☰
☰
Annonce
S-ordfører og rigmand i heftig infight
S-ordfører om Martin Thorborg: ”Der opstår bare en meget stor ulighed, hvis velhavende mennesker stopper med at arbejde som 50-årige” - Thorborg om Rabjerg Madsen: Han burde skamme sig
Socialdemokratiets politiske ordfører, Christian Rabjerg Madsen, langer ud efter rigmanden og iværksætteren, Martin Thorborg.
Det gør han i den seneste episode af B.T.’s politiske podcast, Slottet og Sumpen, hvor Rabjerg Madsen følger op på den debat om danskernes arbejdstid, som Rabjerg Madsen selv skød i gang sidst i august.
“Vi bliver nødt til at være ærlige over for hinanden og tale om, hvilke voldsomme konsekvenser det har, når nogen vælger at lade være med at arbejde, selvom man kan. For konsekvensen er, at så vil vi ikke længere have verdens bedste velfærdssamfund,” sagde Rabjerg Madsen til Jyllands-Posten.
I podcasten fremhæver Rabjerg Madsen Martin Thorborg som et eksempel på en rigmand, der lægger op til at pensionere sig selv som 50-årig, fordi han har råd til det.
Thorborg: Christiansborg skal blande sig udenom
Raabjerg henviser til et interview, hvor Martin Thorborg meget stærkt går i rette med Christian Rabjerg Madsens og Socialdemokratiets ret til at prædike arbejdstid over for andre:
Det har jeg også selv gjort
“Det er da helt naturligt, at folk gerne vil arbejde mindre, når de har råd til det. Det har jeg også selv gjort. Der er da alt muligt, som folk gerne vil med deres liv udover at arbejde. Når man selv betaler for det, så skal politikerne på Christiansborg i den grad blande sig udenom,” sagde Thorborg blandt andet til B.T. 1. september.
Rabjerg Madsen understreger i podcasten, at der bliver en regning for alle andre at betale, fordi velfærdssamfundet bygger på en forudsætning om, at alle - rige som ikke-rige - arbejder ganske meget livet igennem:
“Der opstår bare en meget stor ulighed, hvis velhavende mennesker stopper med at arbejde som 50-årige. Så bliver der en regning, vi ikke kan betale. Og det bliver slagterimedarbejderen, SOSU-assistenten og HK'eren, der kommer til at betale den regning, fordi de ikke har mulighed for at betale sig ud af problemerne ligesom Martin Thorborg.”
Thorborg: Jeg har knoklet min røv i laser
Martin Thorborg siger til B.T., at Christian Rabjerg Madsen “burde skamme sig”:
fordi man ikke er dygtig nok
“Den store og svære opgave er at se på, hvorfor vi ikke får mere velfærd for den skat, vi betaler, men når man ikke evner det, fordi man ikke er dygtig nok, så kan man pege sådan en som mig, der har knoklet røven i laser og sidder på den grønne gren, og så er det lige pludselig min skyld, selvom jeg i mit liv måske har betalt 50-100 gange så meget i skat som en gennemsnitlig dansker.”
Flere artikler om emnet
Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt
Kommentarer
Det er klart at christian rabjerg madsen er utilfreds, han er jo en af dem der lever højt af skatteydernes
surt betalte skatter.
Præcis.
Og han og de øvrige socialdemokrater har sat sig for at sikre, de rige får yderligere skattelettelse.
Hykleriet er tydeligt!
Kære Bent Hansen: Det er ganske enkelt ikke muligt at leve højt af skatteydernes skatter som politiker. Det er mere sandsynligt at leve højt i erhvervslivet.
Kære Poul. En alm. folketingsløn svare ca. til kr. 70.000 pr. md. + div. frøns som kan være meget forskellig.
Hvad det vil sige at leve højt er jo individuelt, men for rigtig mange vil en løn på kr. 70.000 + fin pensionsordning være super god.
Om vederlaget er for lavt eller højt, skal også ses i forhold til medlemmets flid og engagement.
Men hvad tror du en skatteadvokat tjener om året ved sin samfundsskadelige indsats, når han rådgive andre om, hvordan de bedst unddrager sig at betale skat.
Det har jo ikke rigtigt noget med sagen at gøre. Selvfølgelig er der mennesker med meget meget større lønninger.
Der er også Folketingsmedlemmer der har en virksomhed ved siden af jobbet, og som tjener rigtig godt på det.
Nu var det kr. 70.000 + frøns der var tale om, og DET er en rigtig pæn løn for den alm. dansker.
Om man så kan leve højt på lønnen, afhænger nok af hvad ens behov er.
Hans, det kan du sige, og jeg medgiver, at der er vi er jo ude i et skøn. Men ikke desto er lønnen på 70.000 ikke eksorbitant høj i forhold til den øvre middelklasse af læger, tandlæger. DR-journalister, advokater.
For mig at se er det, uanset politisk standpunkt, hæderværdigt at sidde i folketinget og bestride et meget vigtigt job på befolkningens og landets vegne. Og jeg synes egentligt ikke at det er over målet, også i betragtning af, at man udpræget må tåle omfattende persongranskning og offentligt udstilling i gabestokken.
Man skal jo huske, at jobbet kan falde ved næste valg, og i sit indhold er en mere usikker position, end et vellønnet job. Der er tale om en delikat balance, hvor aflønningen er rimelig i forhold til jobindholdet, men også skal kunne tiltrække de bedste hoveder.
Gode Poul Nielson: Barbara Bertelsen får 2.8 million om året, det vil jeg påstå er at leve højt af skatteydernes
skatter.
1. Der kommer ingen skattelettelser i 2024, altså er det ikke der for kommunerne skal spare. 2. Nina Schmidt har lige udtalt, at hvis folk generelt går ned i tid falder vor velfærd på sig fra hinanden, Mette F står jo ikke og sige sandheden her for egen vindings skyld, men for din og min og fremtidens skyld fat det nu.
Sidste valg var 1. november 2022. Derfor ser vi, at alle større beslutninger, der støder an mod regeringspartiernes ideologiske forskelligheder, på alle tunge punkter trækkes i langdrag, og indfases fra 2026 og fremad. Det handledygtige flertal lider af søvndyssende handlingslammelse.
Samarbejdet over midten er primært kalendersat til op under 2030, så lange er hockeystavene strakt ud.
Det gælder, især opfyldelse af 2025 målene for klimaet, sikring af den vilde natur, det gælder i mindre grad topskattelettelserne, det gælder gyllehavets sminkeaktioner, det gælder udtagning af lavbundsjorder, dog skal det retfærdigvis siges, at det ikke gælder det strategiske sigte, at A-skatteyderne ved øget indsats og en bededag, allerede nu forberedes på at skulle arbejde mere, så der bliver dækning for B-skatteydernes skattelettelser.
Ideen om, at der ikke er råd til den offentlige service, er desværre svindel. Det, der mangler, er politisk vilje.
Nina Schmidt har ret i, at alt andet lige falder omfanget af råderum, hvis flere holder fri.
Men alt andet er ikke lige.
Hele historien er en lang fortælling om, at samfundets rigdom er øget ved øget produktivitet. Det betyder, at man kan fordele den øgede rigdom, både ved højere løn, ved øget fritid, og samtidigt øge beskatningsgrundlaget. Det burde der ikke ligge nogen krise for velfærdssamfundet i, tværtimod.
Det, der truer velfærdssamfundet er, når borgerlige kræfter kæmper for at skabe omfordeling, især ved både at sænke de regelfastsatte skattesatser, men også ved at skabe huller i skatteligningen, så man i vid udstrækning selv kan bestemme hvad man gider betale i skat.
Omfordelingen foretages dertil ved at importere løndumping (jf. venstres forslag om at importerer 50.000 kenyanere) for kunstigt at øge arbejdsudbuddet, og derved gennem markedet at trykke lønnen. Desuden foregår den ved at udsulte den offentlige sektor, for ved umulige vilkår at miskreditere den i befolkningens øjne, og på denne måde skabe lydhør for at erstatte den af private tilbud, der ikke fordeles efter behov, men pengepung.
Og så har vi under inflationsperioden set det seneste strategiske våben for mere ulighed. Inflation består i, at virksomhederne, helt ureguleret af konkurrence myndighederne, øger prisen; er det mere end verdensmarkedspriserne kan forklare, betyder det formuedannelse i aktionærernes holdingselskaber. Dette blive til omfordeling, når lønnen halter efter, og når pensioner og overførselsindkomster står helt stille.
Det er især disse forhold, der tegner det borgerlige strategiske projekt, hvor vi trods øget rigdom i samfundet ser et voksende pres på skattegrundlaget, og det skulle bare passe, at når Mette skoser os for dovenskab, omfatter hendes "vi" kun A-skatteyderne, medens kapitaladelen og B-skatteyderne feder sig i sofaen.
Så nej, det er helt absurd med fuld beskæftigelse at bede en del af befolkningen at arbejde mere; mangel på arbejdskraft i et arbejdsmarked reguleres ved at øge lønnen, så der er balance mellem udbud og efterspørgsel, og så undgå ulovlig markedsmanipulation med kunstige arbejdsudbudsreformer.
Det bør være en socialdemokratisk mærkesag at øge både velstanden hos lønmodtagerne og fritiden, når samfundet bliver rigere.
Tak Poul
endelig en der tør sige sandheden ligeud
du har stort klarsyn
Diskussionen er pinlig. Som jeg ser det udspringer den -helt uideologisk- af de ø,konomiske modeller, der beregner råderummet. Det er ligger i begrebet konkurrencestaten, hvor levealder, pensionsalder, skatteindtægter og velfærds-udgifter. Vi er i en ganske enkel model blevet forud-diskonteret, eller blevet tilskrevet et bidrag til nationaløkonomien. Når det går op for os - eller kun mig?- at det er den store regnemodel, der spiller bag scenen, er det jo tåbeligt at blive moralsk på velfærdssamfundets vegne eller at forfægte liberalisme og frihed i en ny runde imod staten. Den ansvarlige regering vil sætte ind med at gøre regnestykket mere gennemsnitsligt. Fx at når en model køres igennem bliver man nødt til at indsætte visse prøvekørsels-værdier. Fx udgiften til en persons uddannelse og indtægten af en uddannet persons arbejde et antal år. En prøvekørsel med valgte værdier giver så et bud på det meget omtalte rådighedsbeløb.
Martin Thorborg er et blålys og absolut ikke en, nogen bør respektere. I hvert fald ikke for hans intellekt og viden.
Enig med Poul Nielson længere oppe i kommentar..& Thor..🙂. .Christian Rabjerg, er dygtig,tillidsfuld 🚩har helt ret.. flere i arbejde,,og fastholdelse.giver mere og vedblivende velfærd til Alle 🙂.
Det er regeringens egen skyld at nogen af de rige går på tidlig pension. De kunne lade være med at give de rige store skattelettelser.
Danmarks statistik fortæller og danskernes arbejdsvilje:
"Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk 3. kvt. 2019
I tredje kvartal 2019 var 75,5 pct. af de 15-64-årige i Danmark beskæftigede. I EU havde kun Nederlandene (78,4 pct.), Sverige (78,1 pct.), Tyskland (77,0 pct.) og Estland (76,2 pct.) en højere beskæftigelsesfrekvens. Landene med de laveste beskæftigelsesfrekvenser var Grækenland med 57,4 pct. og Italien med 59,4 pct. Den gennemsnitlige beskæftigelsesfrekvens for samtlige EU-medlemslande var 69,6 pct."
Det er jo ikke blevet dårligere siden, og økonomien er i en klart bedre forfatning, end man forudså under Corona krisen. Jeg synes man skal klappe i med krav om, at nu skal lønmodtagerne (A-skatteyderne) arbejde mere for at øge skattegrundlaget, fordi man planlægger at B-skatteyderne skal betale mindre de kommende år.
I en situation hvor økonomien er stærkere end nogensinde før, og beskæftigelsen tårnhøj, forekommer ærligt talt flabet, at servere et sådant postulat, når man har rundbarberet den offentlige service og sundhedsvæsenet efter de værste ideologiske minimalstatsprincipper under Løkkes omfordelingsregimente, medens uligheden på ginikoefficienten over den seneste årrække er steget fra 0,22 til 0,303, hvilket er det ringeste i en meget lang periode.
Det borgerlige sigte har hele tiden været at miskreditere den offentlige sektor gennem udsultning, for at fremme privatisering, herunder af sundhedsvæsenet, med den virkning, at den offentlige service prioriteres dem, der bedst kan betale for den.
Det beskæmmende er, at SVM regeringen er en fortsættelse af dette omfordelingsparadigme, og at Mette Frederiksen står bag dette bal i den borgerlige, hvor folkekvæget, som betaling til Venstre1 og venstre2, betaler for at opfede overklassen.
Hele sceneriet er lige så absurd, som påstanden om, at man har gjort noget for havmiljøet, hvor havet gisper efter vejret som fælge af årtiers uduelig forsømmelighed af hensyn til landbruget, medens regningen pålægges det kommende samfund og måske også derfor fordrer at lønmodtagerne arbejder mere?
Det er godt nok grove løjer.
Jeg synes det er flabet, når specielt de røde påstår at landbruget er skyld i den største forurening? Man skjuler bekvemt at særligt storbyerne pumper enorme forureninger direkte ud i havet hver gang renseanlæggene ikke kan klare den. Mit gæt er at Kbh. og de andre storbyer er skyld i den største forurening og det er ikke blevet bedre af klimaet og landbruget får skylden, medens særligt Kbh. nok er den største synder når vi taler om forurening. At regeringens forfejlede energi politik også forurener voldsomt er der ingen tvivl om, der brændes enorme mængder træ af når møllerne ikke kører og møllerne selv vil lave en kæmpe forurening, når tusindvis af møllevinger bliver gravet ned og forurener kæmpe områder med ubrugeligt glasfiber i hundrede af år. Derfor forurening af havet er ikke landbrugets skyld men derimod alle storbyer i hele Østersøen og i Danmark der er de største svin i den sammenhæng.
Det har altså ikke rigtigt nogen valeur, at fritage landbruget fra ansvaret for havforureningen, ved at påstå, at det er der nok nogen røde, der bare siger.
Prøv engang at høre, hvad eksperter, politikere også fra venstre, miljøorganisationer og udvalgte landmænd siger om den sag i torsdags debatten:
https://www.dr.dk/drtv/se/debatten_-foerstehjaelp-til-havet_412198
Ingen ligesom i ingen er længere i tvivl om situationen; årtiers efterladenhed har på nuværende tidspunkt skabt en katastrofal tilstand i havmiljøet, som vi er forpligtet til af EU af have løst i 2027, og som det nok vil tage årtier at genoprette. Og den helt centrale årsag er landbrugets udledninger og ikke alle mulige søforklaringer.
Der udkommer i disse dage en ny rapport, bestilt som second opinion, af Landbrug og Fødevarer, der entydigt når denne konklusion. Det er bl.a. den professor Jacob Carstensen refererede til i udsendelsen, og det nytter ikke længere at lukke øjne og ører for realiteterne.
Vi taler ikke her om den enkelte landmands ansvar, vi taler om et gigantisk politikersvigt.
Det er jo en stående diskussion blandt økonomer (nogle af dem), om topskattelettelser fører til flere eller færre arbejdstimer. Hamsterhjul eller hængekøje?
En del af dem, der betaler topskat, er ansat på kontrakter, der ikke måler på timer, men på opgaver og resultater - uanset tidsforbrug. Så de arbejder i forvejen det antal timer, der skal til for at udfylde deres jobs. En skattelettelse vil ikke give flere arbejdstimer dér.
Kommentar:
For det første skal vores folkevalgte politikerer, over hovedet ikke, blande sig i, hvor længe en person ønsker at arbejde samt, hvornår en persom fratræder arbejdsmarkedet, når ens økonomi er tilstede...
Ser man på SVM-Regeringen, ja så gør den alt for at genere borgerne med deres forringelser af eksempelvis Store Bededag, Seniorpensionsordningerne, hvor man eksempelvis forringer en positiv ordning fra 6 til 3. år, samt udhuler ordningen med 5000,- Og lur mig, det bliver værre endnu, når SVM-Regeringen fremlægger reform-forslag inden næste valg...
God Weekend...