Annonce

Leder: Smagløst af brødrene Price

Hvorfor lader brødrene Price sig misbruge i kampen mod ordentlige arbejdsvilkår på danske restauranter?
Foto: Grafisk afdeling
Netavisen Pios chefredaktør Niels Jespersen
Brødrene Price er kendte for deres underholdende madprogrammer, der har været med til at genoplive interessen for traditionel dansk mad. “Rigelig smør” har været budskabet, men når det kommer til arbejdsvilkårene på brødrenes restauranter, stivner smilet.

Den nylige opsigelse af overenskomsten mellem selskabet bag restaurantkæderne Brdr. Price og A Hereford Beefstouw og fagforeningen 3F giver en grim bismag og skader brødrenes joviale image.

I en tid hvor restaurationsbranchen råber op om mangel på arbejdskraft, vælger de restauranter, som bærer brødrenes navne, en kurs, der kun betyder ringere vilkår og lavere løn for medarbejderne.

Og Adam og James, som i årtier har fået stillet gratis reklame til rådighed af vores allesammens DR? 

De gemmer sig for medierne og stiller ikke op til interview.

De eneste Tivoli-restauranter uden overenskomst

At fjerne de vilkår, der sikrer ansatte ordentlige arbejdsforhold, kan synes endnu mere smagløst, når man betænker, at Brdr. Price og A Hereford Beefstouw er de eneste restauranter i Tivoli uden overenskomst.

Denne sag handler ikke blot om penge og arbejdsvilkår; den handler også om retfærdighed

"På alle andre restauranter i Tivoli, kan man spise med god samvittighed" lyder det fra 3F Københavns næstformand Teit Gamst til Netavisen Pio.

Denne sag handler ikke blot om penge og arbejdsvilkår; den handler også om retfærdighed, om at vise respekt for de mennesker, der knokler for at skabe de måltider, som gæsterne nyder.

Som Kaja Nielsen, bestyrelsesmedlem i Fast Food Workers Club, siger: "Overenskomster er ikke bare et stykke papir. De er en garanti for ordentlige vilkår."

Brødrene Price må have en dårlig smag i munden

Brødrene Price må have en dårlig smag i munden over denne beslutning, der ikke blot skader deres medarbejderes rettigheder, men også risikerer at svække offentlighedens tiltro til dem som ansvarlige virksomhedsejere.

Ved at opsige overenskomsten starter Price-brødrenes restauranter et ræs mod bunden

For nogle ting burde ikke være til salg, heller ikke for to elskede tv-kokke. At stå på de ansattes side og sikre dem en fair løn og gode arbejdsforhold burde være en selvfølge, ikke noget, der kan opsiges ved et penne­strøg.

Ved at opsige overenskomsten starter Price-brødrenes restauranter et ræs mod bunden. Fremover vil der i endnu højere grad herske et usundt konkurrencepres mod de restauratører, der fortsat har overenskomst.

Gæsterne må overveje at lægge deres penge et andet sted

København er med rette berømt for sin madscene og de seneste årtier er klassiske danske retter atter kommet til ære og værdighed. Turister fra hele verden flokkes om vores lækre middagsborde, gode råvarer og dygtige kokke.

Adam og James Price bærer en del af æren for den udvikling, men glemmer at Danmarks omdømme i udlandet og evne til at tiltrække turister i lige så høj grad handler om retfærdighed og ordentlige vilkår for arbejdende familier.

Brødrene Price bør tænke sig godt om og vende tilbage til forhandlingsbordet med 3F

Fremover skal gæsterne måske genoverveje, hvor de ønsker at lægge deres penge, når sulten melder sig. Skal de støtte et sted, der underminerer arbejdernes vilkår, eller skal de vælge et sted, hvor man kan spise med god samvittighed?

Brødrene Price bør tænke sig godt om og vende tilbage til forhandlingsbordet med 3F. Deres ry og renommé – og ikke mindst deres ansattes rettigheder og trivsel – afhænger af det.

Niels Jespersen er chefredaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

For det første er der vel ikke krav om at man skal være i 3F, for det andet er de ansatte vel tilfredse
med forholdene ,ellers fandt de sig vel en anden arbejdsplads, eftersom der er arbejde nok at få.

På nærmest hvert eneste gadehjørne i Kabulhavn ligger frisører, pizzerier, kebabbarer, kiosker og tvivlsomme caféer, hvor der mere eller mindre åbenlyst snydes og svindles med alt fra moms og løn til elmålere. De få medarbejdere, der rent faktisk må være i landet, som ikke får kontanthjælp og førtidspension, og som har en ansættelseskontrakt, har aldrig set skyggen af en overenskomst eller fagforening.

Når det kommer til Projekt Danimakistan, stikker 3F og Piopio's ledere hovedet i jorden. Den nye afstumpede befolkning er ikke lige så tamme som brødrene Price, så de er ikke sjove at drille. Der kigger man væk.

Det er helt sikkert sjovere for 3F at blokere forretninger på Vesterbro end på Nørrebro. Det er det samme med den såkaldte "pride", der altid går i en stor bue uden om de områder, hvor den nye tilvandrede befolkning har boliganvisning. De bekender sig nemlig til en ideologi, der åbent og ærligt erklærer, at homoseksualitet skal medføre dødsstraf.

Jeg kunne ikke være mere enig... Og jeg er ved at br*kke mig over fagforbundenes ekstreme adfærd... Jeg har stort set aldrig oplevet dårligere forhold, selvom jeg har været ansat på steder uden overenskomst, nærmest tværtimod... Og de få steder der har været et problem, ja så finder man et andet sted...
Og så har jeg ikke nævnt de tilfælde hvor de dyrt betalte fagforbund FOA, HK og 3F har fejlet så eklatant, at jeg stadig føler smerten bagi og varmen og fugten opad ryggen:-(

Bent Hansen til din orientering er de organiseret i 3F bortvist af "arbejdsgiveren",( for øvrigt i lighed med Jensens bøfhus, Hereford Beefstouw), som konsekvens af opsigelsen af overenskomsten. For mig at se har branchen et forklarings problem når de gentagende gange klager over mangel på arbejdskraft samtidig med de bevist forringer løn-og ansættelsesvikår.

Jeg sætter ikke min fod længere i de restaurenter. Det samme gælder Jensens bøfhus. Grådighed og menneske udbytning tegner driften af de steder.

Jeg troede ellers, at du var så glad for kebab og billige frisører med dankortterminaler, der "ikke virke". Du har måske fundet en kebabpusher og en frisør, der har overenskomst med 3F, hvor du betaler 600 kroner for at blive klippet med faktura og løn under sygdom?

Jeg går selvklart ind for ordentlige løn- og arbejdsforhold.

Men ingen skal bilde mig ind, at turister undersøger overenskomstforholdene når de vælger restaurant.

Der er sgu heller ingen danskere, der undersøger overenskomstforholdene når de vælger frisør og kebab.

Kunne man i al stilfærdighed foreslå, at restauratører mod er symbolsk beløb kunne købe et flot skilt til ophængning, fremstillet af 3F, hvorpå der kunne stå, at man benytter sig af organiseret personale?

God ide med at kunder kan se stedet er ordentlig organiseret
-- og personale.

God ide de har dog ok klister mærket

Skulle det ikke hedde PIVPIV ??