Annonce

“Så er det jo også folketingsmedlemmernes ansvar at lytte godt efter, hvad der bliver sagt”

Enhedslistens gruppeformand anerkender, at Folketingets Granskningsudvalg blev orienteret om, at FE ikke havde hjemmel til at gendanne slettede sms’er
Foto: Folketinget/Marie Hald
Peder Hvelplund (EL), gruppeformand
Enhedslisten har ikke deltaget i det blå hylekor og betegnet den tidligere S-regerings orientering af Folketinget omkring de slettede sms’er som “vildledning” af Folketinget.

Enhedslistens gruppeformand, Peder Hvelplund, anerkender nemlig, at Folketingets Granskningsudvalg 7. december 2021 blev orienteret om, at Forsvarets Efterretningstjeneste ikke havde hjemmel til at gendanne - om muligt - slettede sms-beskeder:

det er også derfor, jeg ikke har kaldt det vildledning

“Men det er også derfor, jeg ikke har kaldt det vildledning. Det mener jeg simpelthen ikke, der er dækning for, fordi ministeren rent faktisk orienterede mundtligt på mødet. Så er det jo også folketingsmedlemmernes ansvar at lytte godt efter, hvad der bliver sagt,” siger Hvelplund til Berlingske - ikke mindst med henvisning til De Konservatives gruppeformand, Mai Mercado, der i sidste uge kritiserede S-regringen voldsomt i sms-sagen.

Hvelplund føjer til, at han “ikke lagde voldsomt mærke til”, at det blev nævnt på det lukkede samråd 7. december 2021, at Forsvarets Efterretningstjeneste ikke havde hjemmel til at gendanne slettede sms’er.

Men da så sagen om de slettede sms’er begyndte at køre igen, ja, så genbesøgte Hvelplund lige daværende forsvarsminister Trine Bramsens talepapir fra samrådet 7. maj 2021, som udvalget fik oversendt 13. december 2021.

Og her fremgår det, ifølge Hvelplund, “ret tydeligt, hvad forsvarsministeren sagde på samrådet”.

Mangelfuldt, men ikke vildledning

Hvelplund kritiserer derimod, at FE’s manglende lovhjemmel ikke fremgår af et svar, som er fremsendt til Folketingets Retsudvalg.

På den baggrund betegner Hvelplund S-regeringens orientering af Folketinget som “mangelfuld”, men han anerkender altså samtidig, at S-regeringen rent faktisk orienterede Folketingets helt centrale udvalg omkring opklaring af mink-forløbet, Granskningsudvalget, om FE’s manglende lovhjemmel til - om muligt - at gendanne blandt andet statsminister Mette Frederiksens og departementschef Barbara Bertelsens slettede sms-beskeder.

Statsministerens og departementschefens mobiltelefoner var sat op til automatisk at slette al sms-korrespondance efter 30 dage. Ikke bare sms-beskeder om aflivning af samtlige mink i Danmark, men samtlige sms-beskeder - modtagne som afsendte.

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Hvor er det pinligt at voksne ansvarlige politikkere opfører sig maniske og paniske i jagten på en politisk modstander.
Det ligner typisk massehysteri.
FLOVT FOR VORT DEMOKRATI.

Enig..mener netop det er den største skandale

Igen et bidrag til politikerleden!

De er jo ikke forpligtiget ud over de evner de har