Annonce

Skænderi på højrefløjen: Pernille Vermund langer ud efter Pia Kjærsgaard 

Dansk Folkeparti har overtaget to beslutningsforslag, som Nye Borgerlige har trukket tilbage på grund af en sygemelding. Det vækker harme i Nye Borgerlige.
Foto: Folketinget/Marie Hald
Pia Kjærsgaard (DF) og Pernille Vermund (NB)
Beskyldninger fyger gennem luften. De forargede miner tårner sig op.

Pernille Vermund (NB) er helt og aldeles rasende over en lille finte, som Pia Kjærsgaard (DF) har lavet.

Finten går ud på, at Dansk Folkeparti (DF) den 12. april har overtaget to af Nye Borgerliges beslutningsforslag i Folketinget.

Beslutningsforslagene blev trukket tilbage, da Nye Borgerliges ordfører på området, Peter Seier Christensen, er sygemeldt, fordi han har stress.

Og her så DF altså sit snit til at stille de lovforslag, når nu Nye Borgerlige ikke havde tænkt sig at gøre det.

Det skriver Ekstra Bladet.

Beskyldt for at trampe på sygemeldtes grav 

“Det er jo Christiansborg-drilleri på en lidt modbydelig baggrund. Jeg tror, de fleste, også herinde på Christiansborg, mener, at hvis man er sygemeldt, så gælder der nogle andre vilkår. Men DF er tydeligvis ligeglade, og det er så deres sag,” lyder svadaen fra Pernille Vermund til Ekstra Bladet.

Det er jo Christiansborg-drilleri på en lidt modbydelig baggrund

“De har jo været gode til at trampe på en sygemeldts grav i den her sag,” tilføjer hun.

Også Pia Kjærsgaard får en med krabasken. Pernille Vermund fortæller, at hun oplevede, at Pia Kjærsgaard smilede hånligt til hende efter at have fremsat forslagene.

De to forslag handler om at afskaffe adgang til at søge spontan asyl og udvise kriminelle udlændinge efter første dom.

Pernille Vermund oplyser til Ekstra Bladet, at det var Nye Borgerliges plan at genfremsætte forslagene efter sommer, når Peter Seier vender tilbage til sit arbejde.

DF: Det var for at hjælpe

I DF tager man sagen med ophøjet ro.

Gruppeformand Peter Kofod siger til Ekstra Bladet, at DF mente det som en hjælp til Nye Borgerlige, og at manøvren ikke skal forstås som en fjendtlig handling.

Han tilføjer, at det ikke er nogen hemmelighed, at Nye Borgerlige er i en presset situation, og at handlingen skal tolkes som “en olivengren” rakt hen til Nye Borgerlige af DF.

Peter Kofod opfordrer desuden Pernille Vermund til at ringe til ham og diskutere sagen på tomandshånd.  

Emma Inge Hansen er journalist på Netavisen Pio. 


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Det ville have klædt Peter Kofod eller en anden fra DF at have ringet til Pernille først.
Det ville også have klædt Pia Kjærsgaard ikke at have stillet op til folketingsvalget, men sådan er der så meget.

Hvad nytter det at ringe til en arkitekt, der ikke gider at være formand eller sidde i Folketinget?

Kunne NB ikke stikke piben lidt ind, og tage imod den hjælp. De har i den grad brug for det, med de 1 % de står til i målingerne. Hvordan ved Pernille Vermund allerede nu, at Peter Seier er rask efter sommerferien?

PV tager måske fejl af hendes partifælles raskmelding og så Jacob Ellemanns, Men god bedring til begge sygemeldte og deres nærmeste.

Det ligner mere og mere at Nye borgerlige aspirerer til at skifte navn til "Syge borgerlige". Det passer jo både på partiets opbakning hyos vælgerne og deres sygemeldinger og surhed i øvrigt.

Jeg ved vi har demokrati, ved at alle må ytre sig osv osv, men hvorforhulen stiller DF, DD og NB så idiotiske spørgsmål hele tiden og forslag ditto, og spilder folketingets tid og ministrenes, der er ikke fletal for deres udlændinge ideer, de er for gakkede. Nok stram udlændinge politk, men ikke idiotisk og det er de forslag, man krummer tæer, især over Pia K som burde vide bedre.

På en hvilken som helst anden arbejdsplads går arbejdet videre, når en sygemelding sætter en kæp i hjulet på fremdriften

Der er altid medarbejdere til at føre virksomheden videre i den nødvendige retning afpasset efter tid og sted!

Det må naturligvis også gælde lovgivningsarbejdet i folketinget!

Fordi en forsvarsminister sygemelder sig med stress er det jo da ingenlunde ensbetydende med at Danmark ophører med at forsvare sig!

Folketingsmedlemmernes hyre skulle jo gerne afspejle vigtigheden af at landet sejler videre under fuld kontrol selv om kaptajnen er sygemeldt med stress!

En logik som må gælde i enhver virksomhed!

Med mindre man er parat til at gå konkurs!

Og kan få nye startpenge fra far, mor, familie, venner, aktionærer, m.m.

Staten Danmark skal styres og regeres 24/7/365!

Det har vi 179 velbetalte folketingsmedlemmer til at tage sig af!

De er på valg hvert fjerde år!

Valgkampen varer tre uger!

Resten af tiden forventer vi - vælgerne - at de alle især og i fællesskab gør deres bedste for virksomheden Danmark!

Er fejeren sygemeldt, ja, så overtages kosten hurtigst muligt af en anden!

Bananer foran paternostren kan være livsfarligt!

Selv for en Pernille Vermund!