S begraver Moderniseringsstyrelsen og nye-gamle anklager mod 3F

Nyhedsoverblik fra dansk politik, fagbevægelsen og verdens gang.
Død og begravet. Så kom dagen, hvor S-regeringen tog endegyldigt afsked med den stærkt omdiskuterede Moderniseringsstyrelse, som ikke længere kan svinge kniven over landets offentlige overenskomster.   

Skatteminister Morten Bødskov præsenterede i dag ”Medarbejder- og kompetencestyrelsen”, som vil overtage opgaverne fra Moderniseringsstyrelsen og fortsætte under hans ledelse. Mon ikke den slags vække glæde hos DLF, FOA, BUPL og de øvrige fagforeninger for offentligt ansatte.

Derudover byder dagens Aktuelt også indblik i nye sager fra lufthavnen og på første afviste EU-kommissær.

Skatteminister klar med ny styrelse for overenskomster

”Medarbejder- og Kompetencestyrelsen” er navnet på den nye styrelse under Skatteministeriet, som fremover skal håndtere overenskomstforhandlinger for 180.000 ansatte i staten.

Ifølge skatteminister Morten Bødskov (S) er respekt og dialog nøgleord for den nye styrelse.

”De offentligt ansatte på statens område gør en kæmpe indsats. Sammen med ansatte i kommuner og regioner er de motoren i velfærdssamfundet. Det glæder mig meget, at vi nu har den nye styrelse på plads, så vi kan kickstarte samarbejdet med de offentligt ansatte, faglige organisationer og arbejdsgiverorganisationer. Respekt og dialog er nøgleord for mig,” skriver skatteminister Morten Bødskov i en pressemeddelelse.

placeholder

Dermed fjernes opgaven fra Moderniseringsstyrelsen efter årelang kritik af for tæt kobling mellem overenskomster og statens økonomi.

Nye-gamle om faglig chikane i lufthavnen

Efter beskæftigelsesministeren forleden var i samråd om SAS-sagen, hvor en 3F’er skulle have bedrevet grov chikane mod en kollega, som havde valgt en anden fagforening, så dukker der nu nye sager op.

Pressen har været i historiebøgerne, hvor de har fundet flere eksempler, som kunne give højrefløjen anledning til skærpet ophidselse.

Det ene sag handler ifølge DR programmet Detektor om Lene Rishede Hansen, der kunne berette om chikane i årene op til 2006. hvor hun arbejdede med at gøre rent i fly i Københavns Lufthavn. Her skulle hun være blevet presset af en tillidsmand fra 3F.

Lene Rishede Hansen lagde sammen med Danmarks Frie Fagforening efterfølgende sag an mod SAS, fordi hun mente, at fyringen skete, fordi hun ikke var medlem af 3F og dermed var ulovlig. Københavns Byret mente dog ikke, at Lene Rishede kunne bevise, at SAS’s ledelse fyrede hende, fordi hun ikke var medlem af 3F. Derfor tabte hun.

Den anden sag kommer ligeledes fra DR Nyheder og handler om to ansatte, der i 2014  blev frosset ud med skældsord på toilettet og kold luft i frokoststuen.

Handlinger stod på i cirka 16 måneder og der skulle undervejs være blevet skrevet krænkende beskeder som 'fuck', 'skruebrækkere' samt tegning af fuck-finger og røvhul," bekendtgjorde Arbejdstilsynet i et påbud til virksomheden Aviator Airport Services Denmark fra 2014.

Hos 3F Kastrup er formand Henrik Bay-Clausen meget opmærksom på at man løbende skal arbejde med mobning og psykisk arbejdsmiljø: ”Vi arbejder hele tiden med arbejdsmiljø på virksomhederne alle steder. Også det psykiske arbejdsmiljø og mobning på forskellig vis, men jeg har ikke lige nogle konkrete (sager, red.)”.

Rumænsk kommissærkandidat afvist på grund af dårlig privatøkonomi

Europa-Parlamentets retsudvalg har her til formiddag afvist den rumænske kommissærkandidat, Rovana Plumb, på grund af hendes personlige økonomiske forhold. Det skriver DR Nyheder.

Den rumænske socialdemokrat, der ellers stod til at blive EU's næste transportkommissær, var blevet bedt om at redegøre for en række økonomiske forhold, der kunne komme til at udgøre en interessekonflikt i den nye rolle.

Ifølge rumænsk presse drejer det sig om valgkampslån på 800.000 euro, svarende til knap seks millioner kroner, som hun ikke har redegjort tilfredsstillende for over for Europa-Parlamentet.

Socialdemokratiet positivt stemt overfor Enhedslistens udspil til finanslov

Enhedslistens udspil til næste års finanslov bliver taget godt imod af regeringspartiet Socialdemokratiet. Det skriver Altinget.

Socialdemokratiets finansordfører Christian Rabjerg Madsen ser mange fællestræk mellem regeringens og Enhedslistens ønskelister:

”Enhedslisten ønsker jo at styrke vores velfærd. Det er meget positivt, at vi trækker i samme retning," siger han og nævner konkret Enhedslistens ambition om at styrke psykiatrien, folkeskolen og daginstitutionerne.

Selv når det kommer til finansieringen ser Rabjerg Madsen ser også fælles takter i udspillet. Enhedslisten vil både sende en regning til bankerne og hæve skatten på de højeste aktieindkomster.

"Det er nogle af de samme tanker, vi har. De går bare et stykke længere, end vi gør,” siger Rabjerg Madsen, der dog mener, at "Enhedslistens satser og provenu er noget voldsomt” i forhold til, hvad Socialdemokratiet vil.

”Men det er nuanceforskelle, så det må vi jo drøfte,” siger han.

En gavtyv er død

Tidligere præsident Jacques Chirac døde igår 6 år gammel.

DR korrespondent Stephanie Surrugue har leveret en glimrende nekrolog om præsidenten med de store armbevægelser til alle der ikke nåede at følge begivenheden igår.

Nyhedsoverblikket Aktuelt skrives på skift eller i fællesskab af redaktionen på Netavisen Pio.

Frederik Ingemann er student på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Annonce