I forbindelse med nytårsskiftet fra 2020 til 2021 annoncerede Venstres tidligere formand, Lars Løkke Rasmussen, at han ville stifte et nyt parti.

Stort set samtidig trak Inger Støjberg sig som Venstres næstformand - efter at være opfordret til det af Venstres daværende formand, Jakob Ellemann-Jensen.

Hvis ikke før, så startede Venstres modgang for alvor her:

Vi står med nogle massive udfordringer

“Vi står med nogle massive udfordringer, det kan en blind jo føle med sin stok. Vi har lige taget afsked med vores næstformand, nu tager vi afsked med vores tidligere formand og statsminister. Så ja, vi er presset,” sagde Jakob Ellemann-Jensen ved den lejlighed til DR Nyheder.

Inden det kom så langt, havde Inger Støjberg længe gjort sit til at underminere Ellemann-Jensen som formand. Mens Lars Løkke havde kørt sit eget sololøb, blandt andet med opsigtsvækkende klummer i dagbladet B.T.

5. juni 2021 præsenterede Lars Løkke Rasmussen navnet på sit nye parti, Moderaterne.

22. marts 2022 blev Moderaterne officielt godkendt som opstillingsberettiget parti.

Få dage efter - 23. juni - præsenterede Inger Støjberg sit nye parti, Danmarksdemokraterne.

Rest-Venstre stod med andre ord over for overvældende udfordringer. Venstre var splittet ud i ikke to, men hele tre partier. Ellemann blev presset fra højre af Inger Støjberg og fra venstre af Lars Løkke.

Ellemann vender på en mink-tallerken

Men Jakob Ellemann-Jensen selv har heller ikke haft en sikker hånd på rattet i sin tid som formand.

Tag nu bare da statsminister Mette Frederiksen 4. november 2020 annoncerede, at det af hensyn til folkesundheden desværre blev nødvendigt at aflive samtlige mink i Danmark.

Få dage efter - om søndagen - udsendte Ellemann en melding til Venstres folketingsgruppe, forretningsudvalg og hovedbestyrelse om, at Venstre burde følge sundhedsmyndighedernes anbefaling. Og dermed også S-regeringen.

Men mandag blev Ellemann underkendt af sine egne på et ekstraordinært møde i folketingsgruppen. Linjen blev i stedet, at Venstre skulle føre den hårdest mulige oppositionspolitik.

Kravler højt-højt op i træet

Året efter - 3. november 2021 - kravlede Ellemann højt, højt op i træet og meldte i TV 2, at han ikke stolede på Danmarks statsminister:

Jeg stoler ikke på Danmarks statsminister

“Det, jeg siger nu, er ret vildt: Jeg stoler ikke på Danmarks statsminister,” sagde Ellemann og uddybede:

“Det er muligt, hun ikke var klar over, at der ikke var lovhjemmel til at nedlægge minkerhvervet. Men hun vidste godt, at der ikke var en klar anbefaling fra sundhedsmyndighederne om at nedlægge erhvervet.”

Om statsministerens slettede sms-beskeder sagde han:

“Jeg står tilbage med indtrykket af en statsminister, som ikke helt kan svare på spørgsmålet om, hvornår hun har slået den her slettefunktion til. Jeg synes egentlig, det stinker.”

I 2022 udskrev statsminister Mette Frederiksen (S) valg til afholdelse 1. november. Hun og Socialdemokratiet gik til valg på at danne en bred regering hen over midten. Venstre gik til valg på at stå i spidsen for en blå og borgerlig regering. Mette Frederiksen og Socialdemokratiet var no go.

Venstre gik også til valg på, at Mette Frederiksens rolle under minkforløbet skulle granskes af en advokatundersøgelse.

“Der var langt ned fra det træ”

Men et par uger efter valget indgik Venstre i realitetsforhandlinger med Socialdemokratiet om dannelse af en bred regering hen over midten.

12. december meldte Lars Løkke og Jakob Ellemann-Jensen ud - i en pause under regeringsforhandlingerne på Marienborg - at Venstre og Moderaterne droppede ønsket om en advokatundersøgelse.

Venstre og Ellemann brød altså her et klart valgløfte.

14. december blev SVM-regeringen præsenteret for omverdenen.

Mette Frederiksen, Ellemann-Jensen og Lars Løkke Rasmussen præsenterede på et pressemøde på Marienborg SVM-regeringens regeringsgrundlag. Ellemann medgav, at der var langt ned fra ‘jeg stoler ikke på statsministeren’-træet:

Der var langt ned fra det træ, og jeg har ramt nogle grene undervejs

“Der var langt ned fra det træ, og jeg har ramt nogle grene undervejs, og det har gjort ondt, men skulle jeg lade min egen stolthed stå i vejen for at gøre det, der er rigtigt for Danmark.”

Dermed brød Venstre sit andet store valgløfte. Løftet om ikke på vilkår at gå i regering med Socialdemokratiet.

Sygemeldt med stress

Oveni i de store problemer med at forklare vælgerne og baglandet, hvorfor Venstre havde brudt deres tungeste valgløfter og alligevel var gået i regering med fjenden, Socialdemokratiet, skete det, som bare ikke måtte ske.

Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, blev ramt af alvorlig stress-sygdom

Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, blev ramt af alvorlig stress-sygdom. Han gik på sygeorlov 6. februar. Troels Lund Poulsen og Stephanie Lose blev sat ind som vikarer.

Op mod sommerferien meddelte Ellemann, at han gradvist fik det bedre, og at han ville vende tilbage til dansk politik 1. august.

Ellemann vendte tilbage som planlagt fra den næsten seks måneder lange sygeorlov og fortsatte akkurat som hidtil som forsvarsminister, vicestatsminister og formand for Venstre.

Mange havde forventet, at Ellemann ville benytte sin tilbagekomst til at skifte forsvarsministerposten ud med den mindre tidskrævende, mindre opslidende post som økonomiminister. Og altså lave en bytter med Troels Lund Poulsen samtidig med, at han vendte tilbage fra sin sygeorlov.

Men det gjorde Ellemann ikke. Eller rettere tre uger senere indså han, at han var nødt til at skifte ministerpost - fra Forsvarsministeriet til Økonomiministeriet. Netop for at få overskud til det hele.

Ellemann indrømmede på et pressemøde 22. august, at det “nok i bagklogskabens ulideligt klare lys” havde set kønnere ud, hvis han havde valgt posten som økonomiminister allerede i forbindelse med SVM-regeringsdannelsen tilbage i december sidste år - eller senest havde valgt Økonomiministeriet til, da han vendte tilbage fra sin sygeorlov 1. august.

Skabte uro i Venstre med klimaafgift-melding

2. oktober fastslog Jakob Ellemann-Jensen, at der kommer en klimaafgift på landbruget:

“Vi kommer til at lægge noget af afgiften på produktionen, for det er nødvendigt, når man skal omstille produktionen,” lød meldingen fra Ellemann til blandt andet  DR.

Ellemann fortsatte:

“Men vi bliver nødt til at have en afgift, der også ligger i produktionsledet, ellers skaber du ikke incitamenter til at nedbringe CO2-udledningen.”

Den melding skabte stor uro i Venstre. Utilfredsheden fra landbrugs-Venstre var udtalt.

Regeringen har nedsat et ekspertudvalg, der skal komme med forslag til, hvordan en CO2-afgift på landbruget og fødevarer kan indrettes. Efter planen skulle ekspertudvalget være kommet med sine forslag i efteråret 2023. En frist som nu er udsat til primo 2024.

Så hvorfor afventede Ellemann ikke bare ekspertgruppens forslag - i stedet for at melde ud på forhånd? Det undrer mange - både politiske iagttagere og internt i Venstre.

Kritiserede kongen

8. oktober snublede Ellemann igen.

Ellemann efterlyste mere idédebat og politikudvikling i Venstre. Han var misundelig på Socialdemokratiet, hvor både ministre og folketingsmedlemmer i stor stil udgiver debatbøger.

“Skriv nogle bøger,” lød opfordringen fra Ellemann til ikke mindst medlemmerne af Venstres folketingsgruppe i Politiken.

Men i samme ombæring udtalte Ellemann kritik af kongen af Venstre, tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen:

Det er rigtigt. Jeg kritiserer faktisk Anders

“Det er rigtigt. Jeg kritiserer faktisk Anders,” hed overskriften i  Politiken.

I Politiken-interviewet gav Jakob Ellemann-Jensen tidligere V-statsminister Anders Fogh Rasmussen skylden for den manglende idédebat i Venstre.

Ellemann henviste konkret til, at Fogh og hans daværende højrehånd, partiindpiskeren Claus Hjort Frederiksen, tilbage i 2003 bankede de såkaldte tesemagere i Venstre godt og grundigt på plads.

I spidsen for tesemagerne stod Søren Pind og Peter Christensen, der senere begge blev V-ministre, og Leif Mikkelsen, der i 2007 forlod Venstre for i stedet at støtte op om først Ny Alliance og siden Liberal Alliance.

“Søren Pind burde holde sin kæft,” lød det blandt andet fra Claus Hjort Frederiksen i et interview.

Den hårdhændede behandling af tesemagerne var, ifølge Ellemann, hovedårsagen til, at den politiske idédebat nærmest havde ligget død i Venstre gennem de seneste tyve år.

“Søgt og forkert”

På et efterfølgende møde i Venstres forretningsudvalg kritiserede Claus Hjort Frederiksen Ellemanns kritik af Anders Fogh Rasmussen.

Claus Hjort gentog kritikken af Ellemann i et interview i  Avisen Danmark  fredag den 20. oktober:

Det er helt forkert at tage et opgør med Anders Fogh-perioden

“Det er helt forkert at tage et opgør med Anders Fogh-perioden, fordi det var den største triumf i nyere tid. Venstre fik 31,2 procent af stemmerne i 2001, og det er jo ikke blevet overgået siden. Jeg tror heller ikke, at Venstres vælgere bryder sig om det,” sagde Claus Hjort Frederiksen og konkluderede, at kritikken af ham og Fogh var både “søgt og forkert”.

Få dage senere takkede Ellemann af som formand for Venstre, som minister og som folketingsmedlem. Det skete på et følelsesladet pressemøde 23. oktober:

“Min person skygger for Venstres resultater i regeringen, og for at Venstre kan komme fremad igen,” lød meldingen fra Ellemann.

Tre valgkampbidrag fra mink-koncern

Som ventet blev Troels Lund Poulsen ny formand for Venstre.

Men Lund Poulsen er ikke uplettet.

Men Lund Poulsen er ikke uplettet

Det skæmmer, at han ikke op til de seneste valg har villet oplyse, om han har fået valgkampbidrag fra mink-interesser, herunder fra Sole Gruppen - Danmarks største minkkoncern - der har hovedsæde i Troels Lunds valgkreds, Hedensted-kredsen.

Den manglende gennemsigtighed er særlig problematisk i lyset af, at Troels Lund Poulsen var Venstres hovedforhandler i spørgsmålet om erstatning til minkfarmerne. Og fordi det er velkendt, at Troels Lund Poulsen har tætte relationer til den nu tidligere formand for Danske Minkavlere, medejer og medstifter af Sole Gruppen, Tage Pedersen.

Tidligere i år kom det så frem, at Troels Lund Poulsen rent faktisk har fået tre store valgkampbidrag fra tre forskellige selskaber under Sole Gruppen op til valget sidste år.

Troels’ kanin

23. november foretog Troels Lund Poulsen en regeringsrokade i SVM-regeringens V-søjle.

Ind kom som ventet Stephanie Lose, som blev økonomiminister. Ind kom også Venstres politiske ordfører, Morten Dahlin.

Han blev minister for byer og landdistrikter, kirkeminister og minister for nordisk samarbejde på bekostning af Louise Schack Elholm.

Ind kom også - som Troels Lunds friske pust ude fra - erhvervskvinden kendt fra DR-programmet Løvens Hule, Mia Wagner. Det skete på bekostning af Marie Bjerre.

så skete det, der bare ikke måtte ske

Der gik en uge, og så skete det, der bare ikke måtte ske. Mia Wagner besvimede i eget hjem. Hun sygemeldes på ubestemt tid med hjerteproblemer.

Venstre er igen ramt af sort uheld.