SF frygter SU-nedskæringer - vil lukke arbejdsgruppe

Men der skal ikke ske ændringer i SU'en, mener SF. Derfor skal et udvalg, som den tidligere regering oprettede, nu lukkes.
Foto: Pressefoto: SF
Folketingsmedlem Jacob Mark (SF)
Der er ingen grund til at kigge nærmere på SU-systemet, hvis formålet er at se på mulige SU-nedskæringer.

Det mener SF, der går til finanslovsforhandlinger for at få nedlagt et SU-ekspertudvalg, som den tidligere regering har nedsat. Det skriver TV 2.

Udvalget blev nedsat af den tidligere uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) og fik blandt andet til opgave at undersøge, hvad det vil betyde for samfundsøkonomien, hvis SU-beløbet ændres, eller en del af SU'en blev omlagt til et lån.

Så måtte man finde en anden måde at spare på SU'en

Men der skal ikke ske ændringer i SU'en, mener SF. Derfor skal udvalget nedlægges.

”Da regeringen blev udvidet (med LA og K, red.), skrev den ind i sit nye regeringsgrundlag, at så måtte man finde en anden måde at spare på SU'en. Det droppede regeringen, da den kom tæt på en valgkamp. I stedet lavede de ekspertudvalget,” siger SF’s uddannelsesordfører Jakob Mark til TV 2 og fortsætter:

”Derfor er det SF's klare vurdering, at ekspertudvalget skal ende ud i et forslag, som betyder, at studerende får mindre mellem hænderne.”

Vil igen høre de studerende

Med til forhandlingerne har SF også ønsket om, at SU'en igen skal følge lønudviklingen, og at studerende skal være med til at rådgive ministeren om SU-spørgsmål. Det skal ske ved at genoprette SU-rådet.

Daværende uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen (V) nedlagde SU-rådet tilbage i december 2015. Den officielle begrundelse for at nedlægge rådet var, at ”Ministeren drøfter SU-politiske emner i andre fora”.

I regeringen har man endnu ikke lagt sig fast på en officiel kurs og derfor har man på nuværende tidspunkt ingen kommentarer.

I Socialdemokratiet er man ikke umiddelbart afvisende overfor SF’s argumenter for at nedlægge SU-ekspertudvalget, men på nuværende tidspunkt er der ikke truffet en endelig beslutning om arbejdsgruppens fremtid, fortæller en kilde tæt på processen til Netavisen Pio.

Enhedslisten kræver garanti mod nedskæringer

SF er ikke de eneste, som har bragt spørgsmålet om SU ind i finanslovsforhandlingerne. Tidligere i efteråret var Enhedslisten ude og kræve en garanti af finansminister Nicolai Wammen (S) for at der ikke vil blive foretaget nedskæringer på SU’en i denne valgperiode.

Det vil have store sociale konsekvenser

”Vi har hørt forslag fra forskellige sider og kunnet læse i medierne, noget, man måske kan kalde en prøveballon, omkring at omlægge SU’en på kandidatuddannelserne til et lån. Det vil have store sociale konsekvenser,” sagde partileder Pernille Skipper til Altinget med henvisning til nogle debatindlæg som flere menige socialdemokrater havde skrevet, hvor de plæderede for at omlægge SU’en på kandidatdelen af universitetsuddannelserne til lån.

Socialdemokratiets formand, og den nuværende statsminister, Mette Frederiksen afviste inden valget, at partiet ønskede at omlægge SU til lån.

Partiet frygter, at det vil have social slagside og afholde de mindst velstillede for at tage sig en længere videregående uddannelse, sagde Mette Frederiksen:

 

David Troels Garby-Holm er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook

Kommentarer

SU betalingen er problemløs

SU og dens værdimæssige fremskrivning gennem tiden er godt og indeholder intet problem. Hans Andersen taler om, „at vi jo ikke kan trykke penge“, for i så fald havde vi intet problem.
Det sidste viser egentlig kun, at Hans Andersen stadig lever i en verden med penge begrænset af den guldmængde man har i statskassen.

Siden 1905 er vi kommet videre på pengeområdet, da statsvidenskabsforskeren Georg-Friedrich-Knapp fastslog, at penge er en "Institution af staten".

Staten giver sig en lov om sit pengesystem. Sådan skaber man sig et moderne pengesystem, og pengemængden bør relatere sig i forhold til landets produktivitet så vel som til dens samlede værdi. Her skal nævnes, at produktiviteten vokser med befolkningens niveau og mængdeaf uddannelsen.

Indskud: Sideløbende hører jeg en diskussion i middagsradio P1, den 12 nov 19, hvor man strides om SU og arbejdsløshed. Dertil er at sige: arbejdsløshed afhænger i Danmark alene af, hvor meget Staten afsætter til forhindring af arbejdsløshed. Statens merudgifter giver mere arbejde og som en bieffekt tillige flere penge i arbejdsgivernes privatpung.

Det følgende gælder såmænd for såvel indskud som fortsættelsen af teksten dens foranstående afsnit: resten er bogholderi med tal og nuller. Siden skal man forstå samspillet mellem staten og dens finansministeriet med National-(Central)-banken og sidstnævntes sammenspil med forretnings-bankerne.

Da regeringen- evt. efter at have taget et lån i Nationalbanken, kan anvise Nationalbanken til at sætte de tilstrækkelige formålsbestemte midler ind på SU-styrelsens bankkonto. Så er vejen beskrevet.

Da Danmark har en statsgæld på ca 30 procent i forhold til BNP og man efter tvivlsomme EU-regler ikke bør overskride 90%, så er der vist intet problem, sålænge man styrer staten på en god måde, sådan som man i Danmark normalt gør.

Det skal tilføjes, at Danmarks evne til at optage lån ikke er afhængigt af internationale investorerers velvilje; Danmark kan, sålænge vi har den Danske Krone (og altså ikke Euro), altid købe og betale det, som er danske lønudbetlinger eller danske materialer og ydelser. Dette vil sig, at vi, sålænge vi har overskud på handelsbalancen, så kan vi problemløst købe manglende udenlandske materialer.

Så længe Danmark har mellem 7 og 10 procent overskud i forhold til handels- og pengebalancen, så kan man bygge alle de undervisnings-institutioner, betale alle de undervisningskræfter og pædagoger og betale alle – evt. også lærlingene en SU (og al forksning uden at skulle finde sammen med pengegivere, som i værste fald kan gøre "forskningen" til noget, som ikke kan bruges.