdensmålene giver mening i en lokal kommunal kontekst. Mange kommuner er ved at gøre verdensmålene til omdrejningspunkt for byplanlægning og udvikling af lokale fællesskaber.

I Middelfart Kommune har byrådet gjort de 17 verdensmål til omdrejningspunkt for en indsats, der skal skabe bæredygtig byudvikling

I Middelfart Kommune har byrådet gjort de 17 verdensmål til omdrejningspunkt for en indsats, der skal skabe bæredygtig byudvikling i alle lokalsamfund. Verdensmålene er dermed med til at give retning, men virker også som en form for tjekliste: Er vi nået hele vejen rundt.

Det betyder i praksis, at borgere i alle lokalsamfund forholder sig aktivt til, hvordan man for eksempel kan tænke mål 4 om Kvalitet i uddannelse, Mål 8 om Anstændige jobs og økonomisk vækst og mål 15 om Livet på land ind i en ambition for, hvordan lige netop deres landsby skal udvikle sig de næste 10-15 år.

Bredden i målene skaber en bredde i diskussion, så også sociale fællesskaber, økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling bliver vigtige temaer, hvis man ønsker at anlægge en lokal legeplads.

Løs verdens problemer over julebryggen

Jeg holder selv meget af julen og vil nødig undvære hverken den sociale eller den smagsmæssige oplevelse ved julebordet. Kunsten er at holde fast i netop kvaliteten i vores små og store fællesskaber og gøre det på en måde, så det kan ske med god samvittighed og viden om, at også vores børnebørn har samme muligheder som vi har.

Ved julebordet kan vi faktisk godt skabe en revolution

FN’s verdensmål giver en god ramme for både samtalen og den konkrete handling. Målene åbner øjnene for, at der er en tæt sammenhæng mellem vores handlinger i hverdagen og de store samfundsmæssige udfordringer, vi står overfor.

Julemaden er en god anledning til at overveje og drøfte med venner, kolleger og familie, hvordan vi egentlig vil leve vores liv, så det giver mest mulig livskvalitet for flest muligt. Både for os selv og for andre.

Ved julebordet kan vi faktisk godt skabe en revolution med en kniv i den ene hånd – og en gaffel i den anden.

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer dagligt med både provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Johannes Lundsfryd (S) er borgmester i Middelfart Kommune.


Kommentarer fra Facebook

Kommentarer

I spørgsmålet om "madspil" kan der ikke generaliseres. Der er MASSER af eksempler på folk der absolut kun har til dagen og vejen,også i julen. Og på ingen måde har mere i Julen end på øvrige dage. Mon der foregår det store "madspild" hos dem ? Og med hensyn til de sociale aspekter i forhold til JUL, så lever samme familier undertiden yderst isoleret og stille. Det er ikke i disse miljøer man ser de bugnende julefrokoster og selskabeligt samvær med andre. Kan der holdes ret meget Julefest, med en papkasse som "indbo",under en trappe eller i en perrontunnel ? Tvivler på det er de mange hjemløse der har det såkaldte "overforbrug", og svælger sig i ostebord,årgangsvin og gåseleverpostej.