Annonce

Tjener om uønskede berøringer til julefrokoster: Jeg ville ønske, at folk bare lod være

Noget af det værste hun ved, er når mænd tager fat i hendes hænder, så hun ikke kan gå videre: “Fordi de gerne vil stå helt tæt - med ansigtet oppe i mit ansigt og fortælle mig, hvad de synes om mit udseende”.
Foto: Københavns Kommune
Senim Demir - tjener og forkvinde for brancheklubben for Hotel og Restaurant i 3F København
Tjener Sinem Demir, der også er forkvinde for Brancheklubben for Hotel og Restaurant i 3F København fortalte forleden på det sociale medie X, at julefrokostsæsonen slider mentalt, fordi kvindelige tjenere får rigtig mange uønskede bemærkninger og uønskede berøringer på en vagt. De værste gæster er mænd på 50+, fortalte hun.

I radioprogrammet ‘Reporterne’ på 24syv uddyber Sinem Demir sine oplevelser:

Jeg får hele tiden uønskede berøringer

“Jeg får hele tiden uønskede berøringer, eksempelvis når jeg serverer mad og fadøl. Så er der nogen, der lige griber muligheden for at røre ved mit håndled, tage fat i min hånd. Og derudover får rigtig mange uønskede bemærkninger. Og så er det, det her med at finde balancen mellem at sige fra, men samtidig også være professionel og smilende, fordi det er jo et servicefag.”

Det værste: At blive holdt fast

Det værste Senim Demir ved, er - ud over klap på numsen - at blive holdt fast af mandlige restaurantgæster:

“Det, jeg bryder mig mindst om, det er nok, når der bliver lagt en hånd på min bagdel og bliver klappet bagi. Det synes jeg er noget af det mest grænseoverskridende."

"Derudover synes jeg også det er for meget, hvis nogen insisterer på at tage fat i mine hænder, så jeg ikke kan gå videre. Fordi de gerne vil stå helt tæt - med ansigtet oppe i mit ansigt og fortælle mig, hvad de synes om mit udseende. Det synes jeg er meget grænseoverskridende. På den måde at blive holdt fast, når man egentlig bare gerne vil passe sit arbejde.”

På den måde at blive holdt fast, når man egentlig bare gerne vil passe sit arbejde

Senim Demir undrer sig over de mandlige restaurant gæsternes opførsel:

“Det er som om, de ikke forstår det. At det ikke kun handler om, om den hånd må være på min røv eller ej, men at jeg simpelthen ikke vil have opmærksomheden på den måde.”

Så ville der hurtigt blive halvtomt

Semin Demir mener ikke umiddelbart at løsningen er, at gæster, der kommer med uønskede bemærkninger og det, der er værre, bare smides ud af restauranterne. For som hun siger, så ville der hurtigt blive halvtomt i restauranten:

“Jeg vil mene, at det burde være sådan, at arbejdsgiveren går over til bordet og siger, at det skal stoppe, og at man skifter tjener - og de så får en ny tjener. Hvis det så gentager sig, så kan jeg godt se en mening med at få dem smidt ud. Men altså igen: Det bliver meget hurtigt en halvtom restaurant, hvis alle der bare kommer med den mindste bemærkning skal smides ud - og det ville jeg faktisk også synes var lidt ærgerligt.”

Senim Demir har i stedet et stort ønske:

“"Helt naivt. Det jeg bedste kunne tænke mig, var at folk bare lod være.” 

Arbejdsgiver-kampagne: “Hånden på hjertet – ikke på låret”

Horesta - hotel- og restaurantejernes brancheforening - mener også, at julefrokoster kan give ansatte ubehagelige oplevelser. Af samme grund har Horesta igangsat kampagnen “hånden på hjertet - ikke på låret”.

Formålet med kampagne er at forebygge uønsket seksuel opmærksomhed og krænkende adfærd fra restaurantgæster rettet mod personalet.

“Vi ønsker at gøre det meget klart for gæster og ansatte, at det skal være trygt og godt at gå på arbejde. Man skal ikke være i et miljø, hvor der er krænkende adfærd. På arbejdspladsen skal man kunne trives og have det godt. Det vil vi gerne signalere, nanvnlig over for gæsterne i denne her tid, hvor man måske drikker mere end normalt når man er ude at spise,” siger Pia E. Voss, adm. direktør i HORESTA ifølge Turistmonitor.dk.

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Jeg spiser kun ude hos Oyisi Sushi. Her bestilles maden på en iPad ved bordet og serveres af robotter. Sjovt, smart og befriende. Det er fremtiden. Men tjener betjening har jeg alt for ofte oplevet de forsøger at overtage føringen og initiativet og at jeg som kunde så bare må affinde mig i det.

Så serverings robotter. Ja tak.

Helt enig. Og så forstår robotterne dansk i modsætning til de såkaldte "tjenere". Det er helt underligt at kunne kommunikere på dansk i Danimakistan, men det sker naturligvis kun, når det er med en computer.

Lizetterne + 50 årige krænkere bør også nævnes i denne forbindelse og deres glæde ved at tage på unge mænds nummer. Jeg har også set disse voksene damer tag på mandlige tjenere på den anden side af kroppen.