Annonce

Højsæsonen for #MeToo står for døren - men det foregår i skjul

Medierne er dygtige til at skrive om #MeToo-sexchikane, når det rammer eliten. Men hvor er interessen for arbejderklassens kvinder?
Foto: Grafisk afdeling
Niels Jespersen, chefredaktør på Netavisen Pio.
TV-værten Sofie Linde satte gang i #MeToo-bevægelsen, da hun til "Zulu Comedy Galla" i 2020 fortalte om en stor tv-stjerne, som bad hende sutte hans pik – ellers ville han ødelægge hendes karriere.

Det affødte et større internt medie-opgør om sexisme på redaktionerne, der blandt andet kostede en række TV 2-stjerner deres karriere.

Her viste medierne sig fra deres bedste side. Ligesom de senere har været med til at afdække krænkelser i politik og i den akademiske verden.

Men det er som om, der er et blindt øje. For hver december udsættes tusindvis af fortrinsvis unge kvinder for krænkelser og #MeToo, uden at det omtales i de store medier.

Senim Demirs erfaringer som tjener og forkvinde for Brancheklubben for Hotel og Restaurant i 3F København understreger behovet for at rette opmærksomheden mod seksuel chikane i arbejderklassen – specielt i servicebranchen.

En ubehagelig sandhed

For selv om medierne kan have en tendens til at vende fokus mod kendte ansigter og højprofilerede sager, må vi ikke overse, at sexisme og seksuelle krænkelser er et problem, der strækker sig langt ud over redaktionslokaler og politiske korridorer.

Det er en ubehagelig sandhed, at arbejderkvinder, især i servicefagene, ofte står over for en kultur af uønskede berøringer og sexistiske bemærkninger.

Disse kvinder, som yder en vigtig service i vores samfund, fortjener samme grad af opmærksomhed og beskyttelse som dem i mere prominente positioner.

Demirs beretninger om konstante uønskede berøringer og bemærkninger fra primært mænd under julefrokoster er en stærk påmindelse om, at seksuel chikane er en udbredt og dybt rodfæstet udfordring på tværs af alle samfundslag.

Det er en tavshed, der må brydes

Problemet med seksuel chikane i arbejderklassen er, at det ofte foregår i det skjulte uden medieopmærksomhed eller offentlig indignation. Det er en tavshed, der må brydes.

Det er på tide, at medierne og samfundet som helhed udvider sit fokus og anerkender, at #MeToo-bevægelsen skal omfatte alle, der oplever seksuel chikane – uanset deres job eller social status.

Denne udvidelse er afgørende for at sikre, at ingen bliver efterladt i kampen mod seksuel chikane og magtmisbrug.

Ikke nok at udskifte dårlige chefer

Desuden skal vi huske på, at fagforeninger og overenskomster fortsat er det stærkeste værn mod seksuel chikane og andre former for dårlige arbejdsforhold.

En stærk fagbevægelse, der aktivt arbejder for at beskytte sine medlemmer, er afgørende for at opretholde sikre og respektfulde arbejdspladser for alle.

Lad os bruge denne #MeToo-bevægelse som en katalysator for reel og varig forandring

I sidste ende er det ikke nok bare at udskifte dårlige chefer med gode; vi skal skabe et arbejdsmiljø, hvor alle ansatte – uanset deres stilling eller branche – føler sig trygge og værdsatte.

Det kræver en kollektiv indsats fra både arbejdsgivere, fagforeninger og hele samfundet.

Lad os bruge denne #MeToo-bevægelse som en katalysator for reel og varig forandring, ikke kun i de øverste lag af samfundet, men også i dets grundlag – arbejderklassen.

Niels Jespersen er chefredaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

At det almindelige menneske ikke bliver regnet for noget gælder langt fra kun med #MeToo. Det gælder hele vejen gennem systemmet, hvor de mindst ressourcestærke sættes baggerst i køen, som f.eks. kræftpatient køen på Aarhus Universitet hospital. Kun undtaget ét sted. Ved krigsfronten. Her sættes de ressourcesvage altid i første række.

Tak for kaffe Mette Frederiksen og det Nye socialdemokrati og det Nye Danmark.

Et nyt Danmark, hvor Moderaterne nu vil sætte de ressourcesvage på første række, når det gælder om at mindske landbrugets CO2 udledning med en differentieret moms på fødevare således, at kød bliver dyrere og grøntsager billigere. Så er det kun d velhavende, som får råd til kødsovs fremover. Selv om det er de velhavende og de rige, som i forvejen står for langt langt den største CO2 udledning i såvel Danmark som verden.

Så igen. Tak for kaffe Mette Frederiksen.

Lizette sagen bør nok også fået redaktør til at inkludere det mandlige serverings personale.
Lizetterne - kvindelige krænkere- har livet for skjuldt for længe.

En stærk fagbevægelse, der aktivt arbejder for at beskytte sine medlemmer, er afgørende for at opretholde sikre og respektfulde arbejdspladser for alle.

Spørgsmålet er hvad en stærk fagbevægelse egentlig er?

Den kan være nok så stærk!

Men have det forkerte mindset!

Et mindset er et tankemønster og et dertil koblet handlemønster, som udspringer af en bestemt indstilling til noget!

Lizette eksemplet satte jo en stærk fagbevægelse fuldstændig skakmat!

Mette Frederiksen er vel dybest set et udtryk for den stærkeste fagbevægelse nogensinde!

Helt ind i statsministeriet og finansministeriet!

Men nogen synes at retningen stikker helt af?

Så:

En stærk fagbevægelse, der aktivt arbejder for at beskytte sine medlemmer, er afgørende for at opretholde sikre og respektfulde arbejdspladser for alle.

Det er desværre ikke nok!

Personligt mod hos de enkelte medlemmer viser sig i virkeligheden at være det eneste der rykker afgørende på verdens forandring!

Hvordan en “stærk” fagforening formår at styrke den enkeltes mod, ja, det er jo et godt spørgsmål?

Debatøren indleder således:

“TV-værten Sofie Linde satte gang i #MeToo-bevægelsen, da hun til "Zulu Comedy Galla" i 2020 fortalte om en stor tv-stjerne, “

Og fortsætter:

“Det affødte et større internt medie-opgør om sexisme på redaktionerne…”

Altså intet om en stærk fagforening! Kun et stærkt personligt mål!

Niels Jespersens argumentation holder således ikke!

En nok så stærk fagbevægelse væltede ikke Lizette!

Der gjorde det personlige mod hos visse personer…

Desværre!

Om en statslig whistleblower ordning kunne fremme det personlige mod, ja, det kræver jo igen en stærk whistleblower ordning!

Når nogen har fået nok af et eller andet! Og siger fra!

Ja, så forandrer verden sig!

Længere er den ikke!

En forsikring er god. Men den dag en storm oversvømmer dit hjem og det ikke står beskrevet i policen, ja, så må en eller anden råbe højt og forandre den verden vi lever i, så flere får rettigheder og overlevelseschancer og rimelige levevilkår!

Det personlige mod og en stærk opinion der er parat til at lytte!

Det kunne måske igen skabe en stærk fagforening!

Jul, påske og pinse!

Og Store Bededag!

Desværre blev Mette Frederiksen så stærk at sidstnævnte blev afskaffet fordi den ægte fagforening -danskernes fagforening - ikke var stærk nok imod Mette Frederiksens fagforening!

Lev med det!

Så den enkelte må stadigvæk sige fra!

Også til julefrokosten!

Personligt mod er langt vigtigere end en stærk fagforening!

Lev med det!

Mette Frederiksen varetager interessen for arbejderklassens kvinder!

Første maj stod hun på Arbejdermuseet.

Arbejdermuseet er et kulturhistorisk museum i København. Museet formidler udviklingen i arbejdernes hverdagsliv og arbejdsvilkår og arbejderbevægelsens historie fra 1870 og frem til i dag. Museet ligger i Arbejdernes Forenings- og Forsamlingsbygning fra 1879, den ældste arbejderforsamlingsbygning i Europa.

Men Niels Jespersen er fyldt af aber dabei’er for arbejderne!

Fremover foregår selv Store Bededag i skjul!

Hvorfor hulen er du aldrig gået ind i politik? Du har jo gennemskuet det hele, du har svar på det hele, du har nøglen til det hele, så hvad holder dig tilbage?

At krænkelser af kvinder ikke bør finde sted, kan vi vel alle blive enige om.

Stor var min forbavselse mht. Lizette eksemplet. Nu gjaldt #Metoo også krænkelser af mænd.

Jeg savner dog en ting: Hvad er en krænkelse?

Det forekommer mig, at krænkelsesparatheden bare er vokset og vokset, Så det ville være gavnligt med en fælles referenceramme.

Lizzette i yngre udgave vil nok blive savnet til mange julefrokoster, af unge mænd der har mod på livet.

Ja, Bent jeg forstår, hvad du mener... Det er lidt som om, at det er blevet en rettighed at føle sig krænket. Prøv at lyt til Svend Brinkmann, som lige nu er aktuel med podkasten "Brinkmanns briks", hvor han - stilfærdigt - gør opmærksom på, at det er helt ok at kan kan føle sig krænket, - men det at være blevet krænket er derimod en objektiv størrelse, hvor handlingen udmålt efter samfundets sædvanlige retlige skala skal kunne defineres som en krænkelse.

Og så er det måske også en lille smule ok at sige, at hvis man vælger et job i restaurationsbranchen, hvor man som pige vil skulle servere til julefrokoster, så skal man nok helst ikke have en alt for lav tærskel for at føle sig krænket. Selvfølgelig skal man ikke acceptere seksualiserende bemærkninger og deciderede befamlinger, men man bør nok godt kunne tåle en enkelstående åndssvag bemærkning fra en fuld julefrokostgæst.

Det er en lille smule som om, at hvis man har et job som taxachauffør i weekenden, så skal man vel heller ikke føle sig krænket over fulde kunder, som siger åndssvage ting om taxachauffører, mænd, kvinder, børn m.v. I disse brancher skal man kunne tåle at høre en hel del, før man trækker krænkelses-kortet, tænker jeg...