Region Sjælland er på vej tilat lette låget på pengekassen en lille smule for at komme utilfredse ansatte i møde.
Tak fordi du læser med.
Forhandlingerne om næste års finanslov nu for alvor ved at spidse til.
Regeringens støttepartier Enhedslisten, SF og Radikale kræver, at finansminister Nicolai Wammen lægger flere penge på bordet her og nu. Det gælder især på områderne klima og velfærd. Det skriver Altinget.
Partierne frygter, at regeringen går efter ”den kedeligste finanslov i mand minde”, og i stedet holde krudtet tørt indtil man kan gå i gang med spændende forhandlinger på områder som ydelsessatser, velfærd og klimea, hvor også de blå partier ifølge Altinget kan få en plads ved bordet.
Mens der på Christiansborg forhandles om en særlig akutpakke for sundhedsvæsenet er Region Sjælland ifølge DR klar til at lægge 30 millioner kroner på bordet til lønforhøjelser og særlige engangstillæg til cirka 1.600 sygeplejersker og social- og sundhedsmedarbejdere.
Pengene er regionens svar på den udbredte utilfredshed med løs- og arbejdsforhold, som har fået landets sygeplejersker op på barrikaderne i løbet af efteråret.
Regionen satser på, at lønløftet kan være med til at fastholde personalet.
Politikerne i Regions Sjælland tager stilling til planerne på et møde i næste uge. Hvis regionsrådet nikker ja til forslaget, skal fordelingen af pengene aftales med de relevante faglige organisationer.
Hele 14 dage efter kommunalvalget har Ulla Holm (SF) og Marcel Meijer (S) begravet stridsøksen og har fundet sammen i en ny konstitueringsaftale.
Det betyder, at socialdemokraten Marcel Meijer de næste fire år kan fortsætte som borgmester på Samsø. Det skriver tv2.dk.
Dermed har Marcel Meijer revet den aftale i stykker, som ellers betød, at Venstre-manden Søren Wiese kunne overtage posten.
Politi og kystvagt har en svær opgave, når de skal bekæmpe de professionelle smuglernetværk, der fragter både med migranter over Den Engelske Kanal. Det skriver DR.
Derfor stiller EU´s grænseagentur, Frontex, fra 1. december et overvågningsfly til rådighed, der skal spotte migranter og menneskesmuglere ved den franske kyst.
Brugen af overvågningsfly er et af de initiativer, som Frankrig, Tyskland, Belgien og Holland vil tage i brug for at bremse strømmen af illegale migranter fra Frankrig til Storbritannien.
- Det er ikke kun et fransk, hollandsk eller belgisk problem, men et europæisk problem, lød det fra en af de talgende ministre
Så sent som i sidste uge druknede 27 illegale migranter, da de forsøgte at krydse Kanalen i en gummibåd.